Gud er for underlig
Nogle gange oplever vi, at Gud er herlig og skøn, og vi fyldes af en trang til at lovprise ham. Han fylder os med glæde og mening, og det virker naturligt at give ham æren. Måske trives vi på vores arbejde, føler os elskede af familien og velsignede i kirken. Eller vi går i naturen og bliver overvældet af dens skønhed og storhed. Ser en stor samling vintergækker, en masse væltede grantræer eller stjerner på en skyfri nat. Mærker foråret og lyset stille være på vej.
Skaberen af alt dette må være mindst lige så skøn og storslået, som det han har skabt. Han må være forunderlig.
For underlig
Andre gange opleves livet og Gud slet ikke herligt og skønt. Vi møder lidelse, uretfærdighed, død. Vi fyldes af en trang til at råbe: "Du er for underlig, Gud!" Og det kan han virkelig virke til at være indimellem. I Jobs Bog møder vi en mand, som også havde sin kamp med Gud, da han mødte lidelse og død. Job råber til Gud og vil have ham til at forsvare og forklare sig. I lang tid forgæves og Job bliver mere og mere desperat.
Til sidst svarer Gud dog. Men slet ikke på den måde Job havde forventet. Gud forklarer ikke Job meningen med lidelse, uretfærdighed og død, men peger i stedet på naturen og dyrene og resten af skaberværket.
Ved at se på det får Job et svar. Han bliver mindet om Guds storhed og skønhed og menneskets rette plads i skaberværket. Han indser, at der er ting, som mennesket aldrig kommer helt til at forstå. Skaberværkets pragt gav Job hjælp til at stole på Gud igen, og det er også en af de ting, som kan ændre vores syn på Gud og bevæge os fra underlighed til forunderlighed.
Lagt på nettet 12.03.2014
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Kan vi få hjælp til at gennemføre et samleje?
- Jeg længes, får mange "tilbud", hvordan sætter jeg grænser?
- Er sex på 'andre måder' ok?
- Prævention
- Jeg fortryder, hvad gør jeg?
- Hvordan bliver sex godt igen efter at have født børn?
- Smerte ved samleje - hvordan får vi talt om det uden at såre?
- Hvad risikerer vi ved at have sex?
- Er det ifølge Bibelen ok at have seksuelle tanker?
- Kan jeg overvinde min angst for fysisk kontakt?