Faste
Tidligere lagde kirken stor vægt på at faste. For det første for at gøre som Jesus, der fastede i 40 dage. For det andet var det en måde at forberede sig til langfredag på.
Men det handlede også om at lære at leve nøjsomt. Det gjorde man ikke på fastelovend, som betyder "aftenen før fasten" og nu er kendt som fastelavn. Folk brugte aftenen til at frådse og drikke en sidste gang, før den stod på tarvelige retter og nul stærke drikke.
Læs mere i de artikler og svar, vi har samlet om emnet.
Udvalgte artikler om faste
Fastelavn uden faste
Fastelavn er blevet børnenes fest med masker og tøndeslagning. Det er fint, men fastelavnsfesten kunne godt pege lidt mere frem mod påsken.[mere]
Faste er nødvendigt
Fasten har aldrig været vigtigere end den er i dag, hvor alt går hurtigere end nogensinde. Vi har brug for at vælge det unødvendige fra.[mere]
Fastelavnsris
Fastelavnsriset er en underlig skik, hvis mulige historiske grunde er lige absurde. Hvad betyder fastelavnsriset for dig?[mere]
For indimellem kommer fasten
Den første onsdag efter Fastelavn kaldes traditionelt Askeonsdag og markerer indledningen på fasten, som varer i 40 dage indtil Påskesøndag. Læs om askeonsdag[mere]
Bod og gode gerninger
Lige som Jesus fastede, kan vi også gøre det i dag. Ikke fordi det er noget vi SKAL, men fordi det er godt og fordi det gør os mere modtagelige og åbne.[mere]
Fastelavn for voksne
Fastelavn er vist mest en fest for børn. Måske burde vi voksne også have grund til at fejre fastelavn ved at gøre mere ud af fastens alvor.[mere]
