Jesus blev født i juni
Den stjerne som vismændene så og fulgte kan ifølge astronomerne meget vel have været en såkaldt konjunktion mellem planeterne Venus og Jupiter. Netop den 17. juni i år 2 fvt. stod de to planeter sådan i forhold til hinanden, at de fra jorden lignede én stor stjerne.
Det er ikke så usædvanligt, at det sker.
Om det så siger noget om Jesu fødselstidspunkt er en anden sag. For det første står der ikke noget i Bibelens beretninger om, at stjernen som vismændene så viste sig samme dag som Jesus blev født. For det andet har vismændenes besøg sandsynligvis fundet sted flere måneder efter hans fødsel.
Læs historien om Herodes og de vise mænd
Iøvrigt har vi tidligere her på JesusNet.dk præsenteret andre og bedre underbyggede teorier om Betlehems-stjernen, som også kan være en konjunktion mellem planeterne Saturn og Venus. Denne teori passer endnu bedre med Bibelens beretninger og kan læses her: Den mystiske stjerne over Betlehem
Læs også Hvilken dag er Jesu rigtige fødselsdag?
Uromantisk bibelhistorie
Der er i det hele taget rigtig mange ting i vores traditionelle Jesus-jule-historie, som der næppe er meget historisk hold i. Men det er mest fordi vi har sovset juleevangeliet ind i en masse romantik og englestøv, som vi slet ikke finder noget af i Bibelen. Bibelens julehistorie er hverken romantisk eller dramatisk, men ganske enkel og ligefrem. Læs fx Fødslen i Betlehem
Grundlæggende er det jo også lidt ligegyldigt hvornår og hvordan Jesus blev født. Det vigtige er at Gud blev menneske - og at dette ikke blot er en myte eller en legende, men en virkelig historisk begivenhed. At Guds søn kom til verden som et skrøbeligt menneske, at han levede vores liv og døde vores død. Alt sammen for genåbne døren til paradiset og bane vejen for Guds kærlighed til hvert menneske. Det er dette vi skal fejre igen i år. Og det har vi valgt at gøre den 25. december.
Lagt på nettet 17.12.2008
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvem var Johannes Døberen?
- Hvordan skal Es. 7,14 oversættes?
- Er Jesus en myte?
- Hvad er "Hellig 3 konger"?
- Krybbespil og virkelighed
- Jesu fødsel - den virkelige historie
- Hvilke gener havde Jesus?
- Hvad lavede Jesus inden han blev voksen?
- Hvorfor ligheder mellem Koranen og Bibelen?
- Hvor gammel er jorden?