27.06.2006 12:00 Alder: 11 yrs
Benna Asmussen Hørlück

Skrevet af:
Benna Asmussen Hørlück

Hvordan kan jeg forberede mig til min konfirmation?

Jeg er en pige, der er personlig kristen og skal konfirmeres næste skoleår. Jeg ønsker at få en endnu dybere og stærkere tro - og forberede mig godt på mit 'ja' til Jesus inden min konfirmation. Ikke fordi jeg er i tvivl, men fordi jeg gerne vil vokse i troen på Gud. Har I eventuelle gode råd, remindere, eller kender til gode bøger/foldere/hæfter, hvori jeg kan få mere viden om, hvordan jeg åndeligt vokser, men også om, hvad det egentlig er jeg siger ja til? Vil I give mig nogle gode råd og eventuelt bede for mig og mit liv med Gud?

Svar:

Det er meget dejligt at mærke, hvordan Gud har givet dig en længsel efter ham. Det takker jeg Gud for, mens jeg sidder og skriver dette. Det er ikke menneske-ord, der har skabt denne tro i dig - det er Gud selv, gennem hans Helligånd. Det fortalte Jesus også engang Peter, da han bekendte sin tro på Jesus: "det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene". (Matthæusevangeliet 16,17) Det synes jeg er befriende at vide - for det minder mig om, at troen er en gave og ikke en præstation afhængig af, hvor god jeg er til det, eller hvordan min personlighed nu er skruet sammen, eller hvor meget jeg synes, jeg forstår af Bibelen. Troen har sit udspring i Guds ånd - der hvor han får lov at komme til - og det har han fået lov til i dit liv, det kan jeg mærke på dit brev.

Tro - en vandring

Det er spændende, at du ser frem til din konfirmation - og ser det som en mulighed for at vokse i troen. Dit "ja" vil være et skridt på troens vej, som du allerede bevæger dig på, og et synligt skridt, hvor du modtager Guds velsignelse over dit liv. Du har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med dig, og du bli´r mere og mere bevidst om din egen identitet. Da er det godt, at du giver dig tid til at finde ud af, hvad det egentlig vil sige at gå troens vej. Til det er konfirmationsundervisningen en rigtig god anledning. Det at tro er mange steder i Bibelen sammenlignet med en vandring, og de første kristne blev kaldt for dem: "der følger vejen". Vi er alle på vej, og det vil vi blive ved med at være, til den dag vi når målet: dette livs afslutning og vores indgang til det evige liv i Guds Rige. Jesus er med os på vandringen - han holder os i hånden, han sørger for, at vi ikke snubler eller går forkert, bli´r trætte eller giver op. Så en levende tro vil i den forstand altid være i bevægelse, vokse. Men indimellem kan vi opleve det klarere end andre gange, at Gud giver os nogle erfaringer, som udruster os i de opgaver og udfordringer, vi har i vores kristen-liv. Så at vokse i troen er at holde fast i Guds hånd, og bede ham gøre os åbne overfor det, han vil vise os og give os.

Guds JA og dit JA

"Konfirmation" betyder "bekræftelse" - og det er først og fremmest Guds Ja til dig, der bliver bekræftet i konfirmationen. Da du blev døbt var du så lille, at du ikke selv husker det. Du blev båret frem til døbefonten, og Gud mærkede dig med korsets tegn som sin, og i dåbens vand fødte Gud dig til et nyt liv - et evigt liv. Da du blev født af din mor, fik du jordiske forældre og dit jordiske liv begyndte. Bibelen beskriver dåben som en ny fødsel, hvor vi bli´r født åndeligt, og får Gud som vores himmelske far, og hvor vi får arveret til det evige liv. Sådan svarer Jesus også den mand der opsøger ham, for at få svar på, hvordan han kan få del i det evige liv: Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd." (Johannesevangeliet 3,5)

Det er dét konfirmationen er en bekræftelse på. Når præsten lægger sin hånd på dig, og velsigner dig, er det en bekræftelse på, at du er født af vand og ånd (døbt) som Guds barn. I hører sammen, og det fortryder Gud aldrig. Det kan godt være at du får lyst til at rive dig løs, og det kan vi i hvert fald se, at mange døbte har gjort. Men Gud trækker ikke "sin fødsel tilbage". Det vil sige, vi er stadig Guds børn. Det er som i lignelsen, Jesus fortæller om sønnen, der forlader sin far og går sine egne vegne. Faderen holder ikke op med at længes efter sin bortløbne søn og spejde efter ham - for det er hans søn. Og da sønnen vender hjem, er det ikke straf og bebrejdelser, der møder ham, men glæde og fest over at barnet har fundet hjem.

Det er et godt billede på, hvordan vi skal forholde os til det med dåb og konfirmation, og Guds Ja og vores Ja. Dit Ja, er en bekræftelse på, at du ønsker at leve som Guds barn, og høre ham til - og det Ja, kan du give med frimodighed, for du ved, at Gud har givet dig sit JA.

Forberedelse til dit Ja

Det er dejligt, at du har lyst til at forberede dig til dit JA. Du kan søge viden om, hvad det er for en gave, Gud har givet dig i dåben - og hvad det vil sige at tage imod det fællesskab, Gud ønsker med dig.

Nøglen til at vokse i troen, ligger i vores fællesskab med Jesus - og jo mere vi lærer ham at kende, og opdager hans gaver til os, jo mere grundfæstede bli´r vi i vores tro. At vokse i troen er på en måde at vokse ned ad... nemlig at rødderne bliver dybere og stærkere. Vores tros-rødder får næring af Guds ord - det som vi kalder det levende vand.

Der findes et mini-kurser her på JesusNet, som jeg kan anbefale dig. Det er en række artikler med fokus på hvem Jesus er - og hvilken betydning han har for vores liv.

Hvem er Jesus?

Derudover har vi også nogle artikler om dåb / konfirmation, som du måske kan være interesseret i, og du kan selv finde flere.

Er konfirmationen nødvendig?

Bliver vi Guds børn i dåben?

Hvordan er forholdet mellem tro og dåb?

Kan jeg være kristen uden dåb?

Med en bøn om at Gud vil velsigne dig - og lade dig vokse i troen.


Benna Asmussen Hørlück

Skrevet af:
Benna Asmussen Hørlück

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også