25.04.2007 12:00 Age: 17 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Er Paulus gnostiker?

Jeg har netop læst Første Korintherbrev 7, 29-40, hvor Paulus slutter med at sige, at ovenstående vers gælder "efter min mening, og jeg mener også at have Guds ånd!" Helt ærligt synes jeg, det virker ret "åndløst", hvad Paulus lige har skrevet. Især ligner vers 29-31 for mig at se mere gnostisk dualismetænkning (sjæl vs. legeme) end kristendom. Sprints kommentar i Bibelnøglen fredag d. 16. marts indleder bombastisk med "Ægteskabet hører denne verden til - ikke evigheden". For "herefter skal de gifte være, som om de ikke var gift, de grædende, som om de ikke græd, de, der glæder sig, som om de ikke glædede sig..." osv. Gælder det samme så for glæden eller hvad? Hører den heller ikke evigheden til? Paulus' billede af evigheden virker her kønsløst, platonisk og alt muligt andet, som jeg ikke har lyst til, og som for mig at se modsiger en del andre bibelsteder. Jeg vil gerne bede om en nærmere bibelsk uddybning af, at ægteskabet ikke skulle eksistere på den nye jord... Og også gerne et bud på, om den gnostiske påvirkning, som tilsyneladende er i v. 29-31 kan bortforklares på en eller anden måde, eller jeg simpelthen skal skrotte Paulus' mening her?

Svar:

Paulus er ikke gnostisk i sin tankegang - tværtimod bekæmper han flere steder dele af den gnostiske tankegang. Og så skal jeg vel lige indskyde, at vi her bruger "gnostisk" lidt forudgribende - for selv om de lærde er uenige, så regner de fleste med at den egentlige gnosticisme kun er under fremvækst på dette tidspunkt og altså slet ikke er så fastformuleret som vi senere i historien møder den.

Den nye jord er fysisk

For Paulus er verden imidlertid ikke dualistisk, som "gnostikerne" forstod det: hvor det åndelige/sjælen var det eneste vigtige, det materielle kunne det være lige meget med. Det, Paulus er ude efter i dette ret svært tilgængelige kapitel, er for mig at se noget ganske andet: i tråd med resten af Det Nye Testamente forkynder han, at dette liv og denne jord er tidsbegrænset. Der kommer en ny himmel og en ny jord, der er ligeså fysisk som den nuværende - men det nuværende liv og den nuværende jord går sin undergang i møde. Det evige liv og den nye jord er fysisk - men er altså en anden. Så gnosticismens afvisning af det materielle er Paulus slet ikke inde på: den evige frelse er ret så materiel.

Men: i den situation Paulus skriver ind i er tiden knap (vers 29) - sikkert p.g.a. kommende forfølgelser eller andre svære ting. Og i knappe tider er det endnu mere vigtigt at se prioriteterne: det, der hører evigheden til, er vigtigere end alt andet. Altså ikke en skelnen mellem "åndeligt" og "fysisk" men mellem det, der forgår sammen med dette liv og denne jord og det, der vil bestå i evigheden.

Og det med de grædende og de glade er altså personer, der græder eller glæder sig p.g.a. noget i dette liv og på denne jord. På den nye jord skal der ikke være flere grædende - men derimod masser af glæde, som vi kan læse om det fx i Johannes' Åbenbaring.

Så er der det med ægteskabet…

Jesus er selv inde på det (Matt 22,30): han har fået det meget relevante spørgsmål: "Jamen hvis ægteskabet fortsætter i evigheden, hvad så med dem, der har været gift med flere?". Og Jesu svar er tydeligt: "I opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort". Svaret kunne måske tolkes således at der ikke indgås nye ægteskaber - men i sin sammenhæng kan det kun være svar på deres spørgsmål, hvis det netop handler om de ægteskaber, der er indgået her på jorden. Deres spørgsmål var: hvem skal have kvinden som sin kone (ud af de syv mænd der alle på lovlig vis havde været gift med hende)? Og Jesu svar er: ingen!

Der er ingen ægteskaber i evigheden. Ægteskabet er "til døden jer skiller". Jeg ved godt, at andre mener noget andet - men jeg finder ikke rigtig bibelsk belæg for det. Nu kan vi ikke forestille os evigheden og skal derfor passe meget på at gøre os kloge spekulationer omkring det. Men alligevel: hvordan forestille sig en fuldkommen glæde, hvis man gik omkring i bevidstheden om tidligere forhold: for nogle ville det kun give glæde - men for mange ville det minde om smerte og sorg. Også de enlige, der aldrig fik den partner, de drømte om - skal de i evigheden se at så mange andre fletter fingre midt i den evige lovsang, mens de selv sidder ene? Hvis vi i evigheden kan huske hinanden (hvad der intet står om i Bibelen, hverken for eller imod) vil vore forhold vel stadig være dybest til dem, vi var tættest sammen med her på jorden (altså fx ægtefællen) - men åbenbart på en måde, der ikke rummer den eksklusivitet som et ægteskab gør. Vi tør i troen sige at "vi ses" efter døden og det er sandt. Men på hvilken måde vi ses - om der er genkendelse - det ved vi ikke. Mange håber på det - og håber vel samtidig at Gud så sletter deres hukommelse for alle de venner, der ikke kom med. For ellers bliver evigheden ikke glædelig… Jeg tror ikke at vores køn ophæves i evigheden - for den er en del af gudbilledligheden. Men vores køn vil udfolde sig på en måde vi i denne verden hverken kender eller kan forestille os.

Så: jeg synes ikke du skal skrotte Paulus´ mening. Den er ikke gnostisk, den er ikke glædes-løs og den er ikke fjendtlig overfor ægteskabet. Men ligesom vi ikke skal være forældre på den Nye Jord skal vi altså heller ikke være gift på den Nye Jord. Så lad os nyde det så længe det varer!


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 25.04.2007

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

No tags in list

Læs også