Jeg er fars pige

---

Den 5. juni er fars dag, så lad os tale lidt om fædre. Jeg har to fædre. Den ene snakker jeg indimellem med i telefonen, den anden taler jeg med hver eneste dag. Den ene kender mig godt, den anden kender alle mine dybeste tanker og følelser. Den ene elsker mig højt, men har sine tydelige fejl og begrænsninger. Den anden elsker mig med en perfekt, grænseløs kærlighed. Den ene vil gøre meget for mig. Den anden har gjort alt for mig. Den ene bor i Skive, og den anden har sit hovedsæde i Himlen.

På nuværende tidspunkt har du måske gættet, at den ene af mine fædre er min biologiske menneskelige far, og den anden er Gud.

Gud vil være min far

Nogle gange synes jeg, at det kan være svært at forholde mig til relationen mellem Gud og mig, for jeg kan hverken se ham, høre ham eller røre ved ham. Det er også let at blive lidt bange for Gud, fordi han er så stor og mægtig, og jeg er så lille og betydningsløs. Jeg kan let tvivle på, om Gud overhovedet gider at beskæftige sig med lille mig. Men Bibelen fortæller, at Gud ikke bare gider mig, han ønsker at have lige så nær en relation til mig, som der er imellem forældre og deres børn.

Den perfekte far

Jeg indrømmer gerne, at jeg er en rigtig fars pige og har en nær relation til min far. Selvom relationen mellem Gud og mig ligner relationen mellem min far og mig, så ligner Gud ikke min far. Min jordiske far har sine begrænsninger og fejler også i rollen som far. Gud er den perfekte far, der aldrig svigter sit barn, og som elsker sit barn med en perfekt endeløs kærlighed.

Gud vil også være din far, hvis du vil være hans barn.

---

Skrevet af:
Mette Hornstrup Schmidt

Lagt på nettet 03.06.2018