10.01.2006 12:00 Alder: 18 yrs
Bodil Skjøtt

Skrevet af:
Bodil Skjøtt

Hvor meget skal vi angre?

Jeg spekulerede på om/hvordan man kan vide, at man angrer/angrer nok. Hvis det er en følelse i stil med dårlig samvittighed man får, udebliver den i mange situation hos mig, også selvom jeg med fornuften kan se at min synd virkelig har været slem. Sagen er, at jeg føler mig en kende akavet, når jeg lægger mine synder frem for Gud pr. rutine (sådan kan det i hvert fald føles), men også at det nærmere er en spekulation end en krise, hvis I forstår mig...

Svar:

Jeg forstår dit spørgsmål sådan, om det er muligt at vide, hvornår man har angret rigtigt eller nok.

Nej, det er det ikke, i hvert fald ikke, når det gælder anger over for Gud, og sådan forstår jeg dit spørgsmål. Alene af den grund, at vi egentlig ikke fatter omfanget af det, som burde få os til at angre, nemlig vores synd og det, at vi har vendt os bort fra Gud.

Tilgivelse er ikke afhængig af "mave-følelser"

Men nu er det jo heller ikke sådan, at Guds tilgivelse afhænger af hvor dybt vi angrer eller hvor dårlige eller lidt dårlige, vi føler os. Guds tilgivelse er afhængig af hans nåde og hans trofasthed. Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem dårlig samvittighed og anger - i hvert fald på det følelsesmæssige plan. Dårlig samvittighed fører dog ikke nødvendigvis til anger. Men med til anger hører både at vedkende sig og bekende sin skyld. Og, siger Johannes i sit brev kapitel 1 vers 9: " Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed". I sidste ende forholder troen sig ikke til en mavefølelse men til noget som er både uden for maven og uden for os.

Taknemlighed og kærlighed kan også føles

Derfor kan det måske alligevel være en god ide at minde om en samtale Jesus havde med Simon, da han besøgte ham i hans hus og synderinden fandt derind og begyndte af salve Jesu fødder, og Simon reagerede med forargelse over, at Jesus lod sådan en syndig kvinde røre ved sig. (Lukas 7). Jesus fortæller da lignelsen om pengeudlåneren med de to skyldnere. Den ene skyldte 500 denarer og den anden kun 50. Begge fik lige stor eftergivelse eller tilgivelse. Begge fik nemlig alt eftergivet og blev helt fri af gæld. Simon bliver spurgt om hvem af de to skyldnere, der vil elske pengeudlåneren mest. Svaret var tilsyneladende lige til: den som havde fået mest eftergivet. Og med det svar måtte Simon holde spejlet op for sig selv og se på sin egen kærlighed til Jesus sammenlignet med synderindens.

Så der er måske en sammenhæng mellem (oplevelsen af) Jesu kærlighed, tilgivelse, og det at vedkende sig, hvor meget man skylder og så anger. Måske får man til tider bedst fat i den sammenhæng ved at fokusere på Jesu kærlighed og se på ham – frem for at mærke efter hvor meget man føler anger.


Bodil Skjøtt

Skrevet af:
Bodil Skjøtt

Lagt på nettet 10.01.2006

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også