05.08.2014 00:00 Alder: 3 yrs
Kategori: jn-svar
Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Opfylder Jesus loven ved at gøre det modsatte?

Gammel Testamente taler om "Øje for øje, tand for tand". Hvordan kan det forenes med Jesu ord om at vende den anden kind til?

Jesus siger, at han er kommet for at opfylde loven. Men hvordan opfylder Jesus loven, når han beder jøderne om at gøre det modsatte af det, der står i verset fra GT (øje for øje osv.)? For mig at se nedbryder han loven, når han pludselig beder jøderne om at ændre kurs i forhold til hvordan man skal behandle sin næste, når han begår uret. Eller er det mig, der ikke forstår udtrykket "at opfylde loven"?

Derfor har jeg to spørgsmål:

  1. Hvordan forenes "øje for øje" buddet med "vend den anden kind til"? 
  2. Hvorfor kom Gud overhovedet med buddet "øje for øje...".  Det virker så barskt.

På forhånd tak!


Svar:

Tak for dit spørgsmål – som er utrolig vigtigt!

Det er dog ikke helt så uforklarligt, som man lige skulle tro. Jeg deler det lige op i nogle punkter:

Misbrug

1. I Bjergprædikenen, som bl.a. indeholder ordene om at vende den anden kind til, gør Jesus faktisk ikke op med det Gamle Testamente! Netop i Bjergprædikenen siger han om ”loven”, altså GT: ”Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget” (Matt 5,17-19).

Det, Jesus gør op med, er derimod de skriftkloges misbrug af det Gamle Testamente! Når han fx siger: ”I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende” (5,43), så er det jo ikke noget, der står i GT, men noget, nogle skriftkloge (”de gamle”) var begyndt at påstå.

Jesus protesterer

2. Så når Jesus protesterer imod ”øje for øje og tand for tand”, så er det altså egentlig ikke ordet i GT, han protesterer imod (så ville han jo også være begyndt at ”nedbryde loven”!). Men han protesterer imod, at de skriftkloge er begyndt at misbruge det. Det er nemlig et ord, der slet ikke giver lov til små private hævntogter; det handler tværtimod om straffeloven og om jura. I GT er grundreglen, at straffen skal svare til forbrydelsen; og det er dét, ordet handler om.

Men de skriftkloge begyndte at misbruge denne regel fra straffeloven til ret til at hævne sig på ens næste. Dér protesterer Jesus og siger, at i forholdet til vores næste skal vi tilgive og vende den anden kind til.

Tilgivelse frem for hævn

3. At man i det personlige forhold til sin næste skal tilgive og ikke skal hævne sig, er også ret klart flere steder i GT; det er ikke noget, Jesus opfinder ud af det blå. Se fx fortællingen om Saul og David i 1 Samuels Bog 24 eller fortællingen om Josef og hans brødre i 1 Mosebog 50. Det er grundholdningen hos Gud, der også i GT igen og igen er den tilgivende, den barmhjertige – en grundholdning, vi også skal virkeliggøre.

Men det er sandt, at tilgivelsen mellem mennesker er ikke helt så klart og stærkt fremme i GT som i NT. Det er et eksempel på, at Guds åbenbaring er ”progressiv”, altså fremadskridende: NT korrigerer ganske vist aldrig GT, men føjer ting til og gør de ting klare, som er mere dunkle i GT.

Bibelen og samfundet

4. Men hvorfor har Gud så indrettet Israels jura sådan, at straffen skal svare til forbrydelsen? I et moderne øre virker det jo ret brutalt.

Ja, det er straks mere usikkert. For jeg tror bestemt ikke, at vi i dag, i et verdsligt samfund, er forpligtet på at kopiere den jura, Gud gav sit folk Israel i GT. Det kan godt forenes med et bibelsk syn på mennesket eller et bibelsk syn på samfundet, at vi i dag har en anden praksis i retspleje og straffelov, hvor vi fx er mere optaget af at resocialisere end af at straffe. Jeg vil endda, helt personligt, tænke, at denne moderne tankegang er mere i overensstemmelse med et bibelsk menneske- og samfundssyn.

Men det kan tænkes, at Gud i sin åbenbaring til sit folk og i sine bestemmelser var ”kontekstuel”, som det hedder: Han tager med i betragtning, hvad der var almindeligt i folkeslagene på den tid (så han fx tillader slaveri og flerkoneri). Og her har han altså tilladt Israel at have en straffelov, der lignede alle andre kulturers på den tid. Også, selv om den måske ikke var ideel.

Nogle gange går Gud stik imod det ”normale” i folkeslagene og indfører noget helt nyt, andre gange gør han ikke. Og det er svært at se noget tydeligt mønster i det.


Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også