Kan kun disciplene kaldes apostle?

---

Svar:

Tak for dit spørgsmål. Når vi læser i Det Ny Testamente, bliver ordet ”apostel” brugt om de tolv disciple, som Jesus udvalgte til at være den inderkreds, der fulgte ham i hans treårige virke inden hans død på korset.

Jesus udvælger de tolv apostle

Der står f.eks. sådan i Markusevangeliet kapitel 3 vers 14-15: ”Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike og have magt til at uddrive dæmoner.” Og herefter følger så navnene på dem. Der var mange andre disciple – både mænd og kvinder – men disse udvælges altså til at være apostle. Ordet betyder egentlige ”udsendinge”, altså at være sendt med en særlig autoritet.

Valget af ”de tolv”

Et kendetegn eller kriterium for at være apostel dukker frem, da der skal vælges en afløser for Judas Iskariot, som forråder Jesus og tager sit eget liv. Peter, som den ledende apostel, fremfører, hvad der må gælde for at komme i betragtning til valget. To personer står valget imellem, og det ender med at blive Matthias. I Apostlenes Gerninger kapitel 1 vers 21-26 står der: ”Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os, lige fra Johannes' dåb indtil den dag, han blev taget op til himlen fra os – en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse.« De opstillede så to, Josef, der kaldtes Barsabbas med tilnavnet Justus, og Matthias, og bad: »Herre, du som kender alles hjerter, vis os, hvem af de to du har udvalgt til at overtage den tjeneste og apostelgerning, som Judas har forladt for at gå bort til det sted, hvor han hører til.« Så kastede de lod mellem dem, og loddet faldt på Matthias, og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve.”

Paulus kaldes som apostel

På vej til Damaskus (Apostlenes Gerninger kapitel 9) får Paulus i et syn et møde med Jesus Kristus, ser ham, hører ham og kaldes til at være apostel. Derfor læser vi også, at Paulus benævner sig selv som apostel i sine breve, sådan som han bl.a. gør det i Galaterbrevet kapitel 1 vers 1: ”Fra Paulus, apostel, ikke fra mennesker, ikke udsendt af et menneske, men af Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde”. Senere i samme kapitel hører vi også om, at han anerkender de tolv som apostle, og som dem der har været før ham (1,17).

Benævnelsen af apostle

Vi hører ikke om andre i Det Ny Testamente, som kaldes apostle. Derfor er mit svar også, at det er ”de tolv” og Paulus, som alene er apostle. Der kan være en række andre forskellige tjenester: evangelister, profeter, forkyndere, menighedsledere, menighedstjenere osv., men som hverken er apostle eller får tildelt det apostoliske ansvar. I stedet indsættes efter apostlene i de første menigheder ”ældste” og blandt dem nogen, som bliver indviet til og indsat med det særlige ansvar at være ”hyrder og lærere”. Her varetages fortsat det apostoliske læreansvar i menighederne.

Det apostoliske læreansvar

I vores tid indvies eller ordineres man til et kald, hvor man er betroet det apostoliske læreansvar, som vi kender det i præsteembedet. Præsten er altså ikke apostel, da denne tjenester direkte er knyttet til Ny Testamentes tid, men han varetager det apostoliske i menigheden. Men det forhindrer – heldigvis – ikke at lægfolk kan forkynde, undervise, vidne, evangelisere osv. Og disse kan også fremstå som personer med hyrdelignende funktioner og være lærebevidste, men det giver dem ikke automatisk del i det at være apostel eller varetage det apostolske læreansvar.

---

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Lagt på nettet 30.01.2015