Vejen til magten

Den danske film: “Kongekabale” er på mange måder en skræmmende film. Den handler om magtkampen internt i et parti, og midlerne i denne kamp er udspekulerede og kyniske. Selvom det ikke handler om mafia- eller gangster opgør, så er det skræmmende at følge magtkampen, hvor ufine midler skjules ved fælles hjælp, der ydes mere eller mindre frivilligt. De, der i denne film kæmper om magten, står for den samme politik – deres overordnede mål med landet er de samme – men det gør ikke kampen om magten mindre vigtig for dem..

Det gælder om at vinde sympati

Hvor tæt “Kongekabalen” ligger på det virkelige liv har jeg ikke forudsætninger til at diskutere. Men filmen sætter tankerne omkring magtkamp i gang. I et demokrati som vores er vi vant til at være deltagere i partiernes mere åbne kamp om magten. Valgkampen er i gang lang tid før valget er udskrevet. Vi har vores egne spilleregler, og dem synes vi er langt bedre end det valgshow, vi har iaggtaget ved præsidentvalget “overthere”. Men der tænkes hele tiden i nye måder at vinde stemmernes sympati. Den der med alle de gyldne løfter, den kan med lidt uforsigthed komme til at runge meget “hul”. Mange politikere har efterhånden været med i valg-maskinen så mange gange, at de skal tænke meget over deres formuleringer, for at undgå at de ikke forveksles med tidligere løfter, der forsvandt i forklarings-tåger. Så findes der også den med mærkesagerne. Den har også en god gennemslagskraft, selvom vi udemærket ved, at partiernes vigtige mærkesager op til et valg, ikke drejer sig om, hvad der er den største politiske udfordring her og nu, men lagt mere handler om, hvad der kan score stemmer. Sådan er det. Taktik og indlysende demokratisk fornuft.

Familien på banen

I sidste uge blev det i medierne diskuteret, om det var acceptabelt at politikerne bruger deres koner, børn, kærester og privatliv til at “markedsføre” sig selv her i god tid op til et valg. Vinder man som politiker sympati, hvis man har nogle dejlige friske børn der tør stille op i et quiz-show? . Eller en kone der er frisk på et besøg i morgen TV? Eller en kæreste der blot ved at lade sig fotografere med politikeren, signalerer at politikeren har en blød, nænsom og omsorgsfuld side ? Det gør man vel. Selvfølgelig betyder politikernes person noget – det er afgørende for med hvilke øjne vi læser deres politiske program. Det må vi se i øjnene. Derfor mister politikere også gennemslagskraft, hvis de roder rundt i deres privatliv på en uheldig måde – eller træder ved siden af det vi kalder respektfuld omgang med andre. Person og program hænger sammen – i hvert fald i et demokrati. hvor vi skal vælge dem der skal sidde med beslutningerne.

Vejen.... Magten....

Vejen til magten handler ikke nødvendigvis om ufine midler og smarte tricks. Men vejen til magten har altid været interessant at spinde historier om, hvad enten det bliver rørende succeshistorier eller skræmmende spændingsfilm. Ligesom det også er meget pirrende af følge med i et fald fra magtens tinde. Megen litteratur og film handler om disse to sider ved magten.

Ham om hvem Bibelen siger, han har: al magt i himlen og på jorden, .han blev ikke stemt ind ad folket, tværtimod, han blev stemt ud. Dræbt – og netop dét blev vejen til sejr. Det er en interessant historie, der ikke er til at ryste af sig. For jo tættere jeg kommer på den histoire, des mere ser jeg, at jeg selv er en del af den. Så ja... i stedet for et gensyn med “Kongebalen” så tag fat i en af evangelierne.

Benna Asmussen Hørlück, 23/11/2004
Diskuter denne artikel i vores debatforum.