Fordummende fordomme

Vi har alle fordomme. Mange. Nogle er banale, andre er meget giftige. Vi kan ikke gøre os fri fra dem, men vi kan undgå, at de styrer os og gør os til fordummede og fordømmende. Og det skal vi. For Jesus sagde, vi skal elske, ikke fælde dom.

Det er udråbt som en dyd at være fordomsfri. Bogstavelig talt, betyder det, at man ikke har nogen fordomme. I praksis er det vist umuligt ikke at have fordomme - små som store. Så ordets mening er, at jeg ikke på forhånd har bestemt mig for, hvad jeg skal synes om et menneske eller en gruppe.

Fordomme

En fordom kan være informeret eller baseret på erfaringer - og vise sig at holde stik. Eller den kan være en giftig kombination af uvidenhed og andenhåndserfaringer og fuldstændig afsporet i forhold til sandheden. Uanset hvor grov min fordom er, så er kunsten, at jeg ikke lader mine fordomme bestemme, hvordan jeg behandler mit medmenneske. Mine fordomme må ikke være filtre, der automatisk får mig til at vælge til og fra. Eller til at fordømme.

Fordømme

Det er vores syndige naturs væsen at være proppet til kanten med fordomme. Derfor er det en svær øvelse at følge Jesus' befaling om ikke at fælde dom om andre, men derimod elske vores næste og hinanden.

Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med, sagde Jesus. I hebraisk tankegang er hjertet imidlertid ikke stedet for følelser, men for viljen. Det er derfor et viljesspørgsmål at overkomme mine fordomme og elske andre mennesker. Hvis jeg vil elske et andet menneske, så kan jeg også, for viljen er stærkere end fordomme.

<- Back to: Vis artikel

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Lagt på nettet 09.10.2013