12.09.2012 12:00 Alder: 5 yrs
Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Hvorfor er Bibelen så svær at forstå?

Hvis Gud vil, at alle mennesker skal kende Jesus som deres frelser, hvorfor er Guds ord, Bibelen, så umiddelbart så svær at forstå? Mit spørgsmål kommer i tråd med, at rigtig mange på for eksempel Facebook sætter tusinder af billeder og citater med Buddha-billeder og citater, som enhver kan forstå og relatere sig til. At vi skal være gode ved hinanden. At vi skal passe på Jorden. Alt muligt forskelligt. Når jeg læser i min Bibel med ikke-kristne øjne, tænker jeg på, at det er ret logisk, fordi citater fra Bibelen ikke kan tages direkte ind, hvis ikke man har sat sig ind i Bibelen. Derfor undrer det mig at sproget skal være så indviklet. At de salmer, der synges i kirkerne, er så kryptiske, at det bare bliver ord uden mening - hvis ikke man allerede er en kristen altså. Hvorfor mon ikke Jesus valgte at undervise, så alle har en mulighed for at lære netop Ham - og ikke "afguder" - at kende?

Svar:

Tak for dit spørgsmål. Og du har ganske ret; det er bestemt ikke kun dig, der frustreres af det her! Når nu Gud har valgt at åbenbare sig i "ord"; og både Bibelen og hans egen Søn kan kaldes "Guds ord" – hvorfor i al verden udtrykker han sig så ikke i forståelige sætninger?!

Som du sikkert har ventet, så er der ikke en helt enkel ting at sige til det. Det har at gøre med et helt kompleks af omstændigheder; men lad os prøve at få dem skilt ud:

1. Det er for så vidt ikke så mærkeligt, at buddhistiske citater på Facebook umiddelbart virker lettere forståelige. For det, du møder på Facebook og i mange populære artikler og udsendelser, har meget lidt at gøre med autentisk buddhisme. Det er snarere dét, som generalsekretæren i Bibelselskabet har kaldt for google-buddhisme. Det er løsrevne citater, vesterlandske populariseringer og udvandinger. Alt, hvad der i ægte, oprindelig buddhisme er svært tilgængeligt og stødende for os (og det er meget!), lades ganske enkelt ude af betragtning.

Det samme gælder små, sympatiske udpluk af hinduisme, reinkarnationslære, østerlandsk spiritualitet og så videre – alt sammen er det udvandet og vestliggjort til ukendelighed.

Det samme har vi oplevet med enhver form for livssyn, alle "store fortællinger": Marxisme har været kogt ned til det enkle, at vi skal dele med hinanden; ateisme præsenteres med forenklede fraser om gudstroens latterlighed, liberalisme med fængende overskrifter om den enkeltes frihed og så videre.

2. Det er først, når man skal til at leve med disse "store fortællinger", at det bliver svært: Hvis de faktisk skal tage højde for et rigtig, ægte menneskeliv med hele dets kompleksitet og ubegribelighed, så må disse store fortællinger nødvendigvis selv blive komplicerede. Hvis man også i det lange løb prøver på at holde sig til enkle slagord, så bliver de alle sammen hule og tomme og ubrugelige – eller ligefrem tyranniske! Så bliver de til psykisk vold, for de vil presse et kompliceret liv ind i nemme kasser.

3. Så jeg vil foreslå, at vi forsøger at se alle de store livssyns – også Bibelens! – kompleksitet som et udtryk for, at de / den er blevet til midt i et kogende, mangfoldigt menneskeliv.

Bibelen er blevet til over mange hundrede år. Den er ikke skrevet af en enkelt mand, men af cirka 40 forskellige forfattere. De har haft vidt forskellige personlige historier, har vidt forskelligt sprog, forskellige stilarter, genrer og så videre. Og jeg vil tro, at man kan se denne forvirrende mangfoldighed netop som et udtryk for, at Bibelen er blevet til i skæringsfeltet mellem Guds åbenbarede sandhed og vores kaotiske liv.

Ville vi ikke netop være dybt mistænksomme over for en profet eller teolog eller filosof, der ville koge alle menneskers daglige og livslange møde med hans sandhed ned til nemme slagord?

Igen og igen oplever vi jo – på alle livets områder, ikke bare troens! – at så erkender vi endnu et aspekt, som ikke er ordentligt behandlet nogen steder; og så må vi til at skrive en bog til! Og vi bliver heldigvis aldrig færdige.

Bibelen er et afsluttet og afrundet værk. Men det er vores kamp for at forstå den og oversætte den og implementere dens ord ikke!

Og ikke mindst er det arbejde livsvigtigt, som du selv er inde på i dit spørgsmål: hele tiden at forsøge at læse den med ikke-kristnes øjne! Så forstår man pludselig bedre, hvorfor både det ene og det andet virker sært og uforståeligt på dem.

