Fra søndagens tekst i kirkerne:
Lukasevangeliet kapitel 19, vers 41-48
Da han (Jesus) kom nærmere og så byen, græd han over den.
Fra søndagens tekst i kirkerne:
Lukasevangeliet kapitel 19, vers 41-48
Hvorfor græder Jesus over Jerusalem? Den by, hvor de religiøse ledere ønsker ham død. Jeg tror, svaret er: mennesker. Jesus elsker mennesker – også dig og mig.
Derfor var det en dyb smerte for ham, at der var så få af jøderne, der endte med at tage imod ham og tro på ham. Han vidste, at konsekvensen var, at byen blev ødelagt af romerne, og jøderne blev spredt udover hele jorden, hvor de siden har gennemlevet store forfølgelser og forsøg på udryddelse.
Men en dag skal det ske, at det jødiske folk, som nu er kommet tilbage til Israel og Jerusalem, også skal tage imod Jesus som deres Messias. Ja, der er allerede flere og flere, der gør det.
Og så bliver sorgen og gråden vendt til glæde – glæde over hvert enkelt menneske, som tager imod Jesus og frelsen fra ham.
Og svaret på glæden er det samme som svaret på gråden over Jerusalem: Jesus elsker mennesker. Også dig!
Skrevet af:
Morten Nielsen
Lagt på nettet 31.07.2021
© 2022 Indre Mission - Ansv. redaktør Asbjørn Asmussen - - Persondatapolitik