Artikler fra jesusnet.dk

Gud er i det største og det mindste

Mon, 13 Jul 2026 15:17:00 +0200

Jeg så en gang en film, hvor der var en landmand fra Schweiz. Han havde store stærke hænder, præget af det hårde arbejde. Og samtidig sad han de lange vinteraftener og arbejdede med bittesmå skuer og tandhjul på ure. Det var fascinerende at se de store fingre pille med så små og fine ting. Det samme fascinerer mig ved Gud. Videnskaben er jo altid på vej, men her hvor den står i dag, fortæller den om et enormt univers – og om ufattelige små detaljer i hver lille bitte del af det hele. Videnskaben beskriver en helt ubegribelig fin-tuning af forhold, der er helt nødvendige for fx solens eksistens og livets opståen. Sandsynligheden for at disse ting skulle findes skal skrives i et tal med så mange nuller bagefter, at resultatet = ”umuligt”. Men for Gud er netop det umulige altid muligt.

Gud er almægtig

Han behersker skabelse af universer og har styr på liv og død og evigt liv. Han har styr på det allermindste i det inderste i ethvert atom. Og han følger personligt med i hvert eneste af os 8.395.000.000 mennesker, der lever i dag. Gud er virkelig uendelig stor – både i det største og det mindste!

Jeg skrev engang en forårssang, hvor et vers lyder: Din storhed er størst i det små, synes jeg,
For tænk, at du vældige Gud,
der skabte en svimlende stor mælkevej,
du gør, at min blomst springer ud.

For mig betyder Guds storhed virkelig meget. Det gir tryghed at vide, at Gud er så almægtig. Også når jeg bliver bekymret for noget i mit eget eller andres liv. Samtidig elsker jeg at se Guds fingerarbejde i hverdagens små fine ting: en blomst, et venligt menneske, en fuglestemme, et jordbær fra haven. Jeg har også stor glæde af at læse om de mange undere, der hele tiden sker inde i min krop, ude i min græsplæne og i de fjerne galakser. Et vers mere fra min sang:

Du skaber hvert liv, og du danner hvert frø,
din Ånd holder live i gang,
du giver at leve, du giver at dø
og giver min solsort dens sang.
Foto: Bluegame / Getty Images

Bekymringer er som en gyngehest

Fri, 05 Jun 2026 10:29:00 +0200

Da jeg som 13-årig skulle konfirmeres, skulle vi selv vælge vores konfirmationsord på forhånd. På det tidspunkt havde min mor forinden fortalt mig, at da hun skulle konfirmeres, fik de ikke muligheden for selv at vælge, men at hun var overbevist om, at Gud havde en finger med i spillet om, hvilket bibelord de hver især fik tildelt. Det synes jeg virkelig godt om, så jeg valgte som den eneste i min klasse at lade præsten vælge et vers til mig, og den beslutning er jeg virkelig glad for den dag i dag. Jeg fik konfirmationsordet fra Filipperbrevet kapitel 4 vers 6-7: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Et liv med bekymringer

Jeg synes virkelig, at disse ord fra Bibelen passer perfekt til mig. Jeg må erkende, at jeg er et menneske, som virkelig er god til at bekymre mig. Det kan være om alt mellem himmel og jord. Bekymringer er lidt som en gyngehest. De holder mig i gang, men de bringer mig ingen vegne. Jeg kan bruge uendelig meget tid på at tænke alle scenarier igennem, inden jeg tør tage en beslutning. Bekymringer er et forsøg på at kontrollere det ukontrollerbare. Jeg bekymrer mig nogle gange om små og ligegyldige ting, og andre gange om langt større og mere betydningsfulde dele af mit liv. Samtidig forekommer det mig også, at jeg kan finde ud af at tage en beslutning helt uden at have givet bekymringerne plads.

