12.05.2003 12:00 Age: 22 yrs

Skrevet af:
Leif Andersen

Lover Bibelen de kristne fremgang og vækst?

Tak for dit spørgsmål. Det er ikke helt let at svare på, bl.a. fordi "fremgang" kan betyde meget forskelligt, og fordi det er vanskeligt at skaffe sig overblik over alle Guds tjenere i Bibelen under det tema. Men jeg skal gøre mit bedste.

1. "Findes der i Bibelen løfter om,at der altid vil være fremgang for Guds rige?"

Ja og Nej. Der findes klare løfter om, at Guds rige vil nå ud til jordens ende (Matthæusevangeliet 24,14); og der findes klare løfter om, at dødsriget ikke kan besejre Guds kirke (Matthæusevangeliet 16,18). Og det må man da i hvert fald kunne kalde fremgang!

Men der er ikke lovet fremgang for Guds rige i denne verdens forstand. Tværtimod er det lovet os, at vi skal forfølges og bagtales (Matthæusevangeliet 24,9ff), at vi ikke skal få nogen egentlig magt i denne verden (Matthæusevangeliet 5,3ff), at vi kommer til at tage vores kors op og følge ham (Matt 10,38), og at Guds rige ikke engang vil kunne peges ud, så man kan sige, hvor det er (Lukasevangeliet 17,20).

Der er heller ikke lovet os noget om, at der vil komme nogen stor vækkelse i de sidste tider (sådan som mange kristne forestiller sig det). Tværtimod kan Jesus spørge, om Menneskesønnen overhovedet vil finde troen på jorden, når han kommer (Lukasevangeliet 18,8); og han forudsiger, at kærligheden vil blive kold hos de fleste (Matthæusevangeliet 24,12). Så det kan sagtens tænkes, at de kristne vil få det sværere og sværere og måske endda blive færre i de sidste tider, før Jesus kommer igen. (Det skal dog siges, at selv om meget ser sløjt ud, fx i Europa, så er der på verdensplan i dag flere, der kommer til tro, end der nogensinde har været i alle århundrederne indtil nu!).

2. "Hvem af Guds tjenere, som vi kender fra GT og NT, oplevede fremgang og vækst som følge af deres tjeneste? Og hvem oplevede modgang og tilbagegang?"

Der er i Bibelen mange eksempler på, at Gud har velsignet Israel ved at skænke dem militær sejr i de krige, Gud havde besluttet, og ved at skænke dem frugtbarhed og fremgang. Men samtidig har Guds profeter, der hele tiden revsede folket for deres åndelige død og åndelige dovenskab, oplevet det stik modsatte: De blev forfulgt og forhånet og forhadt. De levede hele tiden på kanten af det etablerede. Sådan har det altid været; læs fx Brevet til Hebræerne 11.

Og i NT oplevede mange bestemt et bedre liv, oplevede helbredelse og ny glæde ved livet osv. Men endnu flere fik et tungt og hårdt liv af at blive kristne! Sådan har det også altid været; læs fx Paulus' 2. brev til Korintherne 6,3ff.

Vi er aldrig blevet lovet fx økonomisk fremgang eller indflydelse i verden og samfundet; tværtimod har kirken ofte været marginaliseret og sat uden for politisk og økonomisk indflydelse. Og Jesus lovede hele tiden sine discipel trængsel i verden (Johannesevangeliet 16,33).

I nogle perioder og i nogle lande har kirken ganske vist haft økonomisk og politisk magt. Men det er altid sket på bekostning af det åndelige liv og af evangeliets klare forkyndelse! - altså i virkeligheden på bekostning af Guds riges fremgang!

Så Ja, der er bestemt glæde ved at være kristen; og Gud har lovet os at give os det, vi beder om i hans navn. I den forstand oplever vi "fremgang". Men samtidig er det en slags glæde, verden ikke vil give fem flade øre for. Og Guds bønhørelse er ganske ofte skjult og uigennemskuelig. I den forstand kan vi ikke forvente "fremgang" eller reklamere for kristendommen ved at love fremgang og lykke. Man kan lige så godt blive lykkelig af fodbold og buddhisme.

Så den fremgang, vi er lovet, sammenfatter Paulus i de paradoksale ord: "Men i alt dette [altså midt i al lidelsen!] mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os"; læs Paulus' Brev til Romerne 8,35-38.

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 12.05.2003