01.07.2022 15:59 Alder: 157 days
Kurt Ejvind Nielsen

Skrevet af:
Kurt Ejvind Nielsen

Jesus vil være mit salt

(Jesus sagde) »Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? Det duer hverken til jord eller gødning; man smider det væk.«

Fra søndagens tekst i kirkerne:

Lukasevangeliet kapitel 14, vers 25-35


Der var flere grunde til, at så mange mennesker fulgte Jesus. Nogle var syge og ønskede at blive helbredt, andre var begejstrede, for det han sagde, og oplevede, at der var kommet noget helt nyt med Jesus.

Men Jesus var ikke bare et ekstra krydderi i tilværelsen. Han ønskede at være den første og største for dem. Der skulle ikke være noget imellem det enkelte menneske og ham selv. Derfor er det vigtigt at overveje, om det er prisen værd at lægge sit liv i Jesus' hænder og følge ham. For det har sine omkostninger.

Jesus gør det klart, at følgeskabet kan få voldsomme følger, så som at henvise sig selv og sine egne behov til en sekundær placering, eller at kærligheden til familien må underordne sig kærligheden til Jesus selv. Jesus ønsker, at du skal elske din familie, ja elske alle mennesker,  selv dine fjender, men familien må ikke stå i vejen for din kærlighed til Jesus.

Jesus vil være dit salt. Det salt, der bevarer dig hos ham, frisk og levende, så der ikke går råddenskab i dig. Han vil være dit salt til at skabe liv ind i den store mængde af mennesker, du møder i dit liv: familien, venner, arbejdskammerater og naboer.

God dag til dig.

 

 


Kurt Ejvind Nielsen

Skrevet af:
Kurt Ejvind Nielsen

Lagt på nettet 01.07.2022

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også