I bøn og tak

Paulus siger i mit konfirmationsvers, at jeg skal bytte bekymringerne ud med bøn og taknemmelighed. Han siger ikke, at det er let, men at det vil hjælpe mig, hvis jeg i stedet for at lade bekymringer løbe løbsk, vender mig rundt til Gud og beder ham om at hjælpe mig. Jeg har haft dette bibelvers som min favorit siden, jeg var 13 år gammel, og jeg tror aldrig, at det kommer til at ændre sig. Jeg vender igen og igen tilbage til dette vers i Bibelen, som minder mig om, at bekymringerne ikke gør noget godt for mig. De løser ikke det, som jeg står i. Kun Gud kan give mig den ro, som jeg egentlig søger.
(C) NirutiStock / Getty Images

Fødselsdag med blandede følelser

Wed, 13 May 2026 15:24:00 +0200

Jeg har lige haft min 68 års fødselsdag. I min alder er fødselsdage blevet en oplevelse med blandede følelser. Der er to billeder, der slås indeni mig:

Målebåndet

Nogle bruger et centimetermål til at tælle ned til fx afslutningen af værnepligten. Så klipper man en centimeter af hver dag. Jeg oplever det lidt anderledes. Jeg kan nemt føle, at nu er der røget 68 centimeter af mit livs samlede længde. Jeg ved ikke, hvor mange centimeter, der er tilbage – men i hvert fald ikke nær så mange, som jeg har haft. Og så er det festlige ligesom blegnet noget. For min fødselsdag markerer mest, at jeg er ved at nærme mig afslutningen af livet.

Lagkagen

Til en del fødselsdage er der lagkage. Jeg elsker lagkage! Og der kan være lys i lagkagen: ét for hvert år. Jeg har ikke haft en lagkage med 68 lys. Men jeg har i tankerne øvet mig i at sætte 68 lys i en virtuel lagkage. Et lys for hvert år, jeg har fået lov at leve. Et lille gensyn med nogle af de mange minder. En taknemmeligheds-øvelse.

Guds mening

Jeg er kristen og vil derfor gerne se på, hvad Gud har at sige til de to billeder. Målebåndet først. Her gir han mig helt ret. Faktisk sammenligner han os med græs, der hurtigt kan visne og blive til hø. Jeg skal dø en dag – det lægger Gud ikke skjul på. Og ja: jo ældre jeg bliver, jo nærmere kommer jeg grænsen. Jeg kunne være død for mange år siden. Jeg kan endnu have en del år foran mig. Men en dag bliver jeg hø. Lagkagen med lysene gir han mig også ret i. Jeg må takke ham for alle hans gode og gratis gaver i mit liv, fx helbred og kræfter og gode vilkår at leve under. Ikke alt i mit liv har været lutter lagkage (undskyld udtrykket, jeg kunne ikke dy mig), men Gud har ledt mig ad nogle veje, der dybest set har været velsignet. Så at tælle mine lys giver anledning til taknemmelighed.

Guds tilføjelse

Og så kommer Gud gennem Bibelen med en afgørende tilføjelse, som mine to billeder ikke tager højde for. Gud siger tydeligt nok, at jeg skal dø. Men han siger mindst lige så tydeligt, at hvis jeg vil holde mig til Jesus, vil jeg opstå igen til et evigt liv i en vidunderlig verden. I lyset af det evige liv giver hverken målebånd eller lagkagelys mening. Bare glæde. Ingen dødsangst eller tristhed. Det kan opleves, som om det er for godt til at være sandt. Men jeg må tro på det, for det er Jesus selv, der siger det. Ham, der døde for vores skyld og opstod bagefter til evigt liv. Så jeg kan sige: ”Mit liv er ikke lutter lagkage, men det ender i alle tiders fest!”.
Foto: artisteer / Getty Images

