21.04.2004 12:00 Alder: 21 yrs

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Hvordan forstå de ni sataniske erklæringer?

Svar:

Jeg går ud fra, at de ni sataniske erklæringer, som du omtaler, er disse, som er formuleret af forfatteren til Den sataniske Bibel, Anton LaVey, som har grundlagt Church of Satan:

1. Satan repræsenterer nydelse, ikke afholdenhed!

2. Satan repræsenterer vital eksistens, ikke åndelige tågedrømme!

3. Satan repræsenterer ubesmittet visdom, ikke hyklerisk selvbedrag!

4. Satan repræsenterer mildhed over for dem, der fortjener det, ikke kærlighed spildt påuværdige!

5. Satan repræsenterer hævn, ikke at vende den anden kind til!

6. Satan repræsenterer ansvarlighed over for de ansvarlige, ikke omsorg for psykiske vampyrer!

7. Satan repræsenterer mennesket som blot et andet dyr, undertiden bedre, men ofte værre end dem, der går på alle fire, et dyr, som på grund af sin "guddommelige, åndelige og intellektuelle udvikling" er blevet de ondeste af alle dyr!

8. Satan repræsenterer alle de såkaldte synder, eftersom de alle fører til fysisk, mental eller følelsesmæssig tilfredsstillelse!

9. Satan har været kirkens bedste ven nogen sinde, fordi han har holdt

den travlt beskæftiget i alle disse år!

(Disse ni erklæringer er udtryk for LaVeys opfattelse af satanisme og deles mig bekendt ikke af alle satanister)

Jeg går også ud fra, at de ti bud, som du omtaler, er følgende tekst:

Du må ikke have andre guder.

Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.

Husk sabbatsdagen og hold den hellig.

Ær din far og din mor.

Du må ikke begå drab.

Du må ikke bryde et ægteskab.

Du må ikke stjæle.

Du må ikke vidne falsk mod din næste.

Du må ikke begære din næstes hus.

Du må ikke begære din næstes hustru,

hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget, der hører din næste til.

Dette er de ti bud i 1992-oversættelsen. Der findes andre ældre oversættelser, som også er kendte. Sabbatsdagen betyder hviledagen, skal jeg lige huske at sige.

Det var teksterne, så vi er helt sikre på, hvad vi taler om.

Så kommer jeg til svarene på dine spørgsmål:

Det korte af det lange i dit spørgsmål er vel - sådan forstår jeg det, du skriver - om ikke de ni stanaiske erklæringer går ud på at tillade sig selv at leve, som man vil, og de ti bud går ud på at holde sig tilbage fra at leve, som man vil?

Mit svar falder i flere afdelinger:

Første afdeling:

Hvis man kun kigger på de ni sataniske erklæringer, som jeg har citeret dem ovenfor, og hvis man kun kigger på de ti bud, som jeg lige har citeret dem overfor, så har du ganske ret i, at man kan sige det på den måde, men du har ikke ret i, at det er det eneste,der er at sige.

Anden afdeling:

Du skal nemlig lægge mærke til, at den femte sataniske erklæring siger, at Satan repræsenterer hævn. Dette er en absolut modsætning til den syvende erklæring, som siger, at Satan repræsenterer mennesket som et andet dyr. Hævn hører ikke dyreriget til. Hævn indebærer, at ens ære er krænket, og det kan dyrene ikke føle. Hævn indebærer også, at den krænkede beslutter sig for at gengælde ondt med ondt. Dyrene kan hverken tænke eller beslutte. Derfor er der en klar modsætning mellem den femte og den syvende erklæring. Ønsket om hævn opstår kun, når andre handler ondt eller skadeligt mod os, og vi kan vurdere og overveje skaden. Den femte erklæring forudsætter altså, at der findes handlinger, som er skadelige for os. Modsat taler den første erklæring om nydelse. Der findes altså ifølge den erklæring handlinger, som er glædelige for os. De ni sataniske erklæringer forestiller sig altså, at der er forskel på menneskers handlinger. Nogle medfører nydelse, og andre skaber ønske om hævn. Med andre ord: ikke alt medfører nydelse. Der er nogle handlinger, som kalder vreden og hævnlysten frem.

Hvis man på dette område sammenligner med de ti bud, så regner de også med mosætningen mellem ondt og godt. Du må ikke vidne falsk mod din næste, står der i det ottende bud. Det er altså muligt at vidne falsk, men det er også muligt at vidne sandt. De ni sataniske erklæringer har nok en anden meneing om, hvad der er godt og hvad der er ondt, end den mening, de ti bud har, og de ni sataniske erklæringer vil måske bruge andre ord om disse ting end gloserne "godt og ondt", men begge tekster regner med, at der er forskel på handlingerne. Nogle nyder vi, og andre er vi ikke glade for. De to tekster er også uenige om, hvad man skal gøre med de handlinger, som man ikke synes om. De sataniske erklæringer siger, at man skal hævne dem, mens de ti bud siger, at man skal afholde sig fra dem.

Tredje afdeling:

Hvis vi læser hele teksten om de ti bud, som den står i Bibelen, så får vi yderligere et andet syn på disse bud. Den fulde tekst lyder nemlig sådan:

"Gud talte alle disse ord:

Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af trællehuset.

Du må ikke have andre guder end mig.

Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under joden.

