Gælder de ti bud også i dag?

---

Svar:

Dit spørgsmål sammenfatter meget fint Luthers grundsyn på den ene side og hans praksis på den anden. Du spørger om den logiske sammenhæng mellem en principiel afvisning af de ti bud og anvendelsen af dem i praksis.

For det første er det ikke bare de ti bud, Luther afviser som grundlag for den kristne etik, men hele Moseloven med dens 613 bud, som findes spredt rundt omkring i de fem Mosebøger.

Den naturlige lov

For det andet taler Luther om den naturlige lov. Det er den etik, som alle mennesker er skabt til ifølge det liv, som skulle leves i paradiset.

Udtrykket "den naturlige lov" findes ikke i Ny Testamente, men det gør selve tanken om at grundlægge etikken på paradiset, ikke på Moseloven. Jesus viser dette meget klart i Mattæus-evangeliet kapitel 19, vers 3-8.

Det betyder, at Luther følger Jesus, der rykker den etiske autoritet tilbage fra Moseloven og til paradiset. Derfor har Luther ligesom Jesus ikke nogen regler for klædedragt og mad og hellige dage og lignende, men han er - ligesom Jesus og Paulus - optaget af den paradisiske etik.

Etikken fra paradiset

Denne naturlige lov eller paradisiske etik sammenfalder til en vis grad med dele af Moseloven, i særlig grad nogle af de ti bud. Jesus nævner i Mattæus-evangeliet kapitel 19, vers 18-19 følgende: bud nr. 5,6,7,8 og 4.

Paulus nævner i Romerbrevet kapitel 13, vers 9 bud nr. 6,5,7,9 (herunder også 10) og næstekærlighedsbudet fra 3 Mosebog, kapitel 19, vers 18.

I Mattæus-evangeliet kapitel 4, vers 10 sammenfater Jesus 5 Mosebog kapitel 6, vers 13, og kapitel 10, vers 20 og kommer dermed til at bekræfte bud nr. 1 af de ti bud, herunder forbudet mod at dyrke afgudsbilleder, det såkaldte billedforbud fra 2 Mosebog kapitel,20, vers 4-5. I Mattæus-evangeliet kapitel 5, vers 33-37 lærer Jesus os, at vi ikke må sværge, og dermed lægger han sig tæt op ad bud nr. 2 af de ti bud.

Således lægger Ny Testamente ni (1,2,4,5,6,7,8,9,10) ud af de ti bud til grund for den kristne etik. Derfor bruger Luther de ti bud (men ikke resten af Moseloven) i sin etik. Det fjerde bud udlægger han i overensstemmelse med nytestamentlig gudstjenestepraksis, som ikke lægger vægt på bestemte dage (Romerbrevet kapitel 14, vers 1-6; Kolossenserbrevet kapitel 2, vers 16), men på at bruge tid på skriftlæsning, formaning og undervisning (Første Timoteusbrev, kapitel 4, vers 13-16).

---

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 22.10.2009