Svar fra jesusnet.dk https://jesusnet.dk/ Alle svar publiceret på jesusnet.dk da Fri, 23 Feb 2024 14:50:00 +0100 https://indremission.dk/fileadmin/magloft/impuls-logo.png Svar fra jesusnet.dk https://jesusnet.dk/ 48 48 Er der forskel på kristnes holdning til abort?? https://jesusnet.dk/svar/er-der-forskel-paa-kristnes-holdning-til-abort/ https://jesusnet.dk/svar/er-der-forskel-paa-kristnes-holdning-til-abort/ Det egentlige spørgsmål: F og M har meget forskellige måder at bruge Bibelens skrifter på, når de skal finde vej i livet – fx i et etisk spørgsmål som det om abort: ”Er det etisk i orden at foretage en provokeret abort?” Der er mange svarmuligheder, her er nogle hovedgrupper: A.      Nej – det er under alle omstændigheder forkert! B.      Nej – undtagen hvis der er risiko for, at både mor og barn dør, hvis graviditeten fortsætter. C.      Nej – undtagen, hvis der er risiko for, at moderens liv får varige men af graviditet/fødsel. D.      Nej – undtagen hvis barnet, der fødes, skønnes at få et forfærdeligt liv pga. sygdom eller sociale omstændigheder. E.       Nej – undtagen hvis moderen skønnes at få et forfærdeligt liv, hvis hun skal passe barnet. F.       Nej – med mindre graviditeten er en følge af en voldtægt. G.      Ja – hvis det sker inden udgangen af 12. graviditetsuge, og moderen ønsker det. H.      Ja – hvis det sker efter 12. uge, og der er gode grunde til det (fx dem i C-E) og moderen ønsker det. I.        Ja – hvis moderen ønsker det. Hovedspørgsmålet er: Hvad er det, der er inde i moderen, når hun er gravid? Er det en klump celler, der er en del af hende – eller er det et selvstændigt menneske? Som kristne – både F og M – vil man anerkende de ti bud. Et af disse bud siger: Du må ikke begå drab! Altså: Du må ikke slå et andet menneske ihjel (undtagen måske ved selvforsvar eller som politi eller militærperson). Så hvis ”det” er en del af moderen, har hun vel selvbestemmelse over det – men hvis ”det” er et menneske, må man ikke slå det ihjel (undtagen måske i selvforsvar, som fx B og C). En variation er, at man mener, at ”det” til at begynde med er en klump af moderens celler. Og på et tidspunkt (meget forskelligt defineret) ændres ”det” til at være et menneske med menneskerettigheder, som fx den rettighed ikke at måtte slås ihjel. Bibelen Hvis F og M går til Bibelen for at besvare, hvad ”det” er, så vil F forskellige steder finde udsagn, der tyder på, at Gud betragter et lille foster som et menneske. Oplagte steder er fx Lukasevangeliet 1,39-45, hvor to fostre (i hver sin mor) ”ser” hinanden og reagerer på det – alt sammen gennem Guds Ånd, der giver det ene foster profetisk indsigt, nøjagtig som med et voksent menneske. Salmernes Bog 51,7 synes at sige, at selv et foster står til ansvar for Gud, ligesom en voksen gør. Men det afgørende argument er, at Gud ingen steder i Bibelen taler om, at man først er et rigtigt menneske, når man er født. M er sjældent ret enige, for der findes så mange variationer, men en del vil sige: Salmernes Bog 51 er ren poesi, der ikke siger noget konkret, og Lukasevangeliet 1 er en from historie, der aldrig er sket i virkeligheden. Men: Den store forskel afgøres sådan set ikke af tolkningen af bibelvers, men af biologi/filosofi og af synet på sex: Biologi: Her vil både F og M sige, at vi kan se en del om, hvordan Gud har skabt os. Og biologisk set er fosteret helt tydeligt lige fra begyndelsen et selvstændigt menneske med eget DNA osv. Fosteret er fx skabt sådan, at det med det samme udsender et stof, der forhindrer kroppens forsvarsmekanismer mod at udrydde dette fremmede, de pludselig finder i moderens krop. Filosofi: Her vil både F og M ofte være enige om, at hvis vi nu tager Sofus på et år, så vil alle sige, at det er et rigtigt menneske. Går vi så én dag baglæns i Sofus´ liv, er han selvfølgelig stadig et menneske. Gælder det også, når vi når til dagen før hans fødsel? Ja, han kunne såmænd lige så godt være kommet ud den dag og have været præcis som dagen efter. Jamen så to dage før? Tyve dage før? Der er intet tidspunkt i hele den ni måneder lange periode før fødslen, hvor Sofus ændrer sig radikalt. Lige meget om hans liv afbrydes efter en måned inde i mors livmoder eller tre måneder inde i hende eller to måneder efter fødslen, vil resultatet være det samme: Den lille glade etårige Sofus vil aldrig komme til at eksistere, Sofus´ liv er aborteret. Det egentlige spørgsmål er nok: Hvad får fornuftige moderne mennesker, der kender både biologi og filosofi, til at tillade, at Sofus ikke betragtes som et menneske med menneskerettigheder før langt henne i graviditeten? Svaret er, at det ”moderne menneske” ser på det med sex og børn på en ganske anderledes måde, end det, F læser ud af Bibelen. For F er sex noget vidunderligt, Gud har skabt til at styrke ægteskabet og kærligheden i ægteskabet med – og til at få børn med. Det er ikke alle, der får børn, men det er en stor del af den dybe mening i mange menneskers liv. For det ”moderne menneske” (igen i utallige variationer) er sex blevet noget, der kan løsrives fra ægteskabet og også fra kærlighed. ”God sex” kan man have med rigtig mange, uden at man behøver elske nogen af dem. I hvert fald ikke ”elske” i betydningen at ville dele resten af livet med – og tage fælles ansvar for eventuelle børn. Børn kan være en fin ting, men helst præcis når det passer mig, og når jeg mener, at jeg kan givet barnet de bedste vilkår. Men jeg vil – både i et parforhold og uden for det – kunne have al den sex, jeg ønsker. Desværre kan sex have den ubehagelige bivirkning, at kvinden bliver gravid. Naturligvis vil de fleste prøve at undgå uønsket graviditet på andre måder – men er skaden sket, er kvinden naturligvis i sin gode ret til at få skaden fjernet. Så usminket siger man det sjældent – men er det måske dybest set, der får os til at gå imod biologi og filosofi og erklære lille Sofus for bare at være ”en klump af moderens celler”? Endvidere er ”det moderne menneske” helt klart i centrum af sit eget liv. Der er ingen udefra kommende instanser, der kan fortælle mennesket, hvad der er rigtigt og forkert – det afgør det selv. Kvinden har ret til at bestemme over sin egen krop – også når hun er gravid. Alt dette skematiske er naturligvis i virkelighedens verden kombineret med mange følelser og usikkerhed og smerte – det er ikke så kynisk og enkelt, som det fremstilles. Men på bundlinjen er lille Sofus uønsket i de fleste tilfælde ved abort. For F er det tydeligt, at Guds syn på mennesker og sex modsiger det modernistiske verdensbillede. Derfor vil F kæmpe for, at de små Sofus'er får lov at leve – og samtidig bestræbe sig på tydeligt at forkynde om Guds kærlighed og tilgivelse, også til den mor der aborterer sin Sofus! Der, hvor der er behov for tilgivelse, må der nødvendigvis være skyld, men skal man endelig tale om skyld, ligger dette vel på hele samfundet og sundhedssystemet, der slet ikke vejleder om, hvad et lille foster faktisk er, men i stedet fremstiller en abort som en helt naturlig og ukompliceret ting, der er det oplagte valg. Vi er alle – også både F og M – påvirket af den tid og kultur, vi lever i. Men for M bliver vores tids kultur og dens forståelse ofte de briller, vi læser Bibelen med. Bibelen – der ikke anses for at være Guds ord, men menneskers ord om Gud – må naturligvis ikke modsige vores tids forståelse. Og derfor vil mange M-kristne ikke se provokeret abort som noget forkert – eller i hvert fald som det rigtige i mange situationer. F-kristne vil holde sig til Bibelens ord om, at Guds uforanderlige værdier skal belyse ethvert samfund og enhver kultur. Dermed vil der altid være områder, hvor en given kultur modsiger Guds vilje. I disse tilfælde kaldes kristne så til at stå fast på Guds gode vilje, på Skaberens brugsanvisning – eller hvordan det nu formuleres. Derfor vil provokeret abort være en løsning, man kun kan gribe til i yderste nødstilfælde (fx A, B og for nogle også C og D). Altså: Jeg har prøvet kort at skildre noget meget komplekst og varieret. Så rigtig mange af både F og M vil ikke genkende sig selv 100 % i dette – men ellers skulle jeg skrive en hel bog … Forskellen på F og M i dette spørgsmål afgøres langt mere af deres læsning af det store generelle budskab i Bibelen om Gud og mennesker og sex end om enkelte steder i Bibelen. For F er Sofus lige så meget et menneske som Sofus´ mor. Gud har kærlighed til både mor og Sofus. For M er Sofus ofte noget, der må underordnes moderens rettigheder til at bestemme over sit eget liv. Gud elsker mor og vil naturligvis hendes frihed. ”Sofus” er en teoretisk størrelse, og det er virkelig vanskeligt at forholde sig bombastisk til!]]> Fri, 23 Feb 2024 14:50:00 +0100 Hvorfor helbreder Jesus ad to omgange? https://jesusnet.dk/svar/-c5e25db3c3/ https://jesusnet.dk/svar/-c5e25db3c3/ ikke bare gør det i første hug. Jeg vil forsøge at besvare spørgsmålet i to etaper.

