Sommer på dåse

---

Røde blade på fortovet

Så skete det. Det første farvede blad på fortovet. Den første dag, hvor jeg frøs på begyndelsen af min løbetur. Efteråret truer!

Bare jeg dog havde noget sommer på dåse. Selvfølgelig kan jeg se på fotos fra i sommer – eller drømme om at få tid og penge til en tur sydpå. Men det virker ikke helt.

Apropos løbetur så kunne det også være godt med lidt ungdom på dåse. Min seniorkrop kunne godt trænge til lidt af ungdommens styrke og energi. Der er jo diverse medikamenter og kosttilskud osv. Men de kan ikke give ungdommen tilbage. De kan bare forhale alderdommen lidt. Alt det her kan man godt blive trist over. Okay – det bliver sommer igen (hvis jeg lever længe nok til at opleve det). Men det bliver ikke ungdom igen.

Evig sommer og ungdom

Så er det på en måde oplivende at huske en af de gamle efterårssalmer:

Dybt hælder året i sin gang, snart ødes eng og lund.
Farvel med al din lyst og sang, du korte sommerstund!

Snart sukker vinterstormens røst: Alt visner og forgår!
Lad visne kun, jeg ved den trøst, som ligefuldt består

Gammelt sprog, der udtrykker evigt gyldige sandheder. Alt godt her på jorden er kun til en tid. Men for alle, der lever sammen med Jesus, er der en evig sommer foran os. Her er sommer og ungdom – for altid! Ikke på dåse, men helt rigtigt.

Det luner lidt i hjertet, mens jeg småfrysende løber hen over de første røde blade 
på fortovet.

Og så tænker jeg lidt videre: Kan jeg tillade mig at skrive ”evig ungdom”? Hvad alder mon vi har i evigheden? Og så tænker jeg, at det ved ingen. Men da der i hvert fald ikke længere er nogen proces i krop og sind, der gør os ældre og ældre, må vi jo have en eller anden ”ideal-alder”, hvor vi har det super-godt. Og det er vel en slags ung/voksen. Tja – vi får se. Under alle omstændigheder bliver det ubeskriveligt godt.

---

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 30.09.2015