07.10.2011 12:00 Alder: 6 yrs
Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Hvad betyder utugt?

Jeg har i længere tid undret mig over hvad ordet "utugt" dækker over, og har derfor læst svaret til et lignende spørgsmål her på siden. Dog har jeg ikke at fået mine spørgsmål besvaret, så derfor tillader jeg mig at skrive. Det er verset fra Matt. 5, 32 om ægteskabsbrud, der hovedsageligt optager mig og den tilsyneladende "utugtsklausul"; altså at ægteskabsbrud er ok, hvis den ene begår en utugtig handling. Jeg tænker bare: Kan det virkelig være rigtigt? Skulle Jesus sige ok til at bryde et ægteskab pga en synd? Og kan et ægteskab, en ordning fra Gud, overhovedet adskilles af mennesker? Er det ikke netop her ordene om tilgivele kommer ind og bliver relevante, uanset hvor svært det måtte være!? Jeg har fået forklaret at "utugt" kan betyde to ting: Seksuel umoral eller ugyldige ægteskaber, altså ægteskaber mellem for nært beslægtede (jvf. 3. Mos. 18), som opløses fordi de slet ikke er gyldige ægteskaber. Kan det være dét, ordet "utugt" her dækker over? Måske er jeg ung og idealist, men jeg synes bare det er mærkeligt, hvis Jesus skulle tillade ægteskabsbrud.

Svar:

Der er to centrale udtryk i Bibelen for overtrædelse af bud vedrørende seksualitet: ”hor” og ”utugt”.

”Hor” er det udtryk, der bliver anvendt i det 6. bud; det vil sige, at det handler om at bryde ægteskabet. Det er, når en gift har seksuel omgang med en anden end ens ægtefælle.

”Utugt” er det meget brede samlebegreb, der omhandler al slags seksuel synd. Det er altså strengt taget ikke dét, det 6. bud handler om (det må man så finde omhandlet i andre tekster).

Men så vidt jeg forstår på dit spørgsmål, læser du ”ægteskabsbrud” som ”skilsmisse”. Men det er to helt forskellige ting: Hvis en mand går i seng med en anden end sin ægtefælle, så har han begået ”ægteskabsbrud”, altså hor – uanset om han nogensinde bliver skilt eller ej.

Og hvis to ulykkelige mennesker bliver skilt fra hinanden, så har de brudt deres bryllupsløfte; det er sandt – men de har ikke ”begået ægteskabsbrud”. Det har man kun, når man har været i seng med en anden end den, man er gift med.

Det, Jesus kalder for hor / ægteskabsbrud i forbindelse med skilsmisse, handler om, at hvis en fraskilt gifter sig igen, så er det nye ægteskab ægteskabsbrud, altså hor: ”Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud” (Luk 16,18).

Dette ord – ”ægteskabsbrud” om det nye ægteskab – giver kun mening, fordi man i det nye ægteskab netop bliver ét med en anden end den første ægtefælle. Og det vil altså sige, at man efter Guds skabelsesordning stadig er ét kød med den første ægtefælle, så længe vedkommende stadig er i live – også selv om man efter gældende lov er blevet skilt!

Jesu pointe i Matt 5,32 og 19,9 er altså: Hvis man skiller sig fra sin ægtefælle, så er man årsag til, at der begås ægteskabsbrud med hende – ikke ved, at de bliver skilt, men ved, at hun bliver gift med en anden! For det er hustruens nye ægteskab, Jesus kalder for ”ægteskabsbrud”, ikke skilsmissen.

Måske ligger der altså i det mærkelige udtryk ”at blive årsag til”, at hvis skilsmissen er sket på grund af utugt i ægteskabet, så er skilsmissen ikke anledning til ægteskabsbruddet, for det er jo allerede et faktum.

Det er vigtigt at lægge mærke til, at mens Jesu advarsel imod det nye ægteskab ser ud til at være fuldstændig kategorisk (”Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden …”), er der ikke en tilsvarende kategorisk advarsel imod selve skilsmissen. Selv om skilsmisse altid har en tragisk baggrund, kan der godt være tilfælde, hvor det vil være det mindste onde (fx ved gentagen vold og lignende).

Der er altså ikke tale om, at Jesus tillader synd! Tværtimod advarer han imod, at man lader sig skille – og derigennem giver anledning til synd med ægtefællen.

Der er heller ikke tale om, at han glemmer tilgivelsen for synd. Det er et hovedtema netop i Bjergprædikenen, som du henviser til. Men tilgivelse ophæver ikke det første ægteskab; den fraskilte er hverken ugift eller enke, men netop fraskilt – og er efter Jesu ord ikke fri til at gifte sig igen (se også 1 Kor 7,10-11).

Dette gælder i Guds rige. Ikke i samfundet. Det skal det heller ikke. I samfundet skal der være frihed for alle til at gifte sig med hvem, de vil. Men Jesus vejleder os ud fra den skabelsesordning, der ”var fra begyndelsen” (Matt 19,8).


Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også