18.11.2002 12:00 Alder: 22 yrs

Skrevet af:
Jørgen Anker Hedager Nielsen

At læse og forstå Bibelen

Hvilken slags litteratur er Bibelen?

Bibelen passer ikke ind i nogen af de kendte litterære genrer. Grundlæggende er den noget helt for sig selv. Hele Bibelen er Guds tale til os, men der er indbyrdes forskelle mellem Bibelens forskellige tekster, og vil vi forstå dem rigtigt, må vi være opmærksomme på det. Man skal ikke læse en prædiken på samme måde som man læser et referat fra et møde eller en øjenvidneskildring fra en begivenhed.

Sprogligt rummer Bibelen så store perler, at de ikke overgås af noget andet i verdens litteratur. Handlingsmæssigt er der tekster i Bibelen, som er på højde med de bedste romaner, og der er menneskeskæbner, som har inspireret utallige kunstnere. Der er et kærlighedsdigt, der overgår alt, hvad elskende har skrevet til hinanden, og der er dommedagsberetninger, der langt overgår dagens nyheder om terrorangreb, jordskælv, sultkatastrofer, forurening og kriminalitet. Men disse litterære vurderinger får ikke fat i den væsentligste kvalitet ved Bibelen - at den er Guds åbenbaring til os.

Hvordan tolker vi dens tekster og budskaber?

Bibelens tekster er blevet til over mange hundrede år og er skrevet på forskellige sprog. Derfor kan der være sammenhænge og detaljer, man først forstår, når tekstens samtid og de oprindelige sprog er studeret grundigt. Vi må være taknemmelige for de bibelforskere, der vil hjælpe os til en bedre forståelse af baggrunden for teksterne. Der findes mange gode bøger, som hjælper os til bedre at forstå det vi læser.

Men ud over afstanden i tid, kultur og sprog er der også en anden afstand, vi skal overvinde. Bibelens inderste budskab er åndeligt. Det er skrevet under inspiration fra Guds Ånd, og det skal læses vejledet af den samme Ånd. Når vi åbner Bibelen, må det altid ske med en bøn om Helligåndens vejledning.

En god regel for bibellæsning er at lade de klare steder tolke de dunkle. Der findes bibelsteder, der ikke er til at misforstå. Disse steder skal være vores nøgle, når vi møder noget, som er sværere at forstå. Dette betyder også, at man som ny bibellæser først må læse de lettest tilgængelige tekster. Senere kan man så kaste sig over de mere dunkle. Begynd f.eks. med et af evangelierne. Fortsæt med Apostlenes Gerninger, Filipperbrevet, de første 11 kapitler i Første Mosebog. kapitel 53 i Esajas' Bog og Salme 23. Senere kan man så kaste dig over de lige så vigtige, men vanskeligere tekster i Romerbrevet, Kongebøgerne, Hebræerbrevet og Johannes' Åbenbaring.

Hvad vil det sige at være bibeltro eller fundamentalist?

Når man kalder sig bibeltro, betyder det, at man betragter Bibelen som en autoritet, der har ret, fordi den i en eller anden forstand er Guds ord. Gruppen af bibeltro kristne spænder lige fra dem, der begrænser Bibelens autoritet til at gælde alt det, der har med vores frelse at gøre og så til dem, der mener at hvert eneste detalje i Bibelen er Guds ufejlbarlige ord.

I vore dage er fundamentalist mest brugt som et skældsord, men oprindelig kommer det af en amerikansk bevægelse, der kaldte sig selv fundamentalister, fordi de havde Bibelen som fundament. Deres faste overbevisning var og er, at Gud har inspireret hvert eneste ord i Bibelen. I dag har ordet fundamentalist i den almindelige opfattelse fået et andet indhold, så det næsten er umuligt at bruge i en positiv betydning.

Hvis man vil kalde sig selv bibeltro, må man også være det i praksis. Desværre kan det gå sådan, at man i teorien er bibeltro, men i praksis begrænser Bibelens autoritet i sit liv (Jak 1,23-25). At være bibeltro fratager ikke én at have ansvar for sit liv. Den bibeltro har en fantastisk vejleder i livet, men ofte står man i situationer, der ikke er beskrevet tydeligt i Bibelen. Så må man skønne, hvad der er Guds vilje.

Hvordan misforstår vi oftest Bibelen?

