Gælder alle de 10 bud stadig?

Svar:

Du stiller to spørgsmål, som jeg svarer på hver for sig:

Er det 10 bud afskaffet?

De ti bud indtager en særstilling blandt alt det, vi læser om Guds lov og Gud vilje i hele Bibelen. De ti bud er grundlaget for Guds åbenbaring af sin vilje for Israel på Sinajs bjerg (2 Mosebog 20,1ff)og for profeternes forkyndelse af Guds vilje i det Gamle Testamente.

De ti bud er på samme måde både grundlag og udgangspunkt for Jesu og apostlenes forkyndelse af Guds lov og hellige vilje i det Nye Testamente. Husk: vi har en hel Bibel!

Guds lov er Guds vilje! Derfor skal loven/Guds vilje forkyndes sammen med evangeliet om syndernes forladelse, sådan at Guds bud og opfyldelsen af dem peger på Jesus Kristus som lovens opfylder.

Det jeg her har nævnt kan virke meget indviklet for de fleste af os. Derfor har de gamle teologer arbejdet meget med spørgsmålet om Guds lov og nogle af dem har fremhævet "lovens tre brug" dvs. de tre måder, hvorpå Gud bruger loven, og det kan vi lære meget af.

Lovens første brug er politisk/samfundsmæssig. Gud bruger loven til at fremme en vis ydre borgerlig retfærdighed her i verden – med henblik på, at vi må høre evangeliet, omvende os og blive frelst (ApG 17,24-31). Guds brug af loven på den måde peger på Guds langmodighed mod en syndig menneskeslægt.

Lovens andet brug er åndelig. PÅ denne måde bruger Gud loven til at overbevise os om, at vi er syndere og har behov for frelse og derfor må opgive vor egen retfærdighed og i stedet vende os til Kristus og hans retfærdighed. Rom 7,9-10; Gal 2,16; 3,24.

Lovens tredje brug er den praktiske. Her er Guds lov til vejledende brug for de kristnes liv - igen i sammenhæng med de ti bud, som bestemt ikke er afskaffet.

Oprøret mod de ti bud og Guds hellige lov fører til forkastelse af det Gud har gjort for vor frelse ved Jesus Kristus. Det er sekulariseringens dræbende frugt!

Derfor er det af stor pædagogisk betydning at de ti bud anvendes på vort menneskeliv, så de ikke forsvinder ud af vor bevidsthed og afløses af en lovløshed, der ofte smykkes med ordet kærlighed.

Gælder det tredje bud om hviledagen ikke mere?

Det tredje bud om hviledagen (2 Mos 20,8) forudsætter, at både hvile og arbejde er en skaberordning, som vi har fået fra Gud (1 Mos 1,28) - fra begyndelsen som menneskeslægt - til vort bedste. Det mindste bud i loven finder vi i 5 Mos 22.6 iflg. jødisk opfattelse, mens det største bud i loven er nævnt i Matt 22,37 » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ v38 Det er det største og det første bud. v39 Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ v40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

I Matt 12,8 står der, at Menneskesønnen er Herre over sabbatten. Det betyder at hviledagen er indviet til evangeliet om Guds nåde i Menneskesønnen. Det er derfor, det er et godt princip, at samles om Guds ord og høre det - derved helliger vi hviledagen.

Det der med at høste eller pløje eller stå i forretning om søndagen tænker mange ikke så meget på i vore dage. Det var anderledes tidligere – for mange år siden, da jeg var præst i et landsogn, gav jeg det råd: når I har været i kirke, kan I jo høste om eftermiddagen. Men det var et dårligt råd.

Jeg burde have sagt, at det tredje buds kraft ikke består i at hvile, men i at hellige! Guds ord er så væsentligt, at ingen hviledag helliges uden ved det – det tror jeg, vi skal lære os selv og den unge slægt – samtidig med, at vi lærer dem det, der står i Matt 5,17ff. ”17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. v18 Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.....”

Til sidst skal jeg nævne, at Jesus rigtig nok ikke stiller som krav, at vi skal holde hviledagen hellig, men det samlede bibelske vidnesbyrd om fejringen af sabbaten viser os, at der knyttet stor velsignelse til at være stille for Herren. Vi kan også tænke på, at Jesus lå i graven på sabbatsdagen – noget som antyder, at hviledagen har sin dybeste mening i Jesu stedfortrædende lidelse og død for vor frelse.

Lagt på nettet 15.12.2010