10.12.2007 12:00 Alder: 10 yrs
Kategori: udv-påske

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Hvordan blev Jesus korsfæstet?

Hvordan kan det være at mange afbildninger af Jesus på korset er forkerte? Da man i sin tid korsfæstede mennesker naglede man dem gennem håndled og fodled, men mange afbildninger af Jesus på korset viser, at han var naglet gennem hænder og fødder.

Svar:

Faktisk siger Bibelen ikke noget om, hvordan Jesus blev korsfæstet. Det eneste vi hører, er, at Jesus selv bar sit kors ud til Golgatha, hvor han blev korsfæstet. Lukasevangeliet 24,39 og Johannesevangeliet 20,25 indikerer dog, at Jesus fik nagler gennem hænderne.

I det hele taget findes der meget få beskrivelser af, hvordan korsfæstelser foregik. Det var et meget grusomt foretagende, som datidens verdslige historieskrivere veg tilbage for at beskrive i detaljer. Imidlertid har arkæologiske fund kastet lys over det. I forbindelse med Jesu korsfæstelse er især et fund i nærheden af Jerusalem af knoglerne fra en mand, man mener må være død i perioden mellem 7 og 66 e.Kr. Denne mand er blevet naglet gennem håndledene og har fået én nagle gennem begge hæle. Det indikerer, at det meste af vægten har vægten har været båret af en planke eller pløk, der har støttet sædepartiet, så benene har været bøjet ved knæet og vredet bagover, så læggene lå parallelt med korsets tværbjælke med anklerne samlet under sædet.

Det betyder, at de traditionelle kirkelige afbildinger af Jesu korsfæstelse på flere punkter er fejlagtige. Grunden er, at de som har lavet afbildingerne heller ikke har haft kendskab til, hvordan det egentlig er gået for sig. Hjulpet på vej af de ovenfor nævnte skriftssteder har man dog kunnet slutte, at Jesus måtte være blevet naglet gennem hænder og fødder (en mere korrekt oversættelse er følgelig 'håndled') og derfor har man afbildet det sådan.


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også