Hvordan skal vi forstå engle i Bibelen?
Hvordan skal/kan benævnelsen "engel" forstås i menighedsbrevene i Johannes’ Åbenbaring?
F.eks. skriv til englen for menigheden i Smyrna. Har udtrykket "engel" flere betydninger i Johannes’ Åbenbaring? Der omtales senere engle med plager og engel med nøgle til afgrunden.
Svar:
Tak for et spændende spørgsmål, som du rejser. Det er ikke så tit, at vi i vores tid taler om engle. Men de er en del af den åndelige virkelighed – både i Guds brug som sendebud, beskyttere, som lydige krigere m.v. og i den dæmoniske verden som Satans håndlangere. Engle bliver også nævnt i alle Bibelens bøger undtagen i Ruths Bog og i Esthers Bog (så vidt jeg husker).
Når det gælder Johannes’ Åbenbaring (Åb), så spiller engle en vigtig rolle, og de fremtræder – som du også peger på – på forskellige måder.
Guds engle
Engle bliver dels brugt som formidlere af budskabet. Jesus Kristus gør sit budskab kendt for Johannes via en engel. Ånden fører Johannes i synet, mens en engel nærmest guider ham. Nogle steder udtrykkes det sådan, at ’en engel’ må forstås som Kristus selv.
Ærkeenglen Mikael (Åb 12,7) er den himmelske ”krigsminister”, som råder over engle hære, der fører kamp for Kristus mod dragen/Satan og hans engle. Altså Mikael som en ledende skikkelse i den åndelige kamp, mens ærkeenglen Gabriel er den ledende skikkelse for budbringerne (som vi læser det ved Jesu fødsel).
Dommen, som lyder ved Jesu genkomst, indbefatter en sidste og afgørende kamp for Satan med hans endelige nederlag som resultat. Denne kamp bliver beskrevet flere steder i bogen (fx i kapitel 12-16), hvor det er engle (knyttet til Mikael), som udfører kamphandlinger med "vredes-basuner" og "vredes-skåle" med plager.
’En engel’ med nøglen til afgrunden kan være en engel tilknyttet Mikael eller ærkeenglen selv. Men måske er det netop her (Åb 20,1f) et udtryk, som snarere dækker over Kristi egen handling, altså hans dom og sejr, som endegyldigt fuldbyrdes ved at Satan og hans engle bliver styrtet i søen af ild og svovl (Åb 20,10).
Når det gælder ”englen for menigheden…” (se kapitel 2-3 i indledning til hvert brev), så er der særligt to måder at forstå dette udtryk på. Det kan være ment sådan, at der er en ’engel’ tilknyttet enhver menighed, som har en åndelig opgave heroverfor. Og Jesus taler nu til denne engel via Johannes, der som skribenten er hans redskab.
Menighedens engle
Jeg er dog selv mere overbevist om, at når brevene er stilet til ”englen for menigheden”, så må det være til lederen af den pågæl den de menighed. En åndelig leder, som er indsat til at have ansvaret for menigheden, tilsynet. I kristen sammenhæng kan vi tale om en ’biskop’, som får overdraget embedet til at vejlede og be skytte sin hjord. Det er først og fremmest denne person, Jesus taler til i hvert brev, og derfor er til ta len også ”du”. Dog må det være rigtigt at antage, at biskop og menighed hører så tæt sammen, at til talen ”du” også omfatter menig heden og i al fald afspejler menigheden (f.eks. 2,7: ”Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.”). Med denne forståelse er der også angivet, at såvel biskop/ leder (”englen”) som menigheden er modtagere af brevet.
Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard
Lagt på nettet 22.02.2014
