Gud sladrer ikke

Det fortælles om en norsk præst, at han var en ivrig frugtavler. I sin fritid opholdt han sig derfor ofte i haven for at pleje sine kære frugttræer. Men hvert efterår opstod det samme problem: Når æblerne var modne, forsvandt de, der hang tættest på hækken, altid som dug for solen.

Præsten var ikke i tvivl om, at de forbipasserende skoleelever bar skylden. Han overvejede derfor at sætte et advarende skilt op med tekster som: Hunden er løs!, Tyveri anmeldes til politiet! eller Kameraovervågning! Men så fik han en idé, som samtidig var en god og from præst værdig. Han skrev på et stort skilt: Gud ser alt!

Skoleeleverne lod sig imidlertid ikke sådan kyse. Da præsten næste dag kom hjem fra husbesøg, havde de med meget store bogstaver tilføjet: Men han sladrer ikke!

Udbasunerer ikke

Bibelen beskriver Gud som én, der er gammel af dage. Men han både ser og hører fortrinligt. Han har det fulde overblik over verdens milliarder og har samtidig øje for, hvad du og jeg går og laver. Han registrerer alt, hvad vi tænker og gør. Men han sladrer ikke!

Det er vort livs lykke, at vi tror på en Gud, der som en kærlig far kan holde på en hemmelighed og ikke løber med sladder. Han udbasunerer ikke alle mine fejltrin, nederlag og forsømmelser. Nej, når jeg bekender mine synder og fejltrin for ham, er han i stand til at gemme og glemme som om, det aldrig var sket.

Det kan godt være, at vi har svært ved at glemme, men har vi erkendt og bekendt vores synder for Gud, så ripper han ikke op i tingene. Så lægger han det bag sig, og det samme må vi gøre.

<- Back to: Vis artikel

Skrevet af:
Johan Schmidt Larsen

Lagt på nettet 06.11.2012