Udbetaler Gud ikke lønnen uretfærdigt?

---

Svar:

Jeg forsøger med en udlægning af Matthæus-evangeliet kap. 20 vers 1-16:

Vores verden og Guds rige

I vort samfund får vi som regel løn efter fortjeneste. Det sikrer en rimelig retfærdighed, at den, der arbejder hårdt og længe, får større løn end den, der kun arbejder lidt - ligesom vi hylder princippet om “lige løn for lige arbejde”. Hvis vi er dygtige får vi gode karakterer i skolen og en stor løn på vores arbejde. Hvis vi er dumme eller dovne, er det lige modsat. Sådan er det altid loven om gengældelse, der gælder i vores verden.

Men i Guds rige, som denne lignelse handler om, er det helt anderledes. Her er det ikke loven, men nåden, der råder. Her gives lønnen ikke efter fortjeneste, men efter Guds barmhjertighed.

Gud handler suverænt i sin nåde

Jesus gør med lignelsen klart, at vi aldrig har ret til noget hos Gud. Han handler helt efter sin egen vilje: "Har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit?". Gud er god. Han giver os ikke det, vi har gjort os fortjent til. Han giver os i stedet ud af sit hjertes kærlighed.

Det betyder, at vi ikke kan sikre os Guds hjælp og velsignelse ved at leve et nogenlunde pletfrit liv. For alt, hvad vi får af Gud, er nåde. Og nåde er netop altid: en ufortjent gave. Men det betyder også, at Gud glad og gerne giver sin nåde, selv til den, der har svigtet allermest.

Gud er ødsel i sin nåde

De sidste blev de første og fik en hel dagløn, selv om de kun havde arbejdet en enkelt time. Så ødsel er Gud i sin nåde. Derfor sker det, at den åbenlyse fusker bliver velsignet til overflod. Mens andre, som har prøvet at leve et anstændigt liv kan opleve svære tider. Vi synes måske, det er uretfærdigt - ligesom dem, der havde slidt hele dagen - men vi får ikke anden forklaring på det end denne: det er Gud, som handler i nåde med det, der er Hans!

Derfor kan den, som oplever Guds ufortjente velsignelse i sit liv, tage imod det hele med god samvittighed og glæde sig over alt det, Gud giver.

Og hvis det tunge og onde ramler ind i vort liv, er det ikke fordi, vi får løn som forskyldt. Selv når vi bliver hårderst ramt, er det ikke fordi Gud har forkastet af os. Det er jo sådan, at Gud oftest udvælger og velsigner den, som slet ikke har noget eller kan noget.

Det sætter Guds nåde i relief. Den viser sig at være både grænseløs og ufortjent. Den bunder ikke i vor fortræffelighed, men i Guds egen kærlighed.

Guds nåde er altid resultatet

Jesu undervisning indebærer også en fristelse: Når alt til sidst er af nåde, ligger det lige for at tænke: Hvorfor anstrenge sig for at følge Jesu befaling om kærlighed og tjeneste, hvis resultatet alligevel er ren nåde? Så kan man lige så godt blive stående på afstand i sin egen verden og vente på aftenens udbetaling. Men lignelsen handler om Himmeriget. Det er altså i Guds rige, nåden gælder, ikke i vores egen lille verden. Bliver vi stående på torvet som tilskuere, er der ingen nåde, for den findes kun hos Jesus Kristus - det hvor vi har hørt hans kald og er gået ind i hans tjeneste.

Nåden er altid dét ufortjente resultat i vort liv med Jesus, når Han gør det op til sidst. Den er ikke en selvfølgelig ret, vi har på forhånd.

At ville leve sit liv uden at "arbejde i Jesu Vingård", uden at lytte til Guds kald og leve i hans tjeneste, det er at trække dækningsløse checks på en nåde, som ikke findes andre steder end i vore egne tanker. For så er nåden ikke længere Guds ufortjente gave til os; men den bliver til vort hovmodige krav på Gud.

Jesus kalder os til arbejde under nåden

Derfor vil lignelsen om arbejderne i vingården også kalde os til at forlade "vort eget torv" og følge Jesus - ved at give os selv hen i tjeneste for de andre, mens vi frimodigt sætter vor lid til, at alt til sidst er af nåde. At leve sit liv i tillid til Jesus Kristus indebærer, at vi er dér, hvor Guds løfte om nåde står ved magt - og hvor intet andet tæller end Hans nåde imod os. Det hele ender med tilgivelse og evigt liv, fordi Gud er god! Det er den løn vi får af ren nåde.

---

Skrevet af:
Erik Bang

Lagt på nettet 28.02.2005