05.07.2006 12:00 Alder: 12 yrs

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Mindre offentlighed i det kirkelige rum, tak!

Statsminister Anders Fogh Rasmussen gør sig til talsmand for, at der skal være mindre religion i det offentlige rum. Hermed mener han også kristendom. Den hører til i privatsfæren, hvor gudstjeneste og folkekirke også hører hjemme. Men det er en offentlig opgave at holde kirken i ørerne, så ”meget frelste” ikke får alt for meget at skulle have sagt og sikre, at vi får en folkekirke, der er mere folkelig end kirkelig og ikke bygger på Bibelen og bekendelse, men derimod på kernesunde, danske traditioner som samtaledemokrati og personlig frihed.

Dansk kirke 210

Landets førstemand, statsminister Anders Fogh Rasmussen, har ikke holdt sig tilbage med at give udtryk for den holdning at religion skal fylde mindre i det offentlige rum i adskillige interviews til både trykte og elektroniske medier. Senest har Fogh Rasmussen taget stilling til forholdet mellem religion og politik i et interview i Kristeligt Dagblad den 30. juni.

Staten skal kontrollere kirken

”Nogle mener, man skelner bedst ved at skille stat og kirke, men jeg er faktisk nået til den konklusion, at man skelner bedst ved at holde det sammen.” Sådan mener den liberale statsminister noget overraskende, at man bedst skelner mellem religion og politik i forhold til folkekirken. Og det er da velgørende, at Fogh bekymrer sig om folkekirkens ve og vel. Som statsleder og landets øverste politiske ansvarlige, så behøver han jo slet ikke ulejlige sig med at bekymre sig om kirkelig anliggender. Det må kirken om.

Desværre har man misforstået statsministeren, hvis man tror, at skelnen mellem politik og religiøst liv, betyder, at folkekirken selv kan bestemme over sine egne anliggender.

I sammenhængen, hvori ovenstående paradoksale udtalelse er faldet, fremgår det nemlig med tydelighed, at det ikke, som man skulle tro, er liberal snusfornuft at skille stat og kirke. Tværtimod – for en sådan adskillelse indskrænker jo statens frihed til at holde folkekirken i snor, så den ikke blæser sig op og tager sig friheder og går hen og bliver religiøst funderet.

Kirke for folkets skyld

Interviewet, især den længere udgave på Kristeligt Dagblads webportal, indeholder også en del fornuftige tanker, som de færreste vil protestere over. For eksempel giver Fogh Rasmussen udtryk for, at han sætter Luthers to-regimentelære meget højt. Og det er der god grund til, da den, som Fogh også antyder, er funderet på Bibelen. Det er heller ikke vanskeligt at være enig i, at vi må skelne mellem politik og religion. Præster, imamer og rabbinere skal naturligvis ikke fra deres prædikestole diktere landets love, omvendt set skal folketing og regering ikke blande sig i religiøse institutioners liv og lære.

Det er imidlertid vanskeligt at forstå statsministeren anderledes, end at staten også skal bestemme over kirkens indre liv. Og det er mildest talt bekymrende. Den nuværende folkekirkeordning, som Fogh vil misbruge til dette formål, er der for såvidt ikke noget i vejen med – men en synode eller et kirkeråd efter norsk model ville give kirken en chance for at forsvare sig imod at blive gjort til en folkelig frem for kirkelig institution ved at blive bestemt og defineret af humanistiske idealer. Frihed til at tage ansvar for sit eget liv, samtaledemokrati og andre humanistiske dyder er udmærkede idealer for et velfærdssamfund. Men det er altså ikke noget at bygge kirke på.


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også