01.04.2015 16:31 Age: 10 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Han lever

Jesus er den første - og hidtil eneste - der har brudt døden og forladt graven igen. Ikke bare for en periode, men for altid. Ikke blot som en fortælling eller et billede, men som en virkelig historisk og fysisk begivenhed.

Tom klippegrav syd for Carmel, Israel

Det er så bestemt en ærlig sag ikke at ville - eller kunne - tro på opstandelsen. Ligesom det er en ærlig sag ikke at ville tro på Gud og at han har skabt verden. Jeg har stor forståelse for dem som afviser Guds eksistens og dermed også Jesus som Guds søn og som dødens overvinder. Men jeg forstår ikke hvordan mennesker, der kalder sig kristne og tror på den skabende og almægtige Gud kan have problemer med at tro på at Jesus skulle være opstået fra de døde. Sådan helt konkret og virkeligt.

Verdens skaber 

Hvis Gud er Gud og verdens skaber, hvordan skulle det så være så utroligt, at Guds søn, Jesus, sprænger dødens magt og forlader sig grav? Ville det ikke være mere overraskende og utroligt, hvis Gud søn var blevet i graven? Har den Gud, der har givet dig og mig livet som gave ikke også magt over døden? Hvis han ikke kunne oprejse Jesus fra graven, hvilken Gud er han så?

Jesu opstandelse er ikke blot en detalje, som vi kan diskutere og omfortolke med teologiske spidsfindigheder. Jeg bliver så træt hver gang jeg skal høre på præster og teologer og andre klogehoveder, som vil bilde mig ind, at det er fortællingen om det stærke liv, der er det vigtige. At det er princippet om livsglæde og tro på hinanden det handler om og ikke om hvorvidt døden virkelig er død. Om graven virkelig var tom. Om det skete fysisk eller ej.

Jo. Alting handler om hvorvidt det skete fysisk eller ej!

Håb eller ligegyldighed 

Jeg har ikke brug for en Jesus, der er død. Jeg kan ikke bruge den kristendom til noget, som ikke kan rumme den genopstandne Jesus Kristus. Det er da meget smukt at tænke på Jesu opstandelse som en metafor og et billede på livets storhed osv. Men det også temmelig ligegyldigt og trøstesløst. At gøre Jesu opstandelse og det evige liv til en nødløgn (som en præst kaldte det) er at afvise Guds magt og tage al kraft og håb ud af den kristne tro. Det kristne håb står og falder med Jesu fysiske opstandelse.

Jeg vil fejre påske i den naive, men håbefulde tro på, at Jesus ikke blot døde, men også opstod for min skyld. Og at han gjorde det for at bane vej for evigt liv til alle som tror på ham. Jeg vil fejre påske i glæde over at Jesus har overvundet døden og at han gjorde det for at døden heller ikke skal have det sidste ord i mit liv.

Jesus lever! Glædelig påske til alle!


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 01.04.2015

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også