Bliver vi engle efter døden?
Svar:
Tak for et interessant spørgsmål. Det korte svar er: Nej, vi skal ikke være engle i al evighed! Men hvordan skal vi så forstå Jesu svar – og hele diskussionen i denne sammenhæng?
Scenen udspiller sig i begyndelsen af ugen før Jesu korsfæstelse og efter indtoget i Jerusalem palmesøndag. Nu træder Jesus tydeligt frem og på tempelpladsen forkynder han, at han er den sande Messias, som Gud – ifølge løfter og profetier – vil sende til sit folk.
Saddukæerne
Forskellige jødiske grupper forsøger at lukke munden på ham og stille ham i et kritisk lys i befolkningen. På hver sin måde forsøger de at udstille ham. Og det er netop sådan en situation, vi møder her, hvor det er saddukæerne, der går til angreb imod Jesus.
Saddukæerne var en indflydelsesrig, religiøs gruppe blandt jøderne. Det var den næststørste gruppe, og flere skriftkyndige og rige tilhørte denne del af folket. De stod i skarp kontrast til farisæerne og anerkendte kun de fem Mosebøger (loven/toraen) som grundlag for troen. Resten af Gammel Testamente lagde de ikke større vægt på, ligesom de også afviste den farisæiske og mundtligt overleverede tradition.
I modsætning til farisæerne afviste de også enhver form for tanke om opstandelse fra de døde samt forestillingen om engle og åndevæsner (se ApG. 23,8). De mente, at menneskelivet sluttede med døden og afviste hårdnakket kødets opstandelse – endda også at sjælen døde med legemet. De forventede heller ikke en ”Messias” på samme måde, som mange jødiske grupper gjorde på Jesu samtid.
En fælde for Jesus
Saddukæerne prøver her at sætte en fælde for Jesus. Deres adfærd viser, at de kun har en slesk respekt for ham, når de kalder ham ”mester” (Matt. 22,24). De vil med et hypotetisk (teoretiske) spørgsmål vise at Jesus mangler forståelse for loven og dermed slå fast, at hans lære ikke hænger sammen.
Det er meget teoretisk, at syv brødre på skift bliver gift med samme kvinde. De henviser til den regel i loven, der gælder for leviratægteskab eller svogerægteskab (5. Mos. 25,5-10; sml. 1. Mos. 38,8). Det betyder, at en bror til den afdøde, hvor der er barnløshed impliceret, er forpligtet på at skaffe sin bror en slægt der kan holde dennes navn i ære og tage sig af sin svigerinde, som nu er enke. Når det nu sker i syv tilfælde, hvem skal så være gift med kvinden i det evige liv?
På Jesu samtid var denne praksis stort set ikke i brug; selv rabbinerne opmuntrede folk til ikke at følge denne praksis, og i visse jødiske kredse betragtede man det prisværdigt, hvis enken forblev i sin enkestand. Og sådan kan vi også møde det i NT hos bl.a. Paulus. I dag er lovene om svogerægteskab annulleret af de rabbinske autoriteter.
Vildspor
Jesus falder ikke for deres trick. For det er hypotetisk for dem at spørge om forhold, der drejer sig om livet efter døden. Jesus afslører dem i stedet for: ”Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt?” (Mark. 12,24).
Først sker det ved at pege på, at allerede i de fem Mosebøger er der tydelig spor af et liv efter den fysiske død – og det bliver endnu tydeligere i resten af GT (bl.a. hos profeterne Esajas og Daniel). Gud er jo netop ikke Gud for døde, men for levende. Det understreger Jesus ved at henvise til Guds tale til Moses ved tornebusken (2. Mos. 3), at ”Han er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud”.
Dernæst at de tvivler på Guds magt til at oprejse døde, siden de afviser læren om en opstandelse.
Opstår som hele mennesker
I stedet for at falde i fælden spidder Jesus dem i deres misforståede tankegang. For Jesus lærer – ligesom det sker mange steder i NT – at der er et liv efter døden. Ikke at mennesket bliver til noget andet end et menneske, eller at det bliver ”født” i en række af liv, sådan som reinkarnationen hævder. For Jesus er mennesket en helhed af både legeme og sjæl. Vi er skabt sådan og dør sådan. Og vi skal opstå som mennesker (se 1. Kor. 15). Ikke som engle eller noget helt tredje.
Ved døden sættes et menneske fri af de relationer, som det var bundet af her i tiden – eksempelvis ægteskab (sml. Rom. 7,1-3). I det nye opstandelsesliv skal vi først og fremmest ære og tilbede Gud. Vi skal leve i Guds nærhed, opleve hans herlighed og leve fuldt ud efter Guds vilje og til Guds ære samt lovprise hans hellige navn med glæde.
Sammen med Gud
Netop således er de himmelske væsners opgave nu. Så når Jesus taler om, at vi skal være engle lig eller være ligesom engle, er hans pointe ikke, at vi skal genskabes eller genopstå som engle-væsner, men vi skal leve for Guds ansigt på samme måde som englene. For ”Himlen” (med stort ’H’ som udtryk for Guds tronsal) kommer ned blandt mennesker på den nye jord, hvor Gud vil bo evigt midt iblandt sit folk (Åb. 21,1-8).
Lagt på nettet 23.08.2010
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvor mange himle er der?
- Har vi forskellige aldre på den nye jord?
- Har engle et køn?
- Kan engle være væsener fra andre planeter?
- Hvordan forstå Johannes Åbenbaring?
- Er himlen niveau-delt?
- Hvordan er himlen?
- Skal jeg glæde mig til himlen?
- Er evigheden i himlen eller på en ny jord?
- Hvordan kan en kærlig Gud straffe så urimeligt?