Ministeriet for genoprettelse af Guds Rige

Da man undersøgte, hvad danskerne regnede for de største politiske bommerter i 2011, fik man svaret: politikerne! De klæber til taburetterne i stedet for at arbejde til gavn for folket. De bruger kræfterne på at smide mudder på hinanden i stedet for at drive politik. Og den slags giver politikerlede.

Mediemudder

Naturligvis er en del af alt dette promoveret af medierne, der åbenbart helst går efter mudder og skandaler (nok desværre fordi det er det, vi medie-forbrugere tiltrækkes mest af) - men en del af sagerne har vist sig at indeholder ubehagelige sandheder.

Flere politiske ordførere har kommenteret politikerleden ved at sige, at de må blive bedre til at fortælle om alt det konstruktive politiske knokkelarbejde de dagligt udfører for land og folk. Jeg tænker på, om et passende nytårsforsæt for os medieforbrugere kunne være at prøve at huske, at medierne altid bruger en ekstra bred malerkost, når de skal beskrive problemer hos politikerne. Og vi kunne også prøve at huske at lægge mærke til alle de gode ting, politikerne rent faktisk udfører. Vi har et af verdens absolut bedste demokratier - lad os ikke elske at svine det til i mudder!

Tom taburet

Nu er det dybt, dybt unfair at sammenligne noget menneske med Jesus. Så det her er ikke et forsøg på at skrive, at vore politikere ikke er gode nok. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor fedt det er, at Jesus IKKE er politiker. Han skal ikke samle stemmer. Han får ikke løn og pension efter hans ministerposter. Han skal ikke indgå bøvlede politiske forlig, hvor alle ens visioner ødelægges af realpolitiske virkeligheder.

Vi må forstå, at selv verdens bedste politiker vil opleve den slags. Men Gud ske lov er Jesus langt bedre end verdens bedste politiker! Vi ser det på tusind måder - én af dem er, at hans taburet stod tom!

Da Jesus indtrådte i sit "jordiske ministerium" - Ministeriet for frelse og genoprettelse af Guds Rige - satte han sig ikke på en taburet. Han kom som en lille skrigende jødebaby smurt ind i blod, fedt og fostervand. De vise mænd gik naturligvis til taburet-salen, da de ledte efter ham. Men kongepaladset i Jerusalem havde ingen frelses-minister! De fandt ham i en stald, uden taburet, ministerbil eller fed pension. Og sådan har det været lige siden.

Man kan mene meget for og imod om Jesus. Men han gik i hvert fald aldrig efter at få en fed stilling og en billig popularitet. Og hans måde at drive realpolitik på var at ofre sit eget liv for os vælgere - der lige havde valgt ham fra!

2012

Er vi bekymrede for 2012? Med en EU-krise der ruller på nedslidte Euro? Et folketing, vi er træt af? Mørke økonomiske skyer i horisonten?

Måske er vi det. Måske er jeg også det. Men Gud ske lov kan jeg tillade mig ikke at være bekymret for den store fremtid. For ham, der valgte en stald og et kors frem for en taburet, kommer en dag med et helt nyt og perfekt univers! Og hver dag indtil da vil han gå med mig i denne verden.

På den baggrund vil jeg ønske os alle et Velsignet Nytår!

<- Back to: Vis artikel

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 28.12.2011