Helbreder på flere måder

Det første, vi skal bemærke, er, at der faktisk er et stort antal af steder, hvor Jesus helbreder blinde. Og det er meget forskellige måder, det bliver beskrevet på. Her i Markusevangeliet 8 spytter han på øjnene og gør det i to hug. I Matthæusevangeliet 9,27-31 rører han ved øjnene. I Lukasevangeliet 18,35-43 taler han bare helbredelsen frem. Og i Johannesevangeliet 9,1-41 går han tegnesprogslinen ud, spytter på jorden, laver mudder med det, lægger det på øjnene og beder manden vaske sig ren i dammen. Endelig er der mange flere steder, hvor vi ikke får at vide, hvordan Jesus gør, men bare at han helbreder dem.
Derfor er det her ikke en manual på, hvordan man helbreder en blind. Det er heller ikke udtryk for, at blindhed er svært for Jesus. Nogle har med Matthæusevangeliet 13,58 i hånden sagt, at det er på grund af
den blindes manglende tro, at Jesus bliver nødt til at gøre det to gange. Det hælder jeg dog ikke til, da historien i Markusevangeliet 8,22 overhovedet ikke gør noget ud af at placerer nogen skyld noget sted, men bare beskriver, hvordan det skete.

Jesus' mirakler er tegn

Det andet er, at du har ret i, at der ofte er en underliggende betydning i de ting, som Jesus gør. Derfor kaldes Jesus' mirakler eller undere ofte for tegn, fordi det sammen med det gode, der sker, skal pege på en anden sandhed også. Han bespiser de 5000 som et tegn på, at han er det ”brød”, som kan mætte evigt. Han opvækker Lazarus og Enkens søn i Nain som et tegn på, at han er stærkere end døden. Og han helbreder så mange blinde som et tegn på, at han er den, der kan få hjertet til at se. Han åbner menneskers øjne til verden, som et tegn på, at han kan åbne deres hjertes øjne til Gud. Jesus klandrer blandt andet farisæerne for kun at ville se med øjnene og ikke med hjertet. De går op i miraklerne for miraklernes skyld, og ikke for, hvilken sandhed de peger på, nemlig at Jesus er Gud selv. Læg også gerne mærke til, hvordan det spiller en rolle både før og efter helbredelsen af den blinde i Betsajda – kan I se med hjertet eller ej, at Jesus er Gud selv? På den måde har Markus ikke været helt uden indsigt, da han placerede det hele lige her.

Hjertehelbredelse

Og i det skær kan det måske kaste lidt lys over, hvorfor det er så forskelligt, hvad der sker i helbredelser.
For ligesom det er enormt forskelligt, hvad der fører til synshelbredelserne, så er det også enormt
forskelligt, hvad der fører til hjertehelbredelserne igennem Bibelen. Nogle har brug for et ”Følg mig”, andre har Jesus flere samtaler med, nogle skal kastes til jorden af et guddommeligt lys før de fatter de – læs: Paulus. Og på samme måde som Peter i den følgende beretning i Markusevangeliet kan se noget og så alligevel ikke kan se det hele, men har brug for tid, sådan spejler helbredelser af de blinde også, hvor forskelligt folk forstår med hjertet, hvad der er med Jesus. Nogle tager i mod med det samme og er all-in, mens andre er tøvende og har brug for, at Jesus flere gange tydeliggør, at han er Gud selv opstået fra de
døde – læs: disciplen Thomas eksempelvis.
Jeg håber, at det kunne kaste lidt lys over, hvorfor historien udspiller sig, som den gør.

