02.09.2000 12:00 Alder: 19 yrs
Kategori: Bibelen
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Hvor fik Kain sin kone fra?

Jeg har spurgt mange kristne og mange Jehovas Vidner (I tror jo sådan set næsten på det samme) om Adam og Eva. De fik to sønner, Kain og Abel og Kain slog Abel ihjel (eller var det omvendt?) og blev derfor landsforvist. Hvordan kunne han så gifte sig med en anden? I bibelen står der jo at Adam og Eva var de første mennesker på jorden, ikke?

Svar:

Spørgsmålet om hvor Kain fik sin kone fra er vist ret almindeligt. Jeg har ihvertfald mødt det en del gange før. Og mit svar på det spørgsmål er: Jeg ved det ikke. Bibelen fortæller blot at han havde en kone og at de fik børn, men ikke hvor hun kom fra.

Men der kan godt gives en sandsynlig forklaring på dit spørgsmål. For godt nok var Adam og Eva de første mennesker på jorden, men Kain og Abel var ikke de eneste børn de fik. Vi kan læse i 1. mosebog kapitel at de første mennesker på jorden blev meget gamle. Adam blev 930 år og at han fik sønner og døtre. Så familien er vokset. Nogle af dem har sikkert bosat sig øst for Edens have ligesom Kain. Derfor er det sandsynligt at Kain har giftet sig med en søster eller en niece.

Men ved du hvad. Jeg bliver simpelthen nødt til at komme med en kommentar til det, du skriver i parentesen; at kristne og Jehovas Vidner tror på det samme. For det er ikke rigtigt. Nogle af de allervigtigste ting i kristendommen ser kristne og medlemmerne af Jehovas vidner meget forskelligt på. Det er særligt i spørgsmålet om hvem Jesus er, at der er forskel.

Jehovas vidner siger at han var en af Guds særlige skabninger, som engang skal dømme alle dem, der ikke er med i Jehovas vidner. Derudover er Jehovas Vidner er en sekt - ikke en kirke. Hvis man først er kommet med i Jehovas Vidners sekt, er det meget svært at komme ud igen. Man har altså ikke frihed til at sige nej. Derimod er den røde tråd, der går gennem hele Bibelen at Gud gerne vil være sammen med alle. Ikke bare medlemmerne af en bestemt sekt. Derfor sendte han sin egen søn, Jesus, ikke for at dømme, men for at frelse verden. Selv mange af historierne i det gamle testamente i Bibelen peger hen imod det, at Jesus skulle komme. Men du kan have ret i, at det nogengange kan være svært at se sammenhængen eller i det hele taget at forstå det, der står.

Man kan få en god vejledning i at læse i Bibelen hos Bibellæserringen i Danmark. De udgiver nogle hæfter med et bibelafsnit til hver dag og med en lille forklaring til. Hæftet for nye bibellæsere hedder ?Startnøglen? og er en gennemgang af Johannesevangeliet. Det kan bestilles hos blr@bog.dk Jeg håber du har lyst til at lade dig udfordre lidt til at finde ud af noget mere om den kristne tro. Du er jo døbt. Det er en gave, du har fået - for i dåben møder Gud os og siger at vi kan høre ham til. Og jeg vil gerne slutte med at bruge billedet med gaven og komme med denne opfordring: ?Lad være med at smide gaven ud, selv om du måske synes at den er pakket ind i noget underligt papir. Åben den og se rigtig efter hvad den indeholder.?


Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Lagt på nettet 02.09.2000

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også