02.11.2004 12:00 Alder: 19 yrs
Kategori: skabelsen

Skrevet af:
Peter Langborg Wejse

Kan alt opstå ud af intet?

jeg har fundet ud af at alt kan opstå af intet via kvantefysik? - Hvad mener I? .

Svar:

Jeg er nu ikke enig med dig i, at kvantefysikken forklarer, at alt kan opstå af intet. Jeg går ud fra, at du sigter til Big Bang – og hvad det angår, så hænger teorien vist meget fint sammen fra meget kort efter dennes start. Men hvor Big Bang kom fra, hvad der satte det igang….og for øvrigt også hvorfor processen forløb på den meget usandsynlige måde som det gjorde, og som muliggør liv, dét er der mig bekendt ikke givet nogen videnskabelig forklaring på.

Gud bag Big Bang

Jeg tror at mange troende, kristne såvel som andre teister, mener, at Big Bang er startet og styret af Skaberen. Alternativt er Big Bang en videnskabelig teori bygget over observationer af ”resterne” af skabelsesprocessen. Altså, hvis nu skabelsen er reel, hvordan vil den så se ud, når vi ser ud i himmelrummet? Kunne skabelsen give det lys, som Big Bang teorien bygges på??

Se i øvrigt i denn uge et indlæg på www.religion.dk "Kan alt opstår af intet?" af forskningsprofessor i teologi og naturvidenskab, Niels Henrik Gregersen. Han citerer bla. Niels Bohr for at have sagt: "Man har ikke forstået noget som helst af kvantemekanikken, hvis man tror, man har forstået den." Dette citat blot for at gøre opmærksom på, at teorier om kvantefysikken ikke automatisk udelukker forestillingen om en skabende Gud. Heller ikke for en række fysikere og andre videnskabsfolk.

Jeg håber, at dette giver dig noget af et svar på dit spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til at spørge igen. Hvis jeg nu har misforstået dig, så må du gerne stille et lidt mere uddybende spørgsmål.


Skrevet af:
Peter Langborg Wejse

Lagt på nettet 02.11.2004

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også