]]> Thu, 19 Oct 2023 15:40:00 +0200 Kan et menneske være mere kærligt og barmhjertigt end selveste Gud? https://jesusnet.dk/svar/kan-et-menneske-vaere-mere-kaerligt-og-barmhjertigt-end-selveste-gud/ https://jesusnet.dk/svar/kan-et-menneske-vaere-mere-kaerligt-og-barmhjertigt-end-selveste-gud/ På den meget nyttige hjemmeside Netbible.org (https://netbible.org/bible/Luke+23) står der om første halvdel af vers 34 (i min oversættelse fra engelsk): ”Mange betydelige håndskrifter (P א B D* W Θ 070 579 1241 sy sa) mangler vers 34a. Det er med i א* (A) C D L Ψ 0250 ƒ 33 M lat sy. Det passer også med et vigtigt tema i Lukas-evangeliet om at tilgive fjenderne (Lukas-evangeliet, kapitel 6, vers 26-27), og det har en parallel i Stefanus’ svar i Apostlenes Gerninger kapitel 7, vers 60. Manglen på paralleller i de andre evangelier er også et argument for, at det skal tages med her. På den anden side kan netop parallellen i Apostlenes Gerninger, kapitel 7, vers 60 have tilskyndet tidlige afskrivere til at indsætte udtalelsen alene i Lukas-evangeliet. Derudover er det meget vanskeligt at forklare, hvorfor tidlige og forskellige tekstvidner mangler udtalelsen. Sagen  er svær at afgøre, men selv de, som anser verset for uægte litterært set, regner det for ægte historisk set. Af disse grunde er det anbragt i skarp parantes i oversættelsen” (altså Dan Wallaces oversættelse på ovennævnte hjemmeside). Uanset om Jesus bad for sine fjender eller ej, så står det fast ud fra bibelteksterne, at han græd over sine fjenders skæbne og gik i døden for at redde også sine fjender, og det anser jeg for at være endnu større kærlighed end at bede for dem. Derfor mener jeg, at Abraham ikke var mere kærlig end Gud. Gud havde langt større og mere kærlige planer end Abraham. Så kan man spørge, hvorfor Gud ikke sendte Jesus som verdens frelser noget tidligere, fx på Abrahams tid eller endnu før således, at Abraham havde lært at bede for sine fjender og således, at han prædikede omvendelse til frelse i Sodoma og Gomorra. Jeg har ofte tænkt over det og er kommet frem til, at Guds frelsesplan tog så lang tid, fordi syndefaldets konsekvenser er så dybe, at menneskene er fuldstændig fremmedgjorte – ikke for Guds eksistens, måske heller ikke for hans domme, selv om de hader dem, men for hans kærlighed, at frelseren må gå i døden for at redde os. Gennem Israels lange historie og dets institutioner gav Gud menneskene mulighed for at forstå denne side af Jesu anliggende. Derfor kom han først, da alle de tidkrævende forberedelser var til ende.]]> Wed, 12 Jul 2023 11:06:00 +0200 Hvad ville Jesus sige til os om klimakrisen? https://jesusnet.dk/svar/hvad-ville-jesus-sige-til-os-om-klimakrisen/ https://jesusnet.dk/svar/hvad-ville-jesus-sige-til-os-om-klimakrisen/ Spørgsmål 1: Klimakrisen Naturen er Guds Jesus tilslutter sig hele Det Gamle Testamente og dermed også, at Gud har skabt denne verden. Gud har sat os mennesker til at forvalte/bestyre naturen, som vi læser om det i de tre første kapitler i Bibelen. Dels for at vi selv skal kunne leve – men også fordi Gud vil have taget vare på naturen. Fx påbyder han sit folk at lade markerne hvile hvert 7. år, så jorden kan komme til kræfter (3 Mosebog kapitel 25 vers 4). Dybest set er det Gud selv, der lader livet fortsætte og opretholder naturen (Salme 104 i Salmernes Bog), men vi er sat til at hjælpe med, så godt vi nu kan. Mennesket er elsket af Gud Gud har skabt os mennesker og elsker os. Derfor skal vi leve således, at flest muligt har det bedst muligt. Kort sagt: Vi skal elske vores næste som os selv (Matthæusevangeliet kapitel 22 vers 39). Dette indebærer helt logisk, at vi bruger naturen på en måde, så alle får gavn af den. Klima og forbrug Dermed stiller Bibelen et meget kritisk spørgsmål til vor tids enorme forbrugsræs, med dets rovdrift på naturen, dets forurening og den uretfærdige fordeling af goderne i denne verden. Kærlighed til penge (og dermed alle de goder, der kan købes for dem) ser Jesus meget kritisk på (Matthæusevangeliet kapitel 13 vers 22; Paulus' 1 brev til Timotheus kapitel 6, vers 10). Naturen er givet os, for at vi selv og vores næste kan leve af den – og vi har fået evner til at udvikle videnskab og håndværk, så vi kan leve bedre og bedre. Alt dette er Guds gode gaver. Men: de er ment til at bruges i kærlighed til Gud og mennesker og i respekt for den natur, Gud har skabt og har omsorg for. Det er ikke vækst/velfærds-egoisme, der skal styre det. Så kort sagt: Jesus ser vel klimakrisen som et af mange dårlige resultater af vores egoisme og kalder os til at besinde os og begynde at lede efter måder at leve på, der er bedre for menneskeheden og naturen.