Bibelen er en stor og meget varieret bog. Hvis man vil, kan man plukke bibelsteder ud af deres sammenhæng og anvende dem til det, man ønsker. Et sted står der: "Hun bragte dem Johannes Døbers hoved på et fad." Et andet sted står der: "De spiste og blev alle mætte." Et sted står der: Judas gik hen og hængte sig." Et andet sted: "Gå du hen og gør ligeså." Misforståelser og forkerte udlægninger af Bibelen opstår, når man ikke respekterer den gyldne regel for bibeltolkning: De klare steder skal fortolke de dunkle.

Jehovas vidner har bygget deres lære op på skriftsteder, som for en stor del er løsrevet fra deres sammenhæng. Og så har de Vagttårnet, som for dem er en autoritet på linje med Bibelen. Andre (bl.a. en del præster i den danske folkekirke) har revet skriftsteder ud af deres sammenhæng og lavet et evangelium, der ikke levner plads til Guds hellighed og vrede eller til fortabelsen.

Hvis man vil tvinge sine egne synspunkter ind over Bibelens ord, kan det altid lade sig gøre at finde bibelsteder, der støtter ens holdninger. Men man må gøre vold på Bibelens indre sammenhæng for at gøre det. Og det sker hele tiden, selv om det jo ikke er særlig hæderligt, hverken over for sig selv, over for andre eller over for Gud.

Hvordan er Bibelen Guds ord?

Bibelen er Guds åbenbaring til mennesker. Der fortæller han os det, som vi ikke kunne sige os selv:

• at vores største problem er vores synd, og at synd dybest set er oprør mod Gud.
• at frelsen sker af nåde ved at tro på Jesu død i vores sted - og kun der.

Gennem Bibelen ønsker Gud at skabe den frelsende tro i os. Men Bibelen er også en vejledning til, hvordan vi skal leve. Og den er en forklaring på, hvad Gud ville, da han skabte os og hele verden, og hvordan han gennemfører sin frelsesplan.

Helligånden var medvirkende, da Bibelen blev skrevet, og virker også, når vi læser, så vi kan forstå og tro Bibelens ord. Uden Helligånden er Bibelen en bog med et dække over. Én kan forske i Bibelen til han bliver professor i teologi, uden i nogen måde at opdage, at Gud åbenbarer sig i den bog. En anden kan næsten ikke læse, men får alligevel en velsignelse fra Gud, hver gang han får stavet sig gennem nogle sætninger. (For en sikkerheds skyld vil jeg lige nævne, at det kan også være modsat).

Hvilken indflydelse har forfatteren haft på indholdet?

Bibelen fortæller selv, at den er inspireret af Gud (2 Tim 3,16; Hebr 1,1 og mange flere steder), men vi ved ikke ret meget om, hvordan det er gået til. Bibelens mange forfattere er vidt forskellige, og deres baggrund og personlighed ses i teksterne. De havde forskellige formål med at skrive. Det fremgår også. Deres uddannelse og erfaringer var vidt forskellige. Det mærker man også.

Jeg tror, at mange af dem har skrevet - eller dikteret - med en fornemmelse af, at de ikke kunne finde de rigtige ord. Alle har vel haft en fornemmelse af, at de har skrevet om noget væsentligt, men det er ikke sikkert, de har været sig bevidst, at der foregik noget overnaturligt. Alligevel er deres tekster kommet med i den bog, der ligger på kirkens alter, og som på titelbladet kaldes hellig.

Der er nok ikke nogen af Bibelens mange forfattere, der har siddet og skrevet med henblik på, at deres tekst skulle med i Bibelen. Alligevel føjer alle de mange stykker sig sammen til en stor helhed med en rød tråd fra først til sidst.

Er Bibelen ufejlbarlig?

Hvis man ønsker at lade sig vejlede af Bibelens ord, og beder Helligånden om at åbne ordet, så vil man aldrig blive ført på vildspor. I den betydning er Bibelen ufejlbarlig.

Handler spørgsmålet om, hvorvidt der findes fejl i Bibelen, så vil meningerne være meget delte. Der findes sætninger, som ikke er grammatisk helt korrekte. Der findes slægtstavler og andre historiske oplysninger, som man vanskeligt får til at passe sammen. Men hvis man læser i tillid til, at Gud er historiens herre og ikke lader sig slå ud af enhver tilsyneladende selvmodsigelse, så lader næsten alt i Bibelen sig forstå uden nogen indre uoverensstemmelse.