4. Dernæst ligger der rigtig meget uforståelighed i dette, at Bibelen er blevet til i en kultur og i et sprog og i en tid, der adskiller sig milevidt fra vores. Vore bibeloversættelser er hele tiden noget midlertidigt, er opdagelsesvandringer i et landskab, hvor vi ikke er hjemmevante. Og så får vi de her pragtfulde aha-oplevelser hist og pist, fordi vi hører om den mellemøstlige baggrund for tekster, der ellers virker sære og uforståelige på os.

5. Meget af Bibelen er skrevet i poetisk sprog, der – ganske ligesom digte af Pär Lagerkvist og sange af Beatles – ikke smækker budskabet på bordet i ligefremme forståeligheder, men giver os noget at gnave i og grunde over. Det opfatter vi normalt ikke som en svaghed, men som et kvalitetsmærke: Svære tekster belønner den, der bider tænderne sammen og holder ud!

Og oveni handler endda rigtig mange af temaerne om ting, der slet ikke umiddelbart ligger inden for en moderne, verdslig danskers horisont. Mange af de spørgsmål, vi til daglig fylder hovedet med, er Bibelen helt uinteresseret i – og samtidig prøver den at gøre os interesserede i ting, vi aldrig før har været optaget af!

6. Endelig er der den beklagelige forklaring, at forestillingen om vores inderlige ønske om at forstå Guds ord kun er delvist korrekt! Der er noget i os, der helst ikke forstår! Som Mark Twain sagde det, så har vi ikke først og fremmest problemer med det i Bibelen, vi ikke forstår; vi har langt større problemer med det, vi forstår.

Derfor diskuterer både Moses, salmisterne, profeterne, Jesus selv og ikke mindst Paulus hele tiden – diskuterer med tilhørere og læsere, som prøver på at misforstå. Og derfor består meget af Bibelens ord af forsøg på at opklare vore evindelige misforståelser. Ganske som ganske almindelige samtaler om svære ting imellem os mennesker for de 80%'s vedkommende (rundt regnet) består i at opklare misforståelser ...

Det er en overfladisk forståelse af os selv og vores natur, at vi naturligvis helst vil forstå Guds sandhed. Så enkelt er det desværre ikke. Vi bærer alle på en medfødt modvilje mod Guds sandhed.

Det store problem er ikke, at evangeliet er uforståeligt. Det store problem er, at det er utåleligt.

7. Det viser sig da også i praksis, at rigtig mange mennesker, der har stillet rigtig mange skeptiske og kloge spørgsmål til dit og dat i kristentroen, aldrig bliver færdige. Mange kommer aldrig dertil, at de siger: "Nå, nu ved jeg nok og har fået tilstrækkelig mange forklaringer til, at nu kan jeg afgøre mig for Kristus. Så må jeg tage resten derfra" – de forestiller sig sikkert, at det er dét mål, de stiler imod; men praksis viser ofte, at det ikke er mangel på forklaringer og mangel på forståelser, der hindrer dem. Det er mangel på ægte begær efter Kristus.

8. Så er der jo den beklagelige omstændighed, du selv er inde på: at de største uforståeligheder i kristentroen egentlig ikke er Bibelens, men kirkens!

Og faktisk synes jeg ikke, der er nogen undskyldning for det faktum! At vi bliver siddende i forældet sprog og bedagede billeder, det er simpelt hen dårligt håndværk. Og det er mangel på respekt for vore medmennesker; det er mangel på iver for kommunikation af det vigtigste budskab i verden.

Et konkret eksempel er vores nye salmebog: Faktisk er den blevet fantastisk flot opdateret med flere nye salmer end nogen anden tidligere udgave. Men de gamle salmer, der virkelig trængte til en fornyet oversættelse, de er i stedet blevet ført baglæns til et endnu ældre og endnu mere uforståeligt sprog. Det er virkelig frustrerende. Og vi må gøre oprør imod det.

Og vi må udfordre og opdrage vore præster, forfattere og forkyndere til at bruge et nutidigt og gnistrende klart sprog. Det er et meget stort og udfordrende arbejde, for et opdateret og spændende sprog kommer så vist ikke af sig selv. Men der er ikke vej udenom.

9. Men nu har jeg jo altså gemt det bedste til sidst: Det vigtigste i Bibelen er enkelt.

Guds åbenbaring er så fantastisk indrettet, at den kan give hele hære af akademikere og eksperter nok at bestille et helt liv igennem; og som gamle mænd og kvinder må de alligevel erkende, at de kun har kradset i overfladen – og samtidig kan den begribes fuldkomment af små børn!

Det er ikke en romantisk frase. Sådan fungerer det virkelig i praksis: Guds lov er sammenfattet i et enkelt (dobbelt!) bud om kærlighed. Og Guds evangelium er sammenfattet i enkle ord som Johannesevangeliet 3,16. Det er enkelt. Og det er nok. Alt, hvad der kommer derefter, er ikke betingelser for tro og frelse og glæde og kærlighed i Gud – det er snarere overflod og spændende opdagelsesrejser.


Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også