Spørgsmål 2: Kommende generationer

Denne verden har en udløbsdato For Jesus ser fremtiden i grove træk sådan ud: Denne verden fortsætter, indtil Gud vil erstatte den med noget langt bedre. Ingen ved, hvornår det sker – men når det sker, vil Jesus komme igen, og der vil komme en helt ny fysisk verden. De døde vil opstå og vores nye liv er evigt og vil blive levet i en verden, hvor alt virkelig er paradisisk. Det taler han om mange steder – det mest samlede er vel Johannes Åbenbaring kapitel 21 og 22. Så: jorden går ikke under, før Gud vil det. Menneskehedens og naturens overlevelse er ikke afhængig af, om denne verden overlever, for det vil den under ingen omstændigheder gøre. Gud har lovet en ny og evig verden. Det giver mig en tryghed på den lange bane. Kampen med håb Så vores kamp for at bevare naturen og et godt klima osv. er for nutidens skyld (og for de kommende generationers skyld) – det er ikke for at sikre verdens stadige eksistens. Det gør ikke kampen mindre vigtig, men for mig at se giver det et håb, der gør, at jeg kan kæmpe med mindre frygt og mere tryghed. Ikke en banegård Nogle har tænkt, at vi kristne opfatter dette liv som en banegård, hvor vi bare skal se at få ventetiden overstået, så vi kan komme ”med toget” til den nye verden, der kommer. Men hvordan skulle vi kunne det? Næstekærligheden og respekten for Guds natur kalder os til at yde vores bedste hele livet igennem! Den konkrete kamp Jesus giver os ingen konkrete anvisninger mht. drivhusgasser, overbefiskning, forurening osv. Her må vi bruge den fornuft, Gud har givet os. Men som sagt er hans advarsel mod at lade os styre af egoisme og pengesyge et meget vigtig element i det hele. Hvordan vi skal prøve at leve efter det her i Danmark, der er et af verdens rigeste lande, er et spørgsmål, der er rigtig svært at svare på – og som alt for få (også i kirken) desværre arbejder med at stille og at svare på. De kommende generationer Så kort sagt: Gud har hånd om fremtiden. De kommende generationer er ligesom vores generation sat til at arbejde for en god verden og natur til alle. Èn generation bliver den sidste på denne jord – men ingen ved, hvornår det sker. Men bagefter kommer en ny verden, hvor alle, der tager imod Guds gave, kan leve evigt i en vidunderlig natur.]]> Wed, 10 May 2023 15:22:00 +0200 Hvor er de døde lige nu? https://jesusnet.dk/svar/hvor-er-de-doede-lige-nu/ https://jesusnet.dk/svar/hvor-er-de-doede-lige-nu/ Tue, 27 Oct 2020 16:44:00 +0100 Står der det samme i de forskellige oversættelser af Bibelen? https://jesusnet.dk/svar/staar-der-det-samme-i-de-forskellige-oversaettelser-af-bibelen/ https://jesusnet.dk/svar/staar-der-det-samme-i-de-forskellige-oversaettelser-af-bibelen/ Tue, 27 Oct 2020 16:33:00 +0100 Bør man blive døbt i Jesus' navn eller i faderens, sønnens og helligånden? https://jesusnet.dk/svar/boer-man-blive-doebt-i-jesus-navn-eller-i-faderens-soennens-og-helligaanden/ https://jesusnet.dk/svar/boer-man-blive-doebt-i-jesus-navn-eller-i-faderens-soennens-og-helligaanden/ også i Jesus' navn. Det giver ikke mening at døbe i Faderens og Helligåndens navn eller på anden måde at udelade Jesus. -  Til sidst vil jeg nævne en huskeregel, som jeg lærte i dogmatik: Gud har bundet os til dåben, men han har ikke bundet sig selv til dåben. Det betyder, at for forældre vil det være helt naturligt at lade sit spædbarn døbe, når muligheden byder sig, og der ligger et stort ansvar i at holde sit barn væk fra dåben, når nu Gud dér vil frelse barnet. På den anden side kan Gud frelse uden om dåb (hvis barnet fx døde inden man nåede at døbe, eller hvis man lever i områder i verden, hvor det er forbundet med livsfare at lade sit barn døbe. Jeg håber, disse svar kaster lys over dine spørgsmål.]]> Tue, 27 Oct 2020 14:31:00 +0100 Hvordan er man stille for Gud? https://jesusnet.dk/svar/hvordan-er-man-stille-for-gud/ https://jesusnet.dk/svar/hvordan-er-man-stille-for-gud/ Tak for dit spørgsmål. Jeg synes dit spørgsmål er godt og naturligt: Hvordan man kan være stille i Herrens nærvær? For mig er det først og fremmest et spørgsmål om at kombinere fysisk stilhed med at lytte til ord fra Bibelen på en eller anden måde. Det kan man gøre ved selv at læse i Bibelen og derefter være stille og åben i sine tanker og i sit sind for det, Gud vil sige til mig gennem det, jeg læser. Eller man kan lytte til andre, der læser fra Bibelen eller på anden måde gengiver noget fra det bibelske budskab gennem en prædiken eller en sang eller lignende.
Det er altså første del af mit svar: Prøv at kombinere fysisk stilhed med bibelord. Den anden del af mit svar skal handle om det fysiske. Du spørger om man skal folde hænderne. Det kan være en god idé for nogle at folde hænderne, når man gerne vil være stille i Guds nærvær. Men der kan også være andre måder, hvorpå man med fysiske tiltag kan fremme en stilhed, hvor man kan være sammen med Gud. Nogle knæler, andre står. Nogle løfter hænderne, andre bøjer hovedet. Nogle har et særligt sted i deres hjem, hvor de tænder et lys, når de vil være stille i Herrens nærvær og beder og læser i Bibelen. Andre finder stilheden et sted i naturen. Endnu andre oplever, at Gud er nær midt i larmen, når de kører på cyklen og sender en bøn eller tak til Gud.
Der er altså ikke kun én bestemt måde at være stille i Herrens nærvær på. Jeg tror, det kan være en god idé at prøve lidt forskelligt for at finde en fysisk ramme, hvor du bedst muligt kan blive stille og lytte til, hvad Gud vil sige til dig. Men husk altid at kombinere den fysiske stilhed med Bibelens ord på en eller anden måde.
Kærlig hilsen
Peter
]]> Thu, 13 Aug 2020 15:39:00 +0200 Hvad menes, når Bibelen taler om svingninger? https://jesusnet.dk/svar/hvad-menes-naar-bibelen-taler-om-svingninger/ https://jesusnet.dk/svar/hvad-menes-naar-bibelen-taler-om-svingninger/ hvordan Aron i praksis har foretaget denne "svingning" med levitterne, siger teksten ikke noget om. Har han taget et stykke fra indsættelsesofferet og svinget med det som et symbol på levitterne? Har han skrevet navnene på levitslægternes overhoveder på et stykke træ og svinget med dette foran Herren? Vi ved det desværre ikke. Aron har i hvert fald foretaget en bestemt liturgisk handling på vegne af levitterne, hvor han har løftet noget op, så alle i Israel kunne se, at Aron foretog den rituelle svingning med levitterne og på den måde overgav dem helt til Herren. Levitterne skulle være "levende ofre" for Gud, sådan som Paulus siger det om os kristne i Rom 12,1.]]> Mon, 15 Jun 2020 12:21:00 +0200 Kan man blive frelst selvom man ikke kan tilgive? https://jesusnet.dk/svar/kan-man-blive-frelst-selvom-man-ikke-kan-tilgive/ https://jesusnet.dk/svar/kan-man-blive-frelst-selvom-man-ikke-kan-tilgive/ Bibelen siger to ting, som kan se ud til at modsige hinanden:
Vi bliver ikke frelst på grund af vores tilgivelse, men vi kan miste frelsen, hvis vi ikke tilgiver (Jf. lignelsen om den gældbundne tjener, Matthæusevangeliet kapitel 18, vers 21-35, og fadervor, som du nævner) Det samme gælder mere generelt: Vi bliver ikke frelst på grund af vores gode gerninger, eller fordi vi lader være med at synde, men vi kan miste frelsen, hvis vi ikke gør gode gerninger, eller hvis vi ikke holder op med at synde. Det går måske ikke op rent logisk, men det er heller ikke meningen. Pointen er, at det er i den spænding, vi skal leve vores liv. Helt grundlæggende får vi lov at hvile trygt i troen på Guds barmhjertighed, nåde, tilgivelse og kærlighed – helt ufortjent, givet os gratis som en grundlæggende livsgave, vi kan tage imod i tro. Der er ikke andre måder at blive frelst på end ved at tage imod Guds nåde i tro – al frelse er ufortjent. Det her gælder, uanset hvor meget af det vi forstår, uanset hvor gode, fromme og tilgivende vi er eller ikke er.