Store Bededag: Ikke afskaffet hos Gud

Fri, 01 May 2026 09:51:00 +0200

I 387 år har Store bededag været en dansk helligdag, men sådan er det ikke længere. Dagen blev afskaffet i 2023, men det betyder ikke, at dagen ikke kan findes længere. Mange forbinder dagen med varme hveder, men oprindeligt var dagen tiltænkt bøn for fred og trivsel i tider med krig og misvækst. Bededagen har ikke sin oprindelse i de bibelske fortællinger, som mange andre helligdage, men den opstod, da man ville salme en række af danske bededage for fred og vækst. Traditionen med de varme hveder stammer fra midten af 1800-taller, hvor man ikke måtte arbejde på en bededag, og det betød, at bagerne ikke kunne levere friskbagt brød på denne dag. Derfor blev der bagt hvedeknopper dagen forinden, som folk så kunne varme op efter gudstjenesterne. Jeg synes selv, at det er en hyggelig tradition at spise varme hveder, for det skaber hygge på for-skellige måder, måske du også holder af traditionen?

Samtale med Gud

Selvom bededagen officielt er afskaffet, så minder dagen os stadig om den gode samtale med Gud. For Gud forsvinder ikke sådan som bededagen forsvandt. Gud holder ikke åbent kun på en bestemt dag, nej han er altid klar på en samtale, alle 365 dage om året. Bøn er en personlig samtale og fællesskab med Gud. Her kan man åbne sit hjerte overfor Gud og lukke ham ind i ens tanker, bekymringer, drømme, glæder og sorger. Og samtidig kan man lukke sig selv op for Guds trøst og inspiration ind i ens eget liv. Der er mange måder at have en samtale med Gud på. Nogle mennesker kan godt lide at gå en tur og forestille sig, at Jesus går lige ved siden af dem, andre holder af at være stille med Gud, mens nogle tredje helst vil bede i grupper. Der er intet rigtig og forkert, Gud fortrækker alle slags bønner og samtaler.
Foto: bhofack2 / Getty Images

Derfor er blomsterne gule

Thu, 16 Apr 2026 11:05:00 +0200

Hvert forår slår det mig, at vel er der også hvide og lidt blå blomster, men langt de fleste forårsblomster er gule. Hvorfor mon de er det?

Insekterne elsker gult

Videnskaben fortæller, at gult er den mest synlige farve for mange af de insekter, som blomsterne gerne vil tiltrække. Dels fordi gul er særlig synlig på baggrund af vinterjord og græs. Og dels fordi disse insekter især er gode til at se farver i den del af farvespektret. Gul signalerer nektar og pollen – de to ting, insekterne går efter. Så det er en effektiv reklame for varen! Som en særlig feature har erantis og andre af de små blomster form som en parabol: blomstens blade samler sollys op og sender det ind mod midten af blomsten. Det varmer luften inden i blomster op til 4 grader over temperaturen udenfor. Lige noget for et insekt, der døjer med forårets lave temperatur.

Gule kristne

At solen er gul, ved vi alle. Så at gul er symbol på forårets solskin og kommende varme, siger sig selv. Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på Gud, der både skabte os og solen og foråret og erantissen og de andre små gule blomster og insekterne. Man kan også sammenligne blomsterne med kristne fællesskaber og de flyvende insekter med de mennesker, der endnu ikke er med i et sådant fællesskab. Er vi kristne gule nok? Er vi synlige, så vi lyser op på baggrund af den måske lidt grå hverdag? Er der lidt varme at mærke, hvis man vover sig ind i det kristne fællesskab? Er der noget nærende og lækkert at få? (Her tænker jeg ikke bare på boller eller kage til kaffen, men på guf for sind og sjæl).

