06.12.2007 12:00 Alder: 11 yrs

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Mens vi venter på ...

Alle går rundt og venter på noget. Nogle venter på bedre vejr og bedre råd, andre venter på kærligheden, alle venter på bussen (undtagen de, der har råd til at vente på en taxa) og alle har prøvet at sidde i lægens venteværelse og vente på sin tur - og så er der dem, der bare venter uden at vide præcis på hvad. Når vi venter på Jesus er det til at holde ud at vente – uanset, hvad vi ellers venter på.

Mens vi venter på ...

Nobelprismodtageren Samuel Beckett begik i begyndelsen af 1950'erne et teaterstykke, ”Mens vi venter på Godot”, hvor to klovneagtige skikkelser, Vladimir og Estragon, venter på en Hr. Godot. De har ingen klar idé om, hvem han er eller om hvorfor de venter på ham. Præcist hvornår han kommer ved de heller ikke – og deres venten er forgæves, for Godot dukker aldrig op, men de får hver dag får de af en dreng at vide, at Godot ikke kommer i dag, men helt sikkert i morgen.

Stykkets (manglende) handling består mest af absurd dialog. Og en enkelt læser eller to vil måske kunne huske, at Danmarks Radio måtte lide en del drøje hug, da stykket rullede over skærmen i tv-teatrets opsætning i begyndelsen af 1960'erne – det var alligevel for mærkeligt til monopol-tv.

Alle venter

Alligevel har stykket gået sin sejrsgang i teatre rundt om i verden, fordi det alligevel handler om noget, som alle mennesker kan forholde sig til: At vente og ikke kunne andet. Nogle gange kommer vi i situationer, hvor vi ikke kan tage hjemmefra, fordi vi venter på en anden, som vi er nødt til at være hjemme for at tage imod. Det kan fx være håndværker, som vi er nødt til at være hjemme for at låse ind (eller man kan være nødt til at stå og vente et sted og vente på, at nogen skal kommer og låse en ind).

Uanset hvad vi venter på, så låser det os oftest fast på stedet. Det kan ikke nytte at gå på café og vente på bussen – og det kan heller ikke nytte for Vladimir og Estragon at forlade det sted, hvor de har fået besked om, at Godot vil dukke op.

Godot og Jesus

Når jeg læser stykket om Godot, som virker til at være de to mænds herre i en eller anden forstand, så kan jeg ikke lade være med at drage paralleller til den Herre, jeg selv går og venter på. Det er muligt, at jeg heller ikke kan sige præcist, hvornår Han kommer igen – men jeg har meget mere tillid til Hans løfter end Godots forsikringer.

Og så er der også en væsentlig forskel på det at vente på Godot og på Jesus: De to mænd i Becketts stykke har aldrig set Godot og kender ikke engang hans hensigt. De har ingen grund til at være sikre på, at han nogensinde dukker op. Men at vente på Jesus er anderledes; i virkeligheden er det en tilnærmelse at sige, at vi venter på Ham. For Han har lovet os, at uanset hvad vi ellers går og venter på i vores liv og dagligdag, så er Han hos os: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende,” sagde Han jo (Matthæusevangeliet 28,20). At vente på Jesus er hverken udsigtsløst eller fastlåsende – tværtimod: det gør det til at holde ud at vente på bedre råd, at blive rask, den store kærlighed, frihed fra fangenskab og alle de andre ting, som vores liv ellers kan være opfyldt af at vente på.


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Lagt på nettet 06.12.2007

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også