Ufortjent frelse

Troen alene og Guds nåde alene frelser. Sådan både begynder og slutter vores liv som kristne: med ufortjent frelse ved troen alene. Samtidig gør det noget ved os at modtage frelse, tilgivelse og kærlighed. Vi begynder at få lyst til at gøre godt, tilgive og elske – og sådan skal det være. Hvis ikke vi vil tilgive (elske og gøre godt), kan det medføre, at vi mister Guds tilgivelse. Den gældbundne tjener bliver kastet i gældsfængsel, fordi han ikke ville eftergive sin medtjener, og Jesus slutter af med at sige: "Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder." Hvis man ikke kan eller vil tilgive er "løsningen" ikke at tage sig sammen – for man kan ikke tage sig sammen til at gøre noget "af hjertet". Vejen er snarere at søge Guds tilgivelse, så den kan forandre mig og gøre mig i stand til at tilgive. Rækkefølgen er, som Johannes skriver: Vi elsker, fordi han (Gud) elskede os først (1 Johannesbrev kapitel 4, vers 19), og tilgivelse er kærlighed i arbejdstøjet.

En kompleks proces

Til sidst en bemærkning specifikt om tilgivelse: Jeg tror, vi ofte forveksler tilgivelse med pænhed. Vi tror, at tilgivelse er at acceptere det, der er sket. Men tilgivelse er ikke at acceptere det forkerte, som er sket. Tværtimod. At tilgive er at fastholde det forkerte som forkert, og samtidig (prøve at) tilgive det. Derfor kan følelser af vrede og had være en naturlig del af tilgivelsen, selvom det samtidig er netop disse følelser, tilgivelsen hjælper til at overvinde. Tilgivelse er ofte en kompleks proces, og som en del af den proces, tror jeg, der kan være sand tilgivelse i fx at sige: "Det kan jeg aldrig tilgive" – samtidig med at det er vigtigt, at vi ikke stivner i vrede og had. Skrevet af: Flemming Bak Poulsen]]> Fri, 12 Jun 2020 17:10:00 +0200 Hvorfor bliver vi sammenlignet med får? https://jesusnet.dk/svar/hvorfor-bliver-vi-sammenlignet-med-faar/ https://jesusnet.dk/svar/hvorfor-bliver-vi-sammenlignet-med-faar/ 1) Lammet som offerlam Det Nye Testamente opfatter Jesus som opfyldelsen af alle ofringerne i templet, uanset hvilke dyr, der var tale om, sådan som det fremgår af Hebræerbrevet kapitel 9, vers 11-14. Men det er helt korrekt, som du påpeger, at Jesus i særlig grad sammenlignes med lammet, og at det skyldes forbindelsen til ”påskelammet” i 2. Mosebog kapitel 12. Udfrielsen af Egypten med slagtningen af lammet og blodet på dørstolperne, så døden gik hus forbi (”påske” betyder ”forbigang”), var den fundamentale frelseshistoriske begivenhed, som man stadig fejrede hvert eneste år til påske også på Jesu tid. Jesus tolkede selv sin lidelse og død langfredag som en opfyldelse af påsken. Han er ”den nye pagts” påskelam, som er kommet for at give sit liv for os én gang for alle for at udfri os fra et langt større slaveri, nemlig vores slaveri under synden og døden.

Det bedste til Gud

Du spørger, hvorfor det netop var et lam, de skulle bruge dengang. De nøjagtige forskrifter fra 2. Mosebog kapitel 12, vers 3-5* ser sådan ud: ”Sig til hele Israels menighed: Den tiende dag i denne måned skal man tage et lam eller et kid til hver husstand i fædrenehuset. Hvis en husstand er for lille til et dyr, skal den være fælles med den nærmeste nabo om et dyr efter antallet af personer; I skal beregne det efter, hvad hver enkelt kan spise. Det skal være et lydefrit dyr, et årgammelt handyr; I kan tage det fra fårene eller fra gederne”.* Israelitterne var på dette tidspunkt slaver i Egypten. Vi forstår på sammenhængen, at de alligevel har haft lidt dyrehold selv (se f.eks. 2. Mosebog kapitel 12, vers 32). Det mest almindelige husdyr har netop været får og geder, og det forklarer nok, hvorfor det netop var et lam (eller et kid). Teksten forudsætter, at enhver husstand ville have haft mulighed for at skaffe et lam eller et kid. Hvorfor så netop et ”lydefrit” (fejlfrit), årgammelt handyr og ikke f.eks. et lidt ældre hundyr? Det er der sikkert flere grunde til: - For det første bringer man det bedste til Gud. Når man kommer med et offer, kommer man ikke med noget, man ligeså godt kunne undvære: et såret, gammelt eller udslidt dyr, der alligevel snart skal slås ned. Det ”offer”, man bringer, udgør et virkelig ”offer”. Et étårigt dyr har kostet et helt års investering af omsorg, pasning og fodring. Samtidig var det netop nu, man skulle til at have glæde af dyret. Et handyr blev regnet som mere værdifuldt end et hundyr.

For folket

- For det andet skulle dyret spises. Det var en del af symbolikken. Det, dyr der blev slagtet, døde i stedet for dem, der var inde i huset (jf. blodet på dørstolperne). Ved at spise dyret, blev dyrets død til liv for dem, der var i huset. Der skulle med andre ord være tale om et dyr, som man også plejede at spise. Det var, ganske som i dag, oftest netop årgamle lam, man spiste. Dertil kom, at der i udgangspunktet skulle bruges ét dyr for hver husstand – med mulighed for at dele med naboen. Her ville et årgammelt lam længe slå til. Der måtte ikke levnes noget til dagen efter (2. Mosebog kapitel 12, vers 10), så det gav mening, at det ikke var et stort dyr, der skulle slagtes. - For det tredje er det unge lam et billede på det tillidsfulde, uskyldige og rene. Det er det rene og uskyldige, der ofres for de skyldige og urene. Sådan bliver lammets hvide uld også et billede på det rene og uskyldige (Esajas Bog kapitel 1, vers 18; se også Daniels Bog kapitel 7, vers 9). - Endelig kan det være, at der ligger en pointe i, at det dyr, der måtte lide døden i stedet for folket, netop er et dyr, som Guds folk igen og igen bliver sammenlignet med. Mere om det i næste punkt:

2) Sammenligningen mellem mennesker og får

Det er helt rigtigt, at vi mennesker igen og igen sammenlignes med får i Bibelen. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at her er der noget helt dagligdags, som alle kendte til og kunne forholde sig til. Og så er der noget i samspillet mellem fårene og hyrden, der egner sig godt til at blive overført på forholdet mellem mennesker og Gud: Fårene kan ikke klare sig selv. De har brug for en hyrde til at beskytte dem mod vilde dyr og lede dem sikkert til græs og vand. Sådan kan vi mennesker heller ikke klare os selv uden Gud – når det gælder det evige liv. Vi har brug for den gode hyrde til at vise os vej og passe på os, så vi ikke farer vild og går fortabt (Salmernes Bog kapitel 23; Esajas Bog Kapitel 40, vers 11). Fårene er i den forstand ikke dumme. Når de har lært en god hyrde at kende, så følger de ham, også selvom han tager dem gennem nogle tørre og visne områder. De genkender hans stemme og lytter godt efter, så de kommer med, når han kalder på dem. De véd, at han i sidste ende leder dem til grønne græsgange og rindende vand. I Israel går fårehyrden stadig foran flokken og leder dem. Der er på den måde tale om et tillidsforhold mellem hyrde og får (Johannesevangeliet kapitel 10).