Vi vil male dagen gul

Hvis de kristne fællesskaber ikke virker så forårsblomsteragtige, er det ikke Guds skyld. Han stiller uanede mængder af tilgivelse, kærlighed, glæde og varme til rådighed. Det er ikke altid lige til at opleve. Men jeg er tit taget hen i det kristne fællesskab som en kold og sulten humlebi og oplevet af få varme og mad. Mærke lidt af Guds solskin. Da vi kristne jo også bare er fejlbarlige almindelige mennesker, er vore fællesskaber ikke fuldkomne. Men ligesom jeg selv oplevede noget særligt, da jeg som ung for første gang besøgte et sådant fællesskab, har jeg tit hørt det fra folk, der aflægger et besøg: ”Der er en særlig stemning her!”. Det være hermed anbefalet, hvis du ikke allerede har en eller flere forårsblomsterfællesskaber, du kommer i. Glædeligt forår!
As kirke / Foto: Asbjørn Asmussen

Nåden er som et varmt tæppe

Thu, 19 Mar 2026 10:24:00 +0100

Da frosten forsvandt her i begyndelsen af marts, kunne jeg endelig begynde at cykle igen. En tidlig morgen besteg jeg cyklen for at tage på arbejde. Dagen før havde der været forårsstemning i haven, hvor jeg gik omkring uden overtøj. Men med det samme jeg kom op i fart, blev det isnende koldt! Det pev om ørene under cykelhjelmen, og jeg fortrød, at jeg ikke havde taget mere tøj på.

Farten kan få mig til at fryse

Mens jeg trådte til i pedalerne for at få varmen, tænkte jeg på min oplevelse af det pludselige skift i temperaturen. I mit indre liv har jeg oplevet noget af det samme, og jeg har talt med en del, der har haft lignende oplevelser. Mønstret i disse oplevelser er, at så længe jeg er nede i fart – for eksempel under en sygemelding med stress - kan ”temperaturen” virke ret okay, undertiden måske ligefrem som forår eller sommer. Men hvis jeg så i glæde over det begynder at øge farten i mit liv, kommer de kolde vinde brutalt og fortæller mig, at jeg slet ikke er fit for fight endnu. Og her nytter det sjældent at træde mere til i pedalerne. I stedet må jeg trække mig tilbage og sætte mig ved siden af tålmodigheden og vente lidt længere.

Nåden varmer

At være tvunget til at bevæge sig langsomt gennem tilværelsen kan nemt give sorte tanker: ”Jeg er jo ikke til gavn for nogen eller noget!”, ”Jeg er jo bare til besvær!”, ”Dybest set kan ingen li´ mig – de er kun sammen med mig af medlidenhed!”. Et eller andet sted ved jeg godt, at disse tanker ikke har ret. Men det er svært at afvise dem, når jeg er langt nede. Men én ting kan ofte trænge igennem: Guds ord i Bibelen. Her skriver Gud, at han elsker mig, og at jeg er værdifuld i hans øjne. Uanset min aktuelle ”brugsværdi”. Når jeg tør tro på det, bliver min ufrivilligt forlængede vinter opvarmet lidt af solstråler fra Guds nåde. Eller som jeg oplevede det på en retræte: nåden var som et varmt tæppe, jeg kunne tage over mine skuldre.

Nåde på!

Som min datter, der er psykolog, siger. ”Nåde på!”. Er du i tvivl om din egen værdi, så læg Guds nåde over dine skuldre som et varmt tæppe: Du er værdifuld! Så meget at Jesus ville dø for dig! Fryser du i dit sind, så læg Guds nåde om dit hjerte som et værn mod de sorte vintertanker! Jeg vil ønske dig et glædeligt forår!

AI genereret foto

Det jeg ikke kan købe

Fri, 06 Mar 2026 12:02:00 +0100

ØkonomiVi lever i en verden, hvor næsten alt kan købes. Hvis noget går i stykker, erstatter vi det med det samme.
Hvis vi keder os, køber vi en oplevelse.
Hvis vi føler os bagud, opgraderer vi vores telefon, tøj eller ting for at følge med andre. En følelse af måske altid at jagte noget, men aldrig rigtig indhenter det. Penge giver valgmuligheder, der er svære at komme udenom. De kan give frihed – mulighed for at sige ja til noget nyt og nej til noget, vi ikke ønsker.
De kan give os sikkerhed – en følelse af, at vi kan håndtere det uventede, som livet giver os.
De kan give komfort – gøre hverdