Hvad betyder dåben?

---

At blive født på ny

At være kristen er at være Guds barn, dvs. have et fortroligt og tæt forhold til Gud i himlen, sådan som et barn har det til sine forældre. Selvom vi alle er skabte af Gud så er vi ikke på denne måde Guds børn fra fødslen af. Vi bliver det heller ikke ved at melde os ind i folkekirken eller en anden kristen forening. Vi bliver Guds børn gennem en ny fødsel - den åndelige fødsel som sker i dåben.

Dåben er dermed indgangen til Guds rige. Gennem dåben bliver vi som Guds nyfødte børn en del af hans kirke, det usynlige fællesskab som består af troende mennesker ud over hele jorden. Bibelen kalder også dette fællesskab for Kristi legeme

For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.. (1 Korinterbrev 12,12-13).

Hvordan kan dåben have den betydning?

Det kan vi bl.a. læse om i Romerbrevet 6,3-11:

• Vi bliver ét med Jesus i både hans død og opstandelse
• Det gamle menneske bliver korsfæstet og dør
• Vi genopstår med Jesus som nye mennesker
• Vi bliver frigjort fra at trælle for synden

 

Sådan skal I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
(Romerbrevet 6,11)

Vi bliver så at sige iklædt Jesus til at være og blive i ham.

Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!
(2 Korintherbrev 5,17)

Barnedåben

I vores lutherske kirke døbes vi som regel som børn. Ja, uanset alderen på den der skal døbes, så taler vi alligevel om "barnedåb". Hvorfor det?

• Både børn og voksne er af natur syndere og har brug for frelse
• Dåben er Guds handling som vi modtager i tro
• Jesus fremhæver børnene for deres tillidsfulde tro
• Bibelen forbyder os ingen steder at døbe børn

[Jesus] kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget;
(Matthæusevangeliet 18,2-4).

Troen er ikke en mennskelig evne, men en gave fra Gud. Den gave kan Gud give til både børn og voksne.

Disse ord fra Peters 1. brev 1,3-5 bruges i forbindelse med enhver dåb i Den danske Folkekirke:

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid.

Jeg er både døbt og konfirmeret

Så er alt vel i orden for mig? Sådan er der mange, der tænker. Men vi kan ikke slå os til ro med at dåben skete for få eller mange år siden. Nok står dåben fra Guds side ved magt som en pagt han har indgået med os. Men livet med Gud som begyndte i dåben skal også have næring. Ellers dør det, hvilket desværre sker for mange. Derfor taler Bibelen også om at vende om til Jesus igen.

Hvad er omvendelse?

Hvis et barn er løbet hjemme fra sine forældre, er det nødvendigt at vende tilbage til hjemmet igen for at barn-forældre forholdet kan blive genoprettet. Sådan er det også for et menneske, der i en periode af sit liv har vendt ryggen til Gud eller blot er kommet på afstand. Det må vende tilbage. Vi kalder det omvendelse.

Ét af Jesu første ord til jøderne var:

Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær
(Matthæusevangeliet 3,2)

En meget fin illustration på omvendelse finder vi i Jesu lignelse om den fortabte søn, som vi kan læse i Lukasevangeliet 15,11-32 - især vers 17-20:

Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere. Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham.

Dåb og tro hører sammen

I Bibelen knyttes dåben og troen nøje sammen. Dåben kan kun frelse dem som tror på det som Gud giver i dåben. Der er ingen frelse uden tro. Og omvendt: Hvis du ikke er døbt med den kristne dåb, må du kontakte en præst for at blive døbt, så du kan få del i Guds frelse.

For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.
(Galaterbrevet 3,26-27)

Det kristne fællesskabs betydning

Tidligere i dette oplæg blev det nævnt at troen har brug for næring for ikke at dø. Næringen kommer fra Guds ånd som bl.a. virker gennem det kristne fællesskab, menigheden. Derfor er det vigtigt at være trofast med i en kristen menighed.

I menighedsfællesskabet finder vi næring gennem:

• de indbyrdes vidnesbyrd og opmuntringer
• omsorgen fra kristne brødre og søstre
• forbønnen for hinanden
• forkyndelsen og undervisningen i Guds ord
• nadveren

Nadverfællesskabet

Nadvermåltidet omkring alteret i kirken er påbudt alle kristne af Jesus selv. Det er både et mindemåltid og et "næringsmåltid" som forkynder os Jesu tilgivelse på en særlig konkret måde.

Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!«
(1 Koritherbrev 11,23-25)

Et bål

Det kristne fællesskab kan sammenlignes med et bål. Når grenene ligger tæt sammen i bålet, kan de brænde. Ligger grenene spredt over et større område, er det svært at holde liv i dem og ilden dør hurtigt ud.

Næste studie | Tilbage til studieoversigt

---

Lagt på nettet 14.01.2004