Hyrdens stemme

I modsætning til fårene har vi mennesker dog en helt anden bevidsthed om de valg, vi foretager, end fårene har. Her skal vi være opmærksomme på, at vi ikke gør som fårene og bare følger flokken blindt. Vi skal genkende hyrdens (Guds) stemme og følge ham – og ikke nødvendigvis bare følge flertallet omkring os. Vi skal også være opmærksomme på ”ulve i fåreklæder”, mennesker, der bringer falske påstande om Gud, der frister os på afveje; ligesom vi ikke bare skal følge menneskehyrder (åndelige ledere) blindt, for det er ikke alle, der vil os det godt (Ezekiels Bog kapitel 34 f.eks.). Vi har som mennesker en tilbøjelighed til at opføre som får uden hyrde i ulydighed mod Gud: ”Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej”* (Esajas Bog kapitel 53, vers 6)*. Heldigvis forstår vi på Bibelen, at Jesus er den gode hyrde, der hellere sætter livet til for sine får, end at miste bare ét (Johannesevangeliet kapitel 10, vers 11), og han går aktivt ud for at opsøge dem, der er blevet væk (Lukasevangeliet kapitel 15, vers 1-7).

Fårene og bukkene

I et andet brug af billedet med fårene, sondres der mellem får og bukke. Også her er det positivt at være får: ”Han skal skille mellem fårene og bukkene”* på dommens dag (Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 31-33)*. I Mellemøsten gik får og geder (”bukkene”) sammen i samme flok. Gederne opfører sig anderledes end får. De er mere vågne og nysgerrige end fårene, og kan også ofte selv finde hjem. Derfor er de gode at have i fåreflokken. Til gengæld er de langt mere stædige, selvrådige og aggressive end fårene. De går gerne afsted på eventyr selv, mens fårene hellere følger flokken. De tiltrækkes af alt nyt og skal undersøge alt selv. Om aftenen skilte man derfor får og geder ad, så fårene kunne få ro. Sådan blev gederne fra gammel tid et billede på det selvrådelige, frafaldne og genstridige menneske, lidt ligesom når vi taler om ”familiens sorte får”. *(Bibelteksten/henvisningen er til den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992. Alle andre henvisninger er til Bibelen på Hverdagsdansk)]]> Fri, 12 Jun 2020 16:52:00 +0200 Hvordan lærer mennesker som både er døve og blinde om Gud? https://jesusnet.dk/svar/hvordan-laerer-mennesker-som-baade-er-doeve-og-blinde-om-gud/ https://jesusnet.dk/svar/hvordan-laerer-mennesker-som-baade-er-doeve-og-blinde-om-gud/ Foreningen Danske DøvBlinde (FDDB). Når det gælder frelsen, så må vi minde hinanden om, at den ikke er knyttet op på mængden af bibelkundskab eller en bekendelse af troen, der indeholder mange svære formuleringer. For ikke alle kan opfatte lige meget kommunikation, og ikke alle har lige let ved indlæring. Nej, frelsen er knyttet op på troen på Jesus Kristus som frelser. Troen peger væk fra mig selv, så min frelse bliver en andens fortjeneste. Jesu fortjeneste. I spørgsmålet om frelse står den handicappede derfor fuldstændig lige med personen uden handicap. Begge peger væk fra sig selv, og det de ikke kan, over på en anden, og det han kan! Det er kirkens opgave at nå de døve og blinde på samme måde som den skal nå alle andre grupper. Måske bliver det ikke gennem lange prædikener, men i stedet gennem dåb og nadver samt menighedens udholdende omsorg og forbøn. Dåben og nadveren er nådemidler, Jesus har givet os, lige så vel som Ordets forkyndelse. Her er også noget troen kan gribe fast i, så vidnesbyrdet bliver: Jesus er min frelser. Poul Arne Nyborg Daglig leder Kristeligt Arbejde Blandt Blinde]]> Fri, 05 Jun 2020 19:46:00 +0200 Hvad mener bibelen om klimaforandringer? https://jesusnet.dk/svar/hvad-mener-bibelen-om-klimaforandringer/ https://jesusnet.dk/svar/hvad-mener-bibelen-om-klimaforandringer/ Fri, 05 Jun 2020 17:56:00 +0200 Har andre end kristne ret til Guds rige? https://jesusnet.dk/svar/har-andre-end-kristne-ret-til-guds-rige/ https://jesusnet.dk/svar/har-andre-end-kristne-ret-til-guds-rige/ Evig kærlighed Kristendommen budskab til buddhisterne er, at Jesus Kristus har noget andet at give dem, end Buddhas lære kan og vil give dem. Buddhas lære skænker dem det store Intet, hvor der ikke er kærlighed, og hvor det enkelte menneskes personlighed er forsvundet, hvorimod Jesus Kristus skænker os sig selv med sin evige kærlighed til det enkelte menneskes personlighed, som aldrig kan forsvinde. Vi kristne har lige så lidt ret til Guds rige, som buddhisterne har, og buddhisterne er lige så hjerteligt indbudt til Guds rige, som vi kristne er. Spørgsmålet er, om vi vil modtage indbydelsen eller ej Hvis dit spørgsmål er et spørgsmål om, hvorvidt buddhister eller andre ikke-kristne kan opnå Guds rige uden at kende Jesus og modtage ham, så er svaret nej. Eftersom Jesus i sin person er Guds rige, så kan man ikke modtage Guds rige uden at kende ham og modtage ham. Det er årsagen til, at den kristne kirke forsøger at gøre Jesus kendt for alle mennesker. Uden Jesus er vi fortabte og skal møde døden og dommen alene. Det er en skrækkelig skæbne, som vi ikke kan ønske nogen, og som vi må gøre alt, hvad vi kan for at redde mennesker fra. Der er kun to svar på denne nød. Som kristne må vi bede for alle disse mennesker, og vi må gøre, hvad vi kan for at gøre Jesus kendt for dem. I de senere år har der været rigtig mange rapporter om, at mange ikke-kristne oplever, at Jesus viser sig for dem i en drøm eller et syn og lader dem forstå, at han er frelseren. Især hører man, at mange muslimer vender sig til Jesus efter en sådan oplevelse. Om det også sker i den buddhistiske verden, ved jeg ikke, men det viser i hvert fald, at Jesus når længere ud, end vi kristne kan komme i kontakt med folk. ]]> Fri, 05 Jun 2020 17:37:00 +0200 Kan man som kristen tro på Big Bang og ikke skabelsesberetningerne? https://jesusnet.dk/svar/kan-man-som-kristen-tro-paa-big-bang-og-ikke-skabelsesberetningerne/ https://jesusnet.dk/svar/kan-man-som-kristen-tro-paa-big-bang-og-ikke-skabelsesberetningerne/ Johannes første brev kapitel 4, vers 2). Når vi har det på plads, må vi derefter altid søge tættere ind mod, hvad Jesus siger og mener, dvs. søge tættere ind i Bibelens ord. Med hensyn til skabelsen, så stiller du to separate spørgsmål, som vi ikke skal blande sammen: For det første Charles Darwins evolutionsteori og for det andet Big Bang.

