Hvordan tro på skabelsesberetningen?

---

Svar:

Skabelsesberetningen hverken kan eller skal »retfærdiggøres«. Ingen - hverken teologer eller videnskabsfolk - var tilstede, da Gud skabte universet. Det kniber med andre ord med øjenvidner til verdens skabelse. Derfor kan man heller ikke sige, at videnskaben har bevist nogetsomhelst. Tværtimod må videnskaben jo igen og igen igen ændre sine teorier og tidstabeller. Den kan med største lethed ændre universets alder med to, tre eller fire milliarder år, uden at mange finder det besynderligt.

Og nedenunder videnskaben ligger en masse forudsætninger, som kræver »tro«. For eksempel troen på, at naturlovene har været de samme i de milliarder af år, videnskabsfolk mener, at universet har eksisteret. Men først og fremmest er videnskabsfolk på præcis lige så bar bund, som alle andre, når de skal svare på, hvad der var, før verden blev til, eller på, hvorfor verden er blevet til. Det eneste videnskaben kan sige noget (lidt) om, er, hvordan universet har udviklet sig. Og det er som sagt endda meget usikkert.

Men hvad så med Bibelen? Ja, den er ikke nogen videnskabsbog og giver sig heller ikke ud for at være det. Den siger, at Gud skabte verden på seks dage og hvilede på den syvende, men der er meget andet, den ikke siger noget om. Den fortæller for eksempel ikke, om Gud har været undervejs med skabelsen allerede før de syv dage, måske i fem, ti eller femten milliarder år. Der står heller ikke, om stjerner, kloder, dyr og mennesker allerede havde en alder, da de blev skabt. (For eksempel står der ikke, at Adam og Eva kom til verden som babyer, tværtimod ser det ud til, at de blev skabt som voksne mennesker, altså med en vis »alder«, ligesom de var i stand til at tale allerede fra første dag). Man kan heller ikke se, om »en dag« dengang havde samme længde, som en dag har i dag.

Så hvordan man end vender og drejer det, er der ikke mange videnskabelige svar at hente i skabelsesberetningen, men det er heller ikke formålet med den. Det er derimod at fortælle, at Gud har skabt os og den verden, vi lever i. At vi har gjort oprør mod Gud og derfor er blevet vist ud af det Paradis, Gud oprindeligt havde sat os i. Samt endelig at Gud også har banet en vej tilbage til Paradiset. Det fantastiske er nemlig, at allerede lige efter syndefaldet bliver det antydet, at der engang skal komme en redningsmand, som vil knuse slangen (Djævelen) og åbne vejen til Gud for mennesker igen. Den redningsmand skulle flere tusinde år senere vise sig at være Jesus fra Nazaret.

---

Skrevet af:
Henrik Hoffmann-Hansen

Lagt på nettet 02.09.2000