Gælder GT?

Eks. på bud og forskrifter fra GT

Den tekst, som det drejer sig om, står i 3. Mos 19,26-28: "v26 I må ikke spise kød med blod i. I må ikke tage varsler eller drive trolddom. v27 I må ikke klippe håret kort, og du må ikke studse skægget. v28 I må ikke tilføje jer selv snitsår på kroppen for en afdød eller lade jer tatovere. Jeg er Herren!".

Den har en parallel i 5. Mos 14,1-2: "v1 I er sønner af Herren jeres Gud. I må ikke snitte jer selv eller klippe håret af over panden i sorg

over en afdød. v2 For du er et folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren udvalgt af alle folk på jorden som sit ejendomsfolk". Spørgsmålet er: Hvilken indflydelse har sådanne bud i dag? Hvordan skal vi i dag forholde os til de forskrifter, som findes her?

Det er ikke enkelt og ligetil at overføre de mange bud og forskrifter i Mosebøgerne til i dag. Men der er alligevel nogle ting, som vi skal være opmærksomme på.

Forskrifter om tempel- og præstetjensten er ophævet

For det første er der bud, som har specielt med tempel- og præstetjenesten at gøre. Der er bud om ofre osv. Det er bud, som ifølge Hebræerbrevet er ophævet. Vi skal ikke længere frembære ofre i Jerusalem, og det betyder, at en række såkaldt ceremonielle eller kultiske forskrifter er ophævet.

Forskrifter for Israel som nation er ophævet

For det andet findes der forskrifter, som specielt vedrører Israel som nation, forskrifter for hvorledes Israel skal organiseres som et land. Det er politiske og samfundsmæssige bud, f.eks. om ikke at høste helt ud til kanten af marken (3 Mos 19,9-10). Guds folk udgøres ikke længere af et land, men af en kirke. Det betyder, at forskrifter, der er specielle for Israel som nation, er ophævet. I mange tilfælde vil man kunne finde en dybere liggende pointe i budene, f.eks. hensynet til den fattige og den fremmede, som det er tilfældet i 3 Mos 19,9-10. I dag skal dette hensyn komme til udtryk på en anden måde, men næstekærlighedsbudet er fortsat gældende.

Forskrifter i én bestemt situation er ophævet - men pointen gælder

For det tredje er der bud, som har at gøre med en speciel situation, f.eks. opgøret med trolddom. Og det er efter alt at dømme tilfældet netop i 3 Mos 19,27. Både i v. 26 og i v. 28 omtales magien og trolddommen, og det er ganske givet i den sammenhæng, at der advares imod at klippe håret kort og studse skægget. Det bekræftes af parallellen i 5. Mos 14,1.

Pointen er dermed, at hvis det i forbindelse med trolddom eller afgudsdyrkelse eller frygt for afguder bliver pålagt een at klippe håret kort, skal Guds børn sige "nej". Guds børn skylder ikke trolddommen nogen som helst lydighed. Sigtet er dermed ikke at advare imod kort hår, men sigtet er at advare imod afgudsdyrkelsen. Det betyder så også, at budet i 3. Mos 19,27 ikke har gyldighed i dag, når det gælder hårlængde, men det har i høj grad gyldighed i den forstand, at vi også i dag skal sige "nej" til andre guder og til trolddom.

Lagt på nettet 22.02.2001