Tilfældig udvikling

Evolutionsteorien taler om en tilfældig udvikling, og derfor kan den umuligt forenes med Jesus, som i Matthæusevangeliet kapitel 19, vers 4 siger: »Har I ikke læst, at Gud fra begyndelsen skabte mennesket som mand og kvinde…”. Skabelsen, som beskrevet i Bibelen, er desuden uforenelig med evolutionsteoriens lære om makroevolution, dvs. udvikling fra en art til en anden. Dette skal ikke forveksles med mikroevolution, altså mutationer/variationer inden for den enkelte art, som er evident for alle. Jesus bekræfter tværtimod skabelsesberetningen og Guds styring af skabelsen.

Big Bang

Med hensyn til Big Bang, så er jeg personligt åben for, at Gud satte tiden i gang med et ”Big Bang” med ordene: ”Der blive lys”. Det afgørende er for mig at se, at skabelsen er styret af Gud, og at der er tale om en bestemt rækkefølge i skabelsen, som 1. Mosebog, kapitel 1, fortæller om. Dette bekræftes fx i Salme 33, vers 4-6: "Herrens ord er sandt, alt, hvad han gør, står fast. Han elsker ret og retfærdighed, Herrens godhed fylder jorden. Ved Herrens ord blev himlen skabt, hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund."* Til sidst vil jeg sige, at læren om skabelsen er omstridt blandt kristne, og det afgørende er, at troen på Jesus er det, der forener os. *(Bibelteksten fra Sl 33 er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.)]]> Thu, 30 Jan 2020 11:42:00 +0100 Kommer vi op til Jesus med det samme? https://jesusnet.dk/svar/kommer-vi-op-til-jesus-med-det-samme/ https://jesusnet.dk/svar/kommer-vi-op-til-jesus-med-det-samme/ Thu, 23 Jan 2020 11:27:00 +0100 Er Gud nogle gange ironisk? https://jesusnet.dk/svar/er-gud-nogle-gange-ironisk/ https://jesusnet.dk/svar/er-gud-nogle-gange-ironisk/ Esajas' Bog kapitel 44, vers 9-21, især vers 12-19. Eller Amos, der i Amos' Bog kapitel 4, vers 4-5 siger: ”Gå til Betel og synd, gå til Gilgal og synd endnu mere! Bring jeres slagtofre om morgenen og jeres tiende den tredje dag. Bring syrnet brød som takoffer, og udråb frivilligofre med høj røst! Sådan ynder I det jo, israelitter, siger Gud Herren”.* Amos taler her stærkt ironisk om israelitternes lyst til at bringe ofre til Gud. Hans opfordring til folket om at gå til de store helligsteder for at ”synde” er ironisk ment. Profeten Elias’ karakteristik af guden Ba’al i 1 Kongebog kapitel 18, vers 27 er også ironisk ment: ”Han har vel et ærinde at forrette og er nok gået afsides! Eller måske sover han og skal først vågne!”.

Gud siger hvad han mener

Jesus bruger ikke ofte ironi. Men jeg har dog fundet et eksempel på det: Markusevangeliet kapitel 7, vers 9: ”Og han sagde til dem [farisæerne]: «Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering”. Jesus mener jo ikke, at det er godt eller kønt, at farisæerne sætter deres egne overleveringer over Guds ord. Så hans ord ”Hvor kønt!” skal forstås ironisk. Gud bruger heller ikke ironi i GT over for sit folk. Profeter kan bruge ironi i deres karakteristik af afgudsdyrkelsen eller folkets syndige gudsdyrkelse, men jeg kan ikke komme i tanke om, at Gud gør det i sin direkte kommunikation med folket. Man kan overveje, om et sted som Jeremias bog kapitel 34,vers 17 skal forstås ironisk: ”Derfor siger Herren: Fordi I ikke hørte på mig og udråbte frigivelse enhver for sin broder og sin landsmand, vil jeg udråbe frigivelse for jer, siger Herren -- frigivelse til sværd, pest og sult! Jeg gør jer til rædsel for alle jordens kongeriger”. Gud vender her det positive udtryk ”udråbe frigivelse” til noget absolut negativt. Det kan man godt opfatte som ironi. Men bortset fra dette enkeltstående eksempel, hvor der måske lige så meget er tale om, at Jeremias/Gud spiller på en fast vending, mener jeg, at Gud ikke bruger ironi over for Israel. Han siger ikke det modsatte af, hvad han mener. En frigivelse af de tre plager ”sværd, pest og sult” er ikke ironisk ment, for Gud mener virkelig, at denne dom skal komme over hans ulydige og genstridige folk. Der er flere eksempler i GT på, at mennesker bruger ironien over for deres medmenneske, f.eks. Jobs Bog kapitel 12, vers 2. Men nu gik spørgsmålet på, om Gud bruger ironi i GT, og det har vi ikke tydelige eksempler på. *(De citerede bibelvers er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992. Bibelhenvisningerne er fra Bibelen på Hverdagsdansk)]]> Wed, 02 Oct 2019 09:00:00 +0200 Siger Bibelen at kvinder er mindre værd end mænd? https://jesusnet.dk/svar/siger-bibelen-at-kvinder-er-mindre-vaerd-end-maend/ https://jesusnet.dk/svar/siger-bibelen-at-kvinder-er-mindre-vaerd-end-maend/ Ingen som helst må komme sine kødelige slægtninge nær og blotte deres køn. Jeg er Herren”. Herefter udspecificeres det nærmere, hvad meningen er helt konkret, og sammenfattende gælder det, at ægteskabet mellem mand og kvinde er Guds kærlige ramme for alt seksuelt samliv. Det er hele grundtonen i Det Gamle Testamente, og i Det Nye Testamente bliver det yderligere betonet, fx i Efeserbrevet kapitel 5, hvor Paulus sammenligner ægteskabet mellem mand og kvinde med forholdet mellem Kristus og menigheden (se Efeserbrevet kapitel 5, vers 21-33).

