02.09.2000 12:00 Age: 24 yrs

Skrevet af:
Brian Christensen

Er Jesus enig med Paulus?

Gentagne gange er jeg løbet ind i følgende holdning: "Jesus var god nok. Det er Paulus der har ødelagt "kristendommen". En tilgivende, opofrende Jesus i modsætning til en ukærlig, dømmende Paulus. Jesus der holder til blandt udstødte imod Paulus, der udstøder folk af menigheden. Hvad siger I til den?

Jeg har også mødt denne forskel i synet på Jesus og Paulus. Men det er kun et ubehjælpeligt forsøg på at holde kristendommen fra livet på. Der er ikke modsætninger mellem Jesus og Paulus.

Forskelle på Jesus og Paulus

Der er dog mange forskelle på Jesus og Paulus. For det første: Jesus er Mesteren og Paulus er hans discipel. For det andet forkyndte Jesus i

mødet med andre mennesker og åbenbarede gradvis evangeliet, mens Paulus kunne se tilbage og se Guds frelsesplan i sin helhed. For det tredie samlede Jesus disciple om sig på et lille geografisk område med én leder, mens Paulus måtte forholde sig til en ekspanderende kirke, mange menigheder og menighedsledere og til andre forkyndere.

Jesus rækker evangeliets indbydelse

Begrundelsen for den omtalte holdning til Jesus er at man ikke har hørt ordentlig efter Jesu forkyndelse. For hos Jesus møder vi kærligheden og sandheden i samme person, og han viser sig i mødet med mennesker, som den der både opsøger det fortabte og med kraft bekæmper det onde, han møder hos mennesker. Jesus møder enhver med evangeliet om Guds frelsende nåde: tilgivelse og indbydelse til fællesskab med Ham i Guds rige. Men han understreger i lige så høj grad, hvilke konsekvenser det giver at takke nej til denne indbydelse. Det er hans lignelser et godt eksempel på, f.eks. Matthæusevangeliet kapitel 25,1-13, Lukasevangeliet 14,15-24. Jesus sige f.eks.: Ingen kan være min discipel uden at give afkald på alt sit eget".

Paulus prædiker for at bevare evangeliets sandhed

Paulus er som sagt i en anden situation og må tale stærkt for at bevare evangeliets sandhed. Men hans forkyndelse er bestemt ikke mere fordømmende end Jesus, men båret af kærlighed og sandhed. Læs blot Romerbrevet kapitel 9,1-3, som et eks. på det.

Kærlighed er også kamp mod det onde

Der har siden Jesus forlod jorden altid været uenighed om, hvad der er den sande kristne tro er og det oplevede Paulus altså også. Samtidig skal vi være varsomme, når vi læser de formanende afsnit i brevene, for noget af det som siges er råd og vejledning ind i en konkret situation, som ikke bare kan overføres til idag. Jesus støder ingen bort fra sig, men man kan blive stødt af hans ord. Det oplevede han selv (Johs. 6,66) og det oplever vi også idag. Men hvis man mener at kærlighed kun er at tilgive og vise omsorg, så har man ikke fattet kærlighedens sande væsen. Kærlighed må nødvendigvis indebære kamp mod det onde og kamp for fællesskab med den man elsker.


Skrevet af:
Brian Christensen

Lagt på nettet 02.09.2000

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også