De fire evangelier er et godt eksempel. Hvis man ser efter modstridende oplysninger, er de ikke svære at finde. Der er beretninger, som ikke stemmer overens. Tag f.eks. bespisningsunderet. Var der tre tusinde eller var der fem tusinde? Var der fem brød eller var der syv? Man kan gå ud fra, at evangelisterne ikke husker rigtigt, og så er der fejl. Eller man kan gå ud fra, at der er beskrevet mindst to forskellige bespisningsundere (Mark 8,17-21) og så er der ingen uoverensstemmelser.

De fire evangelier er en større rigdom, end hvis der kun havde været ét. Evangelisterne er forskellige. De har lagt vægt på at få forskellige sider af Jesu virksomhed og undervisning med. Sammen giver de et billede med en rigdom og en dybde, som kun kan komme frem ved at se sagen fra flere vinkler.

Hvad med Bibelen og naturvidenskaben?

Det er en almindelig antagelse, at naturvidenskaben har bevist, at flere af Bibelens påstande ikke kan være sande. Mange vil mene, at det er bevist, at verden ikke er skabt, og at der aldrig har været en syndflod.

Selv om man skulle være af den opfattelse, at Bibelens første kapitler ikke kan være sande, så er det farligt at forkaste resten af Bibelen af den grund. Mange har en levende kristen tro, selv om de har forkastet skabelsesberetningen, syndefaldsberetningen, beretningen om Jonas osv. Det er troen på Guds søn Jesus Kristus, der frelser, og ikke en tro, der nødvendigvis omfatter alle Bibelens skrifter.

Men det er en farligt at bevæge sig ind på den bibelkritiske vej, for hvor stopper det? Forkaster man også Jesu guddommelighed, Jesu død i synderes sted og Jesu legemlige opstandelse, så er det ikke længere den levende og sande Jesus, man tror på. Så må man selv tage følgerne af sin synd, og det har evige konsekvenser.

Det er også af flere grunde en unødvendig vej. Når det gælder naturvidenskab, så er det et spørgsmål, hvilke naturvidenskabsmænd, man tror mest på. Flertallet hælder sikkert mest til darwinismen - nogle endda ret fanatisk. Men der er også meget anerkendte videnskabsmænd, der går ud fra, at alt er et resultat af intelligent design - altså skabelse og ikke tilfældig udvikling. Hvis en videnskabsmand har som udgangspunkt, at der ikke findes nogen Gud, så er det ikke underligt, at han når frem til et resultat, der ikke forudsætter Guds eksistens.

Tog Jesus ikke afstand fra Det Gamle Testamente?

Når nogen har en fornemmelse af, at Jesus tog afstand fra Det Gamle Testamente (GT), skyldes det ofte en meget mangelfuld forståelse af GT (det kanske selv for en professor), måske støttet en forkert udlægning af ordene i Bjergprædiken (Matt 5,21ff), hvor Jesus siger: "I har hørt, at der er sagt til de gamle ... men jeg siger jer ..."

Revet ud af deres sammenhæng, kan disse ord måske lyde som om, han tager afstand, men ser man efter, så strammer han faktisk det Gamle Testamentes ord. Og det står i en sammenhæng, hvor han netop har sagt: "Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde."

Misforståelsen kan måske også komme af, at Jesus meget ofte tog afstand fra dem, der på hans tid kendte det GT bedst og af al magt prøvede at leve efter det. Det, han tog afstand fra, var ikke Skrifterne, men de skriftkloges fortolkning af Skrifterne. Det ser vi bl.a. i en samtale (Joh 5), hvor han siger: "I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig." I kapitlets sidste vers siger han det endnu mere præcist: "Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?" Her siger Jesus faktisk, at hvis man forkaster det Moses har sagt, så forkaster man også Jesus.

På sin opstandelsesdag gik Jesus sammen med et par disciple, som ikke fik lov til at genkende ham i første omgang. De havde ikke forstået, hvad der var sket i påskedagene, og så siger Jesus: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne" (Luk 24,25-27).

Den, som læser Bibelen i tillid til, at den er Guds ord og hele vejen igennem har et vigtigt budskab til os, er i godt selskab.

Læs mere:

Poul Hoffmann: Fortælling og realitet, Lohses Forlag 2002

Jørgen Hedager Nielsen: Her står vi (kap. 24), Lohses Forlag 1997

Flere Forfattere: Skrift og åbenbaring, Credo Forlag 1997

Skrevet af:
Jørgen Anker Hedager Nielsen

Lagt på nettet 18.11.2002