Gensidig underordning

Som Kristus elsker menigheden (uden brug af magt, men ved at tjene og give sig selv hen for den), elsker manden kvinden, og som menigheden underordner sig under Kristus, underordner kvinden sig under manden. Og dermed er der tale om en gensidig underordning, som Paulus også skriver: Underordn jer under hinanden. Dertil er at sige, at Bibelen er skrevet ind i en bestemt kulturel kontekst, og vi kan læse i Det Gamle Testamente, at der i Israel var et patriarkalsk samfund, hvor mænd havde større magt end kvinder. Der omtales ind imellem både incest og voldtægter i Det Gamle Testamente, men det billiges aldrig, tværtimod tages der afstand fra det. Lovene i Det Gamle Testamente afspejler samfundet og kan derfor til tider synes temmelig patriarkalske og endog kvindeundertrykkende, men de står dog altid i opposition til datidens endnu strammere regler. Her ser jeg Bibelen som en fremadskridende åbenbaring, som sigter mod endemålet med Kristus' offer for hele menneskeheden, hvor Paulus i forlængelse af det kan proklamere (Galaterbrevet kapitel 3, vers 28): Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus. ]]> Tue, 01 Oct 2019 11:37:00 +0200 Hvad vil det sige at have sin identitet i Gud? https://jesusnet.dk/svar/hvad-vil-det-sige-at-have-sin-identitet-i-gud/ https://jesusnet.dk/svar/hvad-vil-det-sige-at-have-sin-identitet-i-gud/ Identitet i Kristus  1) Hvad er et menneske, og hvad kan et menneske blive? – Det er et spørgsmål, alle livssyn og religioner har kæmpet for at kunne besvare. Og selv inden for kristendommen er der vidt forskellige forsøg på at besvare det, som ikke alle falder lige heldigt ud. Nogle kristne har et ”mørkt” menneskesyn. Dvs. man kan næsten ikke finde ord, der er stærke og mørke nok, når det gælder at skildre vores syndighed og forfald. Og det, at vi er skabt i Guds billede og stadig bærer hans fingeraftryk, det nedtoner man helst så meget som muligt. Andre kristne har et ”lyst” menneskesyn. Dvs. man undgår helst den strenghed, der også ligger i Bibelens tale til os. Folk skulle jo nødig blive kede af det eller blive stødt! Jeg vil hellere sige det sådan, at kristendommen har et højt menneskesyn. Dvs. den bruger faktisk ret stærke ord, både når det gælder vores lighed med Gud, og når det gælder vores syndighed – og den bruger meget stærke ord, både når det gælder vores renhed i Kristus, og når det gælder forventningerne til den vækst, der er mulig for enhver kristen.      Den identitet, vi dermed alle kan finde frem til, handler altså om fire spørgsmål:      Hvem er jeg ifølge Guds skabelse?      Hvem er jeg ifølge Guds lov?      Hvem er jeg ifølge Guds nåde?      Hvem er jeg ved at blive ved Guds ånd? Svaret på de fire spørgsmål finder man ikke bare lige ved at slå op i en bibelordbog. Det er noget, vi lever os ind i gennem hele livet; vi spørger igen og igen: Hvem er jeg i Guds blik?   a. Jeg er skabt – og det vil ikke bare sige, at jeg selvfølgelig er blevet til som menneske; men jeg er skabt i Guds billede. Det er jeg stadig, selv om der også er noget, der er galt med mig (Jakobs brev 3,9-10). Den storhed, der ligger i at ligne Gud, er intakt, også selv om jeg samtidig er en synder: Jeg ligner Gud som hans medskaber; jeg er som han i stand til at elske; og jeg er som han et etisk væsen, for hvem godt og ondt giver mening. Alt det kan man hverken sige om engle eller dyr.   b. Jeg er falden – og det vil ikke bare sige, at jeg har visse svagheder, men at min natur er fjendskab imod Gud (Rom 5,10). Der er noget ondt i mig, der ligefrem vækkes op ved mødet med Guds bud (Rom 7,5-10). Det er en erkendelse, der vokser med tiden, så at man måske endda føler, at man bliver værre og værre! Det er ganske vist ikke sandt; men følelsen kan godt være der. Disse to første punkter kan man sige om ethvert menneske. Men de to næste punkter giver kun mening om den, der kommer til Kristus.   c. Jeg er tilgivet og retfærdiggjort. I kraft af Kristi død og opstandelse og i kraft af den dåb, hvormed jeg er døbt, er al min skyld renset bort i forholdet til Gud; og jeg har god samvittighed i forholdet til Gud (Rom 5,1-2; Hebr 10,19-22). Jeg kan ikke have god samvittighed i forhold til andre mennesker; for jeg synder og sårer stadig andre – men over for Gud er jeg ”ren og retfærdig, Himmelen værdig”, som vi synger det i en sang.   d. Jeg vokser i kærlighed og hellighed. Vi skal ikke lade os narre af, at vi efterhånden ser mere og mere af vores eget mørke og vores egen modvilje mod Gud – realiteten er, at synden efterhånden mister mere og mere af sin magt (Rom 6; Ef 4,15; Gal 5,22-23). Det vil vores næste og vores familie kunne mærke, sommetider bedre end vi selv kan det. Disse fire punkter er et selvbillede, der tilsammen danner vores identitet – sådan som vi har den tilfælles med alle andre kristne. Og det er et selvbillede, der kommer til at stå klarere og klarere for os, efter som vi lever med Guds ord og under åndelig vejledning og forkyndelse. Den næste del handler så om den identitet, der er forskellig fra menneske til menneske.

Individuel identitet

 2) Hvad adskiller mig fra andre mennesker? – Til min ”identitet” hører også nogle særpræg, som jeg ikke uden videre har tilfælles med alle andre:   a. Min personlighed, min karakter – er jeg meget indadvendt, dvs. får jeg mest energi ved at være alene (det, man også kalder ”introvert”); det vil sige, at man godt kan trives sammen med andre; men det koster bare mere energi, end det giver. Eller er jeg meget udadvendt, dvs. får jeg mest energi ved at være sammen med andre (det, man også kalder ”ekstrovert”); det vil sige, at man godt kan være alene; men det koster mere energi, end det giver.      I Guds rige (og i samfundet!) er der både brug for den introverte og den ekstroverte.   b. Mit temperament – der findes forskellige inddelinger mellem fx fire forskellige ”temperamenter”. Reinhold Ruthe har således skrevet en udmærket bog Typer og temperamenter, der kan fås hos Lohse.   c. Min stærke og svage sider – nogle er meget boglige og intellektuelle; andre er mere praktiske, og så videre og så videre. Og alle slags evner og styrker er der brug for!   d. Mine nådegaver – det er ikke det samme som naturlige evner (som alle mennesker kan have, kristne og ikke-kristne). Nådegaverne er ”åndelige gaver”, en Helligåndens kraftudrustning til tjeneste (1 Kor kap 12, 13 og 14). Der findes forskellige slags ”test”, der kan hjælpe en til afklaring af, hvordan man egentlig er skruet sammen som menneske og som kristen. Det er en meget spændende opdagelsesrejse hen imod afklaringen af ens egen identitet.

Elsket af Gud

Det allervigtigste, man opdager på denne rejse, er: Jeg er elsket. Jeg er værdsat og afholdt af den eneste, der kunne have dømt mig. Men i stedet for at være fordømt er jeg elsket af Gud, som Kristus selv er det. ]]> Mon, 09 Sep 2019 14:36:00 +0200 Skal Gud betyde mest for at blive frelst? https://jesusnet.dk/svar/skal-gud-betyde-mest-for-at-blive-frelst/ https://jesusnet.dk/svar/skal-gud-betyde-mest-for-at-blive-frelst/ Thu, 25 Jul 2019 15:36:00 +0200