03.12.2021 16:21 Alder: 166 days
Søren Juul Skovenborg

Skrevet af:
Søren Juul Skovenborg

Neutral kan ingen være

Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. 

Fra søndagens tekst i kirkerne:

Matthæusevangeliet kapitel 10, vers 32 - 42


Det kan være noget af en udfordring åbent at vedkende, at man tror på Jesus. Mange ryster på hovedet, når de hører om det. Måske kan selv den nærmeste familie heller ikke snuppe det. 

Allerede da Jesus blev født julenat, blev der ballade. Der var ikke kun fredelige hyrder ved krybben. Satan reagerede med et voldsomt raseri, fordi han nu blev udfordret. Derfor arbejder han med fuld kraft på, at mennesker afviser Jesus. 

Spørgsmålet for den enkelte af os er: Tager vi imod Jesus som vores frelser, eller afviser vi ham? Det første er at kendes ved ham. Det sidste er at fornægte ham. Neutral kan ingen være. 

Lad vores svar være, at når Jesus fandt os værd at blive menneske for, og værd at dø for, er han også værd at tro på. 

Men lad os huske, at selv om det kan være svært ved at tale åbent og frimodigt om Jesus, så kan vi altid tale åbent og frimodigt med Jesus. Vi kan fortælle ham om alle kampe og nederlag. Han viser ingen bort, men giver altid mulighed for en ny begyndelse. 

Må det mærkes på os, at det er sådan, troen på Jesus er.


Søren Juul Skovenborg

Skrevet af:
Søren Juul Skovenborg

Lagt på nettet 03.12.2021

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også