Hvad betyder håbet for den kristne tro?

Svar:

Håb er et menneskeligt grundvilkår

Det er ikke noget specielt kristeligt at håbe, for det at håbe hører til menneskelivets grundvilkår. Man har sagt, at et menneske, der ikke håber, ikke længere lever og det er der nok noget om!.

Det kristne håb - er tillid og forventing til Gud

Som religiøst begreb har det kristne håb sin baggrund i Bibelen, der viser os, at Gud er Israels håb. Se f.eks. Salme 62,6 ”Kun hos Gud finder min sjæl ro, for mit håb kommer fra ham”, se også Jeremias 14,8 ”Du er Israels håb, dets frelser i trængselstid…”.

Men Bibelen viser os også, at frelsen alene sker ved troen og ikke ved håbet Håbet kommer fra ham, vi tror på. De troendes tillid/tro er rettet mod Gud med den forventning, som er en del af det kristne håb og som får os til at sige med salmisten i Salme 71: ”For du Herre er mit håb, fra min ungdom var du min tilflugt…”. Israel lærte at vente på Herren, fordi de havde tillid til, at han var trofast og fordi de havde lært at udfrielsen dvs. frelsen kun var at finde hos ham! (Salme 130,7)

Bibelen lærer os at de gudløses håb går til grunde, men den, der lever i overensstemmelse med Guds vilje, har fremtid og håb. ” Vær ikke misundelig på syndere, men frygt altid Herren nidkært, så har du en fremtid og dit håb skal ikke slukkes”! (Ordsprogene 23,17-18)

Håbet om det evige

Det bibelske håb knytter ikke til ved det der forgår, men til den evige Gud – og har derfor også at gøre med de sidste ting og tider – læs f. eks. Esajas 35!

For Israel blev Messias’ komme og forløsningen i ham til det centrale i håbet! (Zak. 9,9-12) I løfterne om Messias har Israel fremtid og håb – for alene Messias kan frelse fra al nød og synd.

Læs Esajas 59,20 om Messias:” En løskøber skal komme til Zion, og til dem i Jakob (dvs. Israels folk), der vender sig fra synd”. Løskøberen er Messias, Jesus Kristus! Han er Israels håb…

I det Gamle testamente ser vi også glimt af evighedshåbet. Se Salme 9,18-19, der viser os, at de ugudelige er uden håb modsat de fattige og hjælpeløse, der iflg Esajas 25,8-9 skal erfare, at døden opsluges for evigt og må glæde sig over ham, der er vort håb, Herren!

Tro er næring for håbet

Noget lignende møder vi i det Nye Testamente. Vi ser at Gud er de troendes egentlige håb. Derfor indleder Paulus sit første brev til Timoteus med ordene: ”Fra Paulus, Jesu Kristi apostel efter befaling fra Gud, vor frelser og Kristus Jesus vort håb”. Se også Apostlenes Gerninger 24,14-15 hvor der blandt andet står, at Paulus havde det samme håb om opstandelse fra de døde som det Gamle Testamentes troende. Det er, fordi det kristne håb har sin grund i Guds trofasthed, profeternes vidnedsbyrd og Guds løfters opfyldelse i historien – f. eks. i Kristi gerninger for os!

Derfor svæver vort håb ikke frit i luften, men bliver til af og næres af alt det Gud giver os i troen.

Troen er ikke en præstation, som Gud belønner med nåde og frelse. Troen er derimod tillid, ja forvisning om at det Gud har lovet har han også magt til at gøre ( Romerbrevet 4,21). Troen er fortrøstning til Guds magt og kærlighed og tillid til Kristus. Derfor skildres troen ofte som det helt enkle: at komme til ham!

Jesu Kristi opstandelse fra de døde er den store glæde og det sikre midtpunkt for vor kristne tro og håb. Derfor skriver apostlen Peter således:

”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde”. Men vi må ikke overse, at det levende håb sammenlignes med en arv, som er gemt for os i himlene ”… som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid”. (Læs Peters Første brev 1,1-9)

Når vor tro og vort håb på den måde knyttes sammen, så er døden overvundet og er ikke længere den store fortvivlelse for os, for selv døden tvinges til at være porten til livet for dem, der tror og håber på Jesus!

Lagt på nettet 07.07.2005