29.04.2004 12:00 Alder: 21 yrs

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Hvad betyder sammenligningen mellem Jesus og præsten Melkisedek?

Svar:

Melkisedek er en lidt gådefuld skikkelse i Det Gamle Testamente, men som du selv har set, griber forfatteren af Hebræerbrevet fat i sammenligningen mellem Jesus og præsten Melkisedek, fordi der ligger en visdom i dette forhold. Det kan virke lidt kryptisk, men brevet er skrevet til nogen, der havde indgående kendskab til Salmerne og Mosebøgerne og også kendte til den betydningsfulde præst Melkisedek. Med den baggrundsviden får vi større klarhed over sammenligningen mellem Jesus og Melkisedek, og det betyder, at vi måske skal arbejde lidt ekstra med teksterne for at fange betydningen af det. Det kan du her få lejlighed til og jeg håber du finder det givende.

Brevet til Hebræerne eller Hebræerbrevet, som det også kaldes, er et meget betydningsfuldt brev, fordi forfatteren gennemgår, hvordan vi som kristne skal forholde os til Moselovens offerlove. Dermed supplerer han Paulus, som mest forholder sig til Moselovens etik.

Hebræerbrevet argumenterer for, at Moseloven er foreløbig, tidsbegrænset og ufuldstændig. Den er en skygge af selve hovedsagen. Hovedsagen er Jesus, Moseloven er hans skygge.

Det gælder de ofre, som blev båret frem i templet. De skulle bæres frem hvert år, og det er næsten som om forfatteren forestiller sig, at de kun gælder et år frem, men nu er Jesus kommet som det fuldkomne og evigtgyldige offer, der er båret frem én gang for alle og har evig gyldighed.

Det gælder også ham, der bærer ofrene frem, nemlig ypperstepræsten. Moselovens ypperstepræster var dels syndige mennesker, som behøvede at ofre også for sig selv, og dels var de dødelige, så de skulle hele tiden afløses af en ny. Men nu er Jesus kommet, og han er uden synd, så han skal ikke ofre for sig selv, og han dør ikke mere, så han skal ikke afløses af en anden.

Nu kunne man tænke sig, at nogen ville indvende, at denne forståelse ikke tager Det gamle Testamente alvorligt, for der står der kun om én slags præster, nemlig efterkommerne af Moses' bror Aron, som er indsat ifølge Moseloven. Ifølge en sådan indvending er Jesu præstedømme altså ugyldigt, for han tilhører hverken denne familie eller den stamme, som Moses og Aron kom fra, nemlig Levi stamme, en af Israels tolv stammer. Den indvending må have et svar, ellers gælder Moseloven stadigvæk, og vi skal holde os til de ofre, den foreskriver, og ikke til Jesu død.

Hebræerbrevet peger så på, at der faktisk i Det gamle Testamente er omtalt en præst, som ikke tilhører Arons slægt, men som er fuldgyldig præst for Gud alligevel. Og det er Melkisedek. Han er kun omtalt to gange i Det gamle Testamente, nemlig i Første Mosebog, kapitel 14, vers 18-20, og i Salmernes bog, salme 110, vers 4.

Selv om han kun omtales i få sætninger, får vi alligevel nogle vigtige oplysninger:

1) Han var konge i Jerusalem (Salem)

2) Hans navn betyder "Retfærdigheds konge"

3) Han tilhører ikke Arons slægt

4) Han er præst for Gud den Højeste

5) Hans mor og far nævnes ikke

6) Hans fødsel og død nævnes ikke

7) Han er præst længe før Moseloven blev givet

8) Arons stamfar, Abraham, gav ham tiende (10 %) af af hele sit krigsbytte.

Det vil sige, at han er præst for Gud både før Moseloven og uden støtte fra den, og han er præst uden begyndelse og uden afslutning, dvs. evigt. Det kan godt være, at han blev født og døde, men det er ikke nævnt, så hans præstedømme hænger og svæver i princippet frit i luften uafhængigt af både Moseloven og af tid og sted. Og han er større end Moselovens præster, fordi deres stamfar gav tiende til ham. Det er altid den ringere, der giver tiende, og den, der er større, der modtager det.

Når man så læser Salme 110 en gang til, opdager man, at der faktisk nævnes én person mere, som er præst på samme måde. Herren sværger og siger til denne person: "Du er præst for evigt på Melkisedeks vis."

Hvem er så denne person?

Ja, i Salme 110 kalder kong David ham for "min herre", og Herren siger til denne person, som er Davids herre, at han skal sætte sig ved Herrens højre hånd.

På baggrund af disse to tekster og på baggrund af troen på Jesus konkluderer Hebræerbrevet, at det er Jesus, som er denne person, der sidder ved Guds højre og er præst for evigt - ikke på Arons vis ifølge Moseloven - men på Melkisedeks vis uden Moseloven. Han er alstå større end Moselovens ypperstepræster, og derfor skal vi holde os til ham og ikke til Moselovens præster.

Jeg håber, dette er klargørende og til at forstå. Ellers må du spørge igen.

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 29.04.2004