Hvorfor revnede forhænget i templet?
Der var i Jerusalems tempel et forhæng mellem det rum, som kaldtes det "aller-helligste" og rummet "det hellige". Det kan du læse om i 2. Mosebog kapitel 26,31-33. I det allerhelligste stod pagtens ark (indtil ca 587 f.v.t. - d.v.s. på Jesu tid var den mistet for Israelitterne), og i det rum var det strengt forbudt at komme ind. Det var kun ypperstepræsten, som én gang om året måtte gå derind for at ofre. Det var på den store forsoningsdag, hvor ypperstepræsten skaffede soning for alle folkets synder.
Jesu død: soning og offer
Det er i lyset af dette, at vi skal forstå betydningen af dette tegn, som skete netop da Jesus døde på korset. For tegnet tolker for os, hvad Jesu død betyder: Da Jesus døde havde han en dobbelt rolle.
Han var for det første som ypperstepræsten der trådte frem for Gud. Han skulle skaffe soning på alle folkeslags vegne. For det andet var han selv offeret. Ved at dø blev han det lydefri, d.v.s. syndfri offer (dyr, som skulle ofres skulle være uden fejl), som skaffede soning én gang. Nu skulle der ikke ofres mere, for der var ofret nok. Læs iøvrigt Hebræerbrevet kapitel 9 til kapitel 10 vers 18, hvor det er beskrevet enkelt og klart.
Derfor revnede tempelforhænget. Nu var der skaffet soning nok, så at enhver kan have fri adgang til Gud, uden en ypperstepræst eller nogen anden som mellemmand. Så vi kan også sige at tegnet i templet var Guds anerkendelse af, at Jesu gerning var fuldbragt og anerkendt af Gud. Nu er Guds rige kommet til enhver, som vil tro på Ham.
Lagt på nettet 01.09.2000
