Hvad betyder 666?
Dyrets mærke eller tal (666) omtales i Johannes' Åbenbaring 13,16f; 14,9.11; 16,2; 19,20 og 20,4. Dyret er i denne sammenhæng "Anti-Krist", som forsøger at overtage Jesu plads og som er Jesu fjende.
Dyrets mærke er et mærke med dyrets navn eller et tal, der på en eller måde kan udregnes ud fra dyrets navn. I den situation, som Johannes' Åbenbaring 13 taler om, kan man ikke købe og sælge uden at have dette mærke på sin højre hånd eller pande. Ja, hvis ikke man vil tilbede et afgudsbillede eller statue af dyret selv og bære dyrets mærke, så vil man blive dræbt, kan vi se af 13,8 og 13,15. Det er ikke mærkeligt, at det har givet anledning til mange overvejelser, ikke bare i vore dage, men gennem hele kirkens historie.
Jeg er klar over, at der findes mange forskellige forklaringer på tallet 666. Her følger imidlertid den, som jeg er nået frem til.
En væsentlig nøgle til at forstå, hvad dyrets mærke er og i hvilken sammenhæng man skal få det at se, er den modsætning, der er mellem "dyrets mærke" og "Guds segl" i Åbenbaringsbogen. Guds segl møder vi første gang i 7,2f. Det opfattes vel ofte som et segl, man får, når man bliver kristen, men jeg kan ikke forstå 7,3 anderledes, end at det er et segl, som sættes på dem, der allerede er Guds tjenere på dette tidspunkt. Eftersom kap. 7 hører sammen med 6,12-17, så tyder det på, at det er på dommedag, disse Guds tjenere (de kristne) besegles som beskyttelse mod Guds dom. Åb 7,9-17 beskriver altså disse beseglede, men efter at de er nået på den anden side af den sidste store dom.
De, der derimod bliver ramt af dommen, beskrives som dem, der i stedet for at følge Lammet/Jesus (jf. 14,1-5) følger og tilbeder dragen og de to dyr (Åb 12-13), dvs. "den sataniske treenighed", som man gerne kalder det.
Hvad kapitel 13 beskriver, er begivenheder, der indledes af Guds og Jesu komme på "Herrens dag" eller dommedag. Denne indledning berettes der om på forskellig vis i 11,15-19 og 12,1-5. Som indledning til dommedag besegles Guds tjenere (de kristne), mens de, der tilbeder den sataniske treenighed, accepterer at blive mærket med dyrets mærke. Eftersom dommedag - ligesom Jesu genkomst - beskrives snart med militære, snart med retslige billeder, er det ikke så uforklarligt, at der er tale om ikke at kunne købe og sælge og om at blive dræbt. Begge dele er normalt under krig, ikke mindst i forbindelse med belejringer. Det samme gælder fangenskab eller fængsel, som der også nævnes et par steder i Åbenbaringsbogen (2,10 og 13,10).
Satans (det ondes) nederlag på dommedag foregår i to etaper, der er tidsmæssigt adskilt, omend kun af 'en kort stund'. Da Satan ikke kan forhindre Jesus i at blive indsat som konge på dommedag (12,4f) og bliver smidt ud af himlen, hvor han gør tjeneste som 'brødrenes anklager' ved Guds domstol (12,7-12), så forfølger han i stedet dem, der skal indsættes som konger sammen med Kristus (12,17). Det er altså denne forfølgelse, der beskrives i kap. 13.
Det afgørende er nu, at hele denne beskrivelse (formentlig) er billedlig og symbolsk. De kristne udsættes for krigslignende handlinger, og til sidst får Satan lov til at dræbe dem, men straks efter ser Johannes dem stå sammen med Lammet/Jesus på Zions bjerg (14,1-5). Hvordan skal vi forstå denne lidelse, død og opstandelse?
En slags parallel til dette finder vi i 21,1, hvor der er tale om, at den gamle himmel og jord forsvinder, og en ny himmel og jord skabes. Hvad der altså beskrives i kap. 12-14 er derfor egentlig, at de kristnes gamle, syndige natur dræbes eller forgår, hvorefter Gud oprejser dem fra de døde, dvs. nyskaber dem. Forsøger man at undgå, at ens syndige natur dræbes, får man ikke del i opstandelsen. Ganske vist undgår man at blive 'forfulgt' og 'dræbt' af Satan, men i stedet vil man få del i den evige straf, som den sataniske treenighed må lide sammen med alle dem, der tilbeder dyret og accepterer dyrets mærke (jf. Åb 14,9-11; 16,2; 19,20). Men står man den sataniske treenighed imod, nægter at bære dyrets mærke på pande eller hånd og i stedet holder fast ved Kristus, får man del i opstandelsen og det evige liv (20,4). Det er kun evangeliet og Den hellige Ånd, der kan sætte os i stand til at tro på og (lade os) holde fast ved Kristus.
Denne lidt lange, men nødvendige, forklaring er min begrundelse for, at vi først vil komme til at se dyrets mærke på dommedag. Den dag vil vi komme til at bære enten Guds segl eller dyrets mærke. De begivenheder, der skal ske på den dag, vil være af en karakter og et omfang, der egentlig ikke kan forveksles med noget som helst andet. Men de kan dog godt minde om andre hændelser og måske endda foregribes i et vist omfang af andre begivenheder.
Efter min opfattelse er der derfor ikke grund til direkte at være bekymret for stregkoder, pinkoder eller andet. Der er derimod grund til at være bekymret for dem, der bruger tallet 666 om sig selv. Det kan være og er vel ofte en slags trosbekendelse, men det er ikke den treenige Gud, der bekendes.
På baggrund af ovennævnte synes jeg ikke, det er vigtigt at forklare tallet 666 og dyrets navn. Jeg tvivler stærkt på, at det f.eks. skulle være kejser Nero, selv om de mange bibelforskere foretrækker denne løsning. Langt vigtigere er det at forkynde evangeliet rent og purt og forvalte sakramenterne (dåb og nadver) ret, for herigennem samler Gud sit folk og redder dem ud af fortabelsen og Satans rige.
Lagt på nettet 04.11.2003