Du må ikke tilbede dem eller dyrke dem, for jeg, Herren, din Gud, er en lidenskabelig Gud.

Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.

Husk hviledagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er hvile for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller din datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den.

Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.

Du må ikke begå drab.

Du må ikke bryde et ægteskab

Du må ikke stjæle.

Du må ikke vidne falsk mod din næste.

Du må ikke begære din næstes hus.

Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom."

Her ser vi, at de ti bud handler om, at Gud taler til sit folk, som han lige har befriet fra slaveriet i Ægypten, hvor de blev pint og plaget, så mange af dem døde.

Gud giver dem så denne vejledning, så de ikke skal blive slaver igen. Han ønsker, at de skal afholde sig fra det, som ødelægger dem. Hvis de bryder de ti bud, så hælder de gift ind i deres sjæl og krop og ødelægger livet og friheden for sig selv og for andre. I Israels historie ser vi så, at hver gang folket holdt de ti bud, var de frie, og hver gang de faldt fra dem, så blev de besat af andre og deres tilværelse blev forpestet af afgudsdyrkelse og kriminalitet. De ti bud handler altså om at bevare mennskets frihed. Derfor er de helt igennem positive.

Men du peger med dit spørgsmål på det meget afgørende, at der er stor forskel på, hvor teksterne mener, at det negative befinder sig. De ni sataniske erklæringer regner med, at menneskets lyster er helt igennem gode, og at det negative findes hos andre, enten dem, som fornærmer os, så vores hævnlyst kaldes frem, eller andre, som er handicappede (uværdige?) eller sindssyge (psykiske vampyrer). Derfor skal de hverken have kærlighed eller omsorg. De ti bud regner derimod med, at det onde findes hos os selv, og at vi derfor skal holde os fra det.

Begge tekster regner altså med noget negativt, men de ser forskelligt på, hvor det findes, og hvordan man skal forholde sig til det. De ni sataniske erklæringer vil holde det negative nede ved hævn, mens de ti bud vil holde det onde nede ved lydighed.

Teksterne har også hvert sit syn på det enkelte menneskes værdi. De sataniske erklæringer regner med, at kun de sunde har værdi, mens de ti bud regner med, at de svage og syge også har værdi.

Jeg ved godt, hvilket samfund jeg helst vil leve i. Og det vil undre mig meget, hvis du virkelig ønsker et blodhævnssamfund, som er konsekvensen af de ni sataniske erklæringer. I et sådant samfund er der jo ingen beskyttelse mod den stærke. Den stærkeste har altid ret, uanset hvad han gør. Hvad vil du gøre i et sådant samfund, hvis du møder en, som er stærker end dig og som vil slå dig ihjel?

Så vil jeg til sidst sige noget om de kristnes blikke. Du skriver, at de kristne kigger mærkeligt på dig, når du siger, at du hælder til den satanistiske tro. Min kommentar er, at du nok må give folk lov til at være forbavsede. Tag ikke forundringen fra folk! Giv dem lov til at opleve verden så underlig, som den nu er. Det afgørende er, om de samme mennesker har slået hånden af dig. Har de tæsket dig, fordi du hælder til den satanistiske tro? Taler de ondt om dig og driller dig eller håner dig? Vil de ikke snakke med dig mere? Vil de ikke drikke kaffe med dig mere? Vil de ikke passe din hund, når du skal på ferie, eller hjælpe dig med at flytte eller male din lejlighed eller køre dig til stationen, når du har brug for et lift? Gider de ikke være sammen med dig? Bliver du aldrig indbudt til at være sammen med dem? Hvis de ikke vil det, så kan du med rette miste respekten for dem, men du bør ikke dømme dem, fordi de er forbavsede. Forbavselsen kan være udtryk for, at de tager din holdning og tro alvorligt. Nu har vi jo de sidste tusind år arbejdet på at komme væk fra et samfund præget af blodhævn og i stedet bygge et samfund op, som beskytter den svage mod overgreb. Så er det jo mærkeligt at møde en, som hylder nogle principper, som i praksis fører til, at blodhævnen genindføres, og retsbeskyttelsen afskaffes.

Den kristne tro skal respektere, at andre følger deres overbevisning, så længe den er åndelig og kun bruger åndelige midler. Som kristne må vi ikke tvinge nogen til at følge kristendommen. Men vi kan ikke respektere fysisk vold. Det anser vi for en forbrydelse, og vores nuværende retssystem straffer voldshandlinger. Ønsker du, at voldshandlinger skal være tilladt?

De ni sataniske erklæringer repræsenterer hævn og de såkaldte synder. Hvis det indebærer, at man har ret til, ja at det ligefrem er prisværdigt at ødelægge livet for andre med ægteskabsbrud, tyveri og mord, så synes jeg ikke, at man kan respektere disse erklæringer, og jeg tror, at du skal være gald for, at du kun bliver mødt med forbavselse.

Adolf Hitler levede jo i praksis efter disse ni sataniske erklæringer, selv om han måske ikke kendte teksten. Millioner af mennesker led under hans styre og andre millioner gav deres liv for at nedkæmpe ham. Er det virkelig et system af hans slags, du ønsker indført?

Kort sagt: de ti bud vil beskytte dig, men de ni sataniske erklæringer vil bedrage dig. De lokker med frihed for dine lyster, men griner bare ad dig den dag, du møder en forbryder, som vil ødelægge dig.

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 21.04.2004