Category: jn-svar
Er Gud nogle gange ironisk?
Svar:
Tak for et spændende og tankevækkende spørgsmål!
Ironi er, når man siger noget andet, end man mener, f.eks.: ”Fantastisk vejr i dag”, når det styrtregner. Ironi er meget kulturbestemt, og vi danskere er mestre i at udtrykke os ironisk, hvilket kan være meget svært for udlændinge, som har lært sig dansk, at afkode.
Der er eksempler i Bibelen, hvor bibelske personer udtrykker sig ironisk. Profeterne gør det undertiden, f.eks. profeten Esajas, der udtaler sig stærkt om afgudsdyrkelsens tåbelighed i Esajas' Bog kapitel 44, vers 9-21, især vers 12-19.
Eller Amos, der i Amos' Bog kapitel 4, vers 4-5 siger: ”Gå til Betel og synd, gå til Gilgal og synd endnu mere! Bring jeres slagtofre om morgenen og jeres tiende den tredje dag. Bring syrnet brød som takoffer, og udråb frivilligofre med høj røst! Sådan ynder I det jo, israelitter, siger Gud Herren”.*
Amos taler her stærkt ironisk om israelitternes lyst til at bringe ofre til Gud. Hans opfordring til folket om at gå til de store helligsteder for at ”synde” er ironisk ment. Profeten Elias’ karakteristik af guden Ba’al i 1 Kongebog kapitel 18, vers 27 er også ironisk ment: ”Han har vel et ærinde at forrette og er nok gået afsides! Eller måske sover han og skal først vågne!”.
Gud siger hvad han mener
Jesus bruger ikke ofte ironi. Men jeg har dog fundet et eksempel på det: Markusevangeliet kapitel 7, vers 9: ”Og han sagde til dem [farisæerne]: «Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering”. Jesus mener jo ikke, at det er godt eller kønt, at farisæerne sætter deres egne overleveringer over Guds ord. Så hans ord ”Hvor kønt!” skal forstås ironisk.
Gud bruger heller ikke ironi i GT over for sit folk. Profeter kan bruge ironi i deres karakteristik af afgudsdyrkelsen eller folkets syndige gudsdyrkelse, men jeg kan ikke komme i tanke om, at Gud gør det i sin direkte kommunikation med folket. Man kan overveje, om et sted som Jeremias bog kapitel 34,vers 17 skal forstås ironisk: ”Derfor siger Herren: Fordi I ikke hørte på mig og udråbte frigivelse enhver for sin broder og sin landsmand, vil jeg udråbe frigivelse for jer, siger Herren -- frigivelse til sværd, pest og sult! Jeg gør jer til rædsel for alle jordens kongeriger”. Gud vender her det positive udtryk ”udråbe frigivelse” til noget absolut negativt. Det kan man godt opfatte som ironi.
Men bortset fra dette enkeltstående eksempel, hvor der måske lige så meget er tale om, at Jeremias/Gud spiller på en fast vending, mener jeg, at Gud ikke bruger ironi over for Israel. Han siger ikke det modsatte af, hvad han mener. En frigivelse af de tre plager ”sværd, pest og sult” er ikke ironisk ment, for Gud mener virkelig, at denne dom skal komme over hans ulydige og genstridige folk.
Der er flere eksempler i GT på, at mennesker bruger ironien over for deres medmenneske, f.eks. Jobs Bog kapitel 12, vers 2. Men nu gik spørgsmålet på, om Gud bruger ironi i GT, og det har vi ikke tydelige eksempler på.
*(De citerede bibelvers er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992. Bibelhenvisningerne er fra Bibelen på Hverdagsdansk)
Lagt på nettet 02.10.2019
