05.02.2009 12:00 Age: 16 yrs
Forfatterprofil

Hvorfor lavede gud en ny pagt?

I Det Gamle Testamente siger Gud: "øje for øje, tand for tand", og at Jesus i Det Nye Testamente siger:
"I har hørt, at der er sagt: 'Øje for øje og tand for tand.' Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til." (Matthæusevangeliet 5,38-39)
Der står så ofte "I har hørt, at det er sagt" efterfulgt af "men jeg siger jer", fx om fjendekærlighed hvor Gud i Det Gamle Testamente har sagt, at vi skal hade vores fjende, men Jesus siger, at vi skal elske vores fjender og bede for dem. Har Gud altid gået ind for fjendekærlighed og tilgivelse - eller går han rent faktisk ind for hævn og had i som der står skrevet i Det Gamle Testamente? Og hvordan skal man give en bibelsk forklaring? I Nahums Bog 1,2 står der:
"Herren er en lidenskabelig og hævnende Gud, Herren tager hævn og er fuld af harme, Herren tager hævn over sine fjender, han vredes på sine modstandere."
Det er klart at hans fjender bliver straffet, men hævn og had er da ikke retfærdighed. Men jeg tror, at Gud er en retfærdig Gud - hvordan kan jeg på nogen måde forklare andre det, hvis de tænker, at han er dobbeltmoralsk, siden han laver en ny pagt fordi den gamle ikke var god nok?

Svar:

Pagtsbogen, som udgøres af Anden Mosebog 20-23, er grundstammen i hele Bibelen (se Anden Mosebog 24,4 og 7), og det er der, vi finder de omstridte ord "øje for øje, tand for tand". Det forekommer os vanskeligt at forstå sammenhængen mellem Det Gamle Testamentes understregning af disse ords alvor og den udlægning Jesus gav de samme ord i Bjergprædikenen som citeret i dit spørgsmål.

Vi glemmer imidlertid let, at Jesus ikke er kommet for afskaffe Guds hellige lov, men for at opfylde loven:

"Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket." (Matthæusevangeliet 5,17-18)

I virkeligheden er der ingen modsætning mellem Jesus og Det Gamle Testamente. Og de ti bud er udtryk for Guds vilje og hellighed og kan ikke ophæves af nogen. Som bekendt er tro uden gerninger død - det vil sige, at vores handlinger er ikke ligegyldige.

En ny pagt

Men Gud søger noget mere end den tvungne lydighed. Han ønsker ikke et trællefolk, men en slægt af frie, som er sat i frihed ved Kristus, fordi Gud har oprettet en ny pagt.

I det, som Herren siger ved sin profet Jeremias om den nye pagt (Jeremias' Bog 31,31-34), lyder det også: "Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte."

Det var ikke fordi, der var noget i vejen med den gamle pagt eller med loven og de ti bud. Men Israels folk var utro og helt ude af stand til at efterleve lovens krav.

Derfor måtte der komme en ny pagt, som havde at gøre med menneskets hjerte. Derfor måtte Gud give sit folk en ny ånd og et nyt hjerte som skildret i Ezekiels Bog 36,26. Derfor peger Det Gamle Testamente fremad mod ham, som skulle komme og oprette den nye pagt. Denne nye pagt skulle være evig og den blev virkelighed i Jesus Kristus. Den nye pagt er ved Jesu blod (Første Korintherbrev 11,25) og nævnes i forbindelse med nadveren – Jesu blod udgydes til syndernes forladelse og som den gamle pagt inviedes ved blod således også den nye pagt. Det er denne nye pagt ved Kristi blod, som er evig (Hebræerbrevet 13,20). Derfor er den bedre end den gamle pagt – eller de gamle pagter, for der var faktisk flere af dem, men det er en anden historie!

Betyder vore gerninger intet?

Men det betyder ikke at vore gerninger så er uden betydning for vort forhold til Gud og til mennesker. Læs hvad Jesus siger i Matthæusevangeliet 16,27 "For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger."

Når vi læser dette, skal vi huske, at det netop var for at bære straffen for vore gerninger og manglende opfyldelse af lovens krav, Jesus kom til verden. Han er vor stedfortræder – ikke således at vore gerninger så er uden betydning i forhold til Gud og vores medmennesker. Men således at den, der kommer til Jesus, aldrig bliver vist bort (Johannesevangeliet 6,37).

Ingen bliver frelst på grund af gerninger eller på grund af manglende gerninger. Vejen til Gud går gennem Jesus Kristus, om hvem der står skrevet: "Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld — der står jo skrevet: "Forbandet er enhver, der hænger på et træ." (Galaterbrevet 3,13)

Nahumprofetien

Med hensyn til Nahums Bog, så er det vigtigt at vide, at denne bog er en profeti om den guddommelige gengældelse mod Nineve og Assyrien. Denne "øje for øje, tand for tand"-straf kan ikke kun ses i den enkeltes liv, men også i folkenes historie.

Læg mærke til, at det første ord er "Herren". Det er ham der griber ind i begivenhederne – selv stormagten Assyrien var i hans hænder og blev straffet, mens Herren samtidig trøstede sit folk "på nødens dag"(1,7) Det er ikke fordi Gud ønsker at hævne sig, men fordi den, der sår vind – desværre - høster storm. Som et folk sår, skal det også høste.


Forfatterprofil

Lagt på nettet 05.02.2009

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også