16000 symboler
Naturligvis er korset et kristent symbol. Men symbol på hvad? Når foreningen Retten til Liv laver en kopi af en minde-kirkegård for faldne ved at plante et trækors for hver af de 16.000 provokerede aborter i Danmark sidste år, så er korset et symbol på dødsfald, begravelse, gravsted og den slags.
Også symbol på liv
Da vi kristne begyndte at bruge korset som symbol for cirka 1700 år siden, var det symbol på at Jesus gav sit liv for at frelse os og give os et evigt liv. Det er så sandelig noget helt andet end et gravsteds-symbol! Når korset gennem kirkehistorien blev til et gravsteds-symbol, var det netop for at sige: "Det, Jesus gjorde på korset, giver håb - også for den afdøde. For ligesom Jesus opstod af graven efter sin død på korset, skal vi også opstå".
Kors og politik
Korset - må man bruge det i politik? For debat om abortlovgivningen i Danmark er da politik, mente journalisten. Jeg vovede at sige, at det må man godt. Selvfølgelig skal man passe meget på, at man ikke kommunikerer, at: "Enhver kristen er nødt til at mene det og det om den og den lov og skal stemme på det og det parti".
Men på den anden side handler politik om at forvalte det her menneskeliv. Og det har Gud rigtig meget at sige om. For han ønsker at vi skal hjælpe hinanden i dette liv. Så: ja - man må gerne bruge Guds ord og de kristne symboler, også når man bevæger sig ind på et område, der kan betegnes som politik. Og abort-området har rigtig meget brug for at få understreget, både at det drejer sig om døde mennesker - og om en mulighed for tilgivelse og frelse!
Lagt på nettet 01.10.2013
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.
Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:
Læs også
- Hvorfor var Jesu død noget særligt?
- Hvordan kan Jesus tage vores synd?
- Hvad betyder det at tage sit kors på ryggen?
- Var Jesus forladt af Gud på korset?
- Er Gud af hankøn?
- Hvad siger Bibelen om børn udenfor ægteskabet?
- Er det forkert at nedfryse stamceller?
- Kan sortering af menneskeæg forsvares?
- Er det forsvarligt at bruge fortrydelelsespillen?
- Kan jeg tro Gud uden at være enig med ham?