Category: Kirken, Kristenlivet, Troen
Er konfirmanderne for unge?
Svar:
Jeg ved det ikke, men gætter på, at årsagen til, at konfirmationsundervisningen er anbragt på dette alderstrin, er historisk. Det var ved den tid, man i gamle dage flyttede hjemmefra, og så skulle man være ordentligt forberedt til denne nye mere selvstændige tilværelse. I særdeleshed skulle man være klar til at forberede sig til at gå til alters. Det er kun få år siden, det blev almindeligt, at børn går til alters. Tidligere satte man skellet ved konfirmationen. Ved konfirmationen blev man kirkeligt myndig i forhold til nadveren.
I dag kunne man sagtens flytte konfirmationen til f.eks 18-årsalderen. Men det kræver, at kirken generelt går ind for det. Personligt tror jeg, at kun ganske få ville konfirmeres dér.
Jeg er selv glad for at undervise konfirmander, og jeg tror, at folkekirken dér har en meget bred kontakt. Den ville jeg nødig undvære. Flere af mine konfirmander er også blevet troende og deltager i arbejdet i den kristne kirke.
Det er da rigtigt, at man som 14-årig er en hormonbombe, men det er også rigtigt, at man både er åben og mangler megen undervisning i kristendommen.
Egentlig er konfirmationen - forstået som oplæring i kristendom - unødvendig, hvis blot forældrene lærer deres børn grundigt om disse ting, men konfirmationen blev indført som en nødløsning i 1736, fordi forældrene ikke lærte deres børn særlig meget.
Nu har man så indført minikonfirmandordningen som et yderligere og meget velbesøgt tilbud, der er med til at binde dåben og konfirmationen sammen.
Jeg tror, at vi står os bedst ved at undervise flest mulige på flest mulige alderstrin, og nu, hvor konfirmationen er så indarbejdet i 14-årsalderen, så synes jeg, vi skal holde fast ved den undervisning. Hellere udvide end flytte eller afskaffe.
Mine konfirmander får valget mellem at sige ja eller at modtage forbøn uden ja. men det vigtigste er, at jeg får mulighed for at undervise dem, også i bøn, i 7 måneder.
Men under alle omstændigheder står det enhver frit for at sige nej til at blive konfirmaret som 14-årig og i stedet blive det senere.
Lagt på nettet 09.09.2003
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvad er forskellen på folkekirken og Missionsforbundet?
- Er konfirmationen nødvendig?
- Nadveren
- Hvad skal vi med Helligånden?
- Hvad er forskellen på IM og grundtvigianere?
- Hvad skete ved reformationen i Danmark?
- Hvad er forskellen på luthersk og katolsk tro?
- Hvad er forskellen mellem folkekirken og frikirkerne?
- Hvad er barnetro?
- Hvornår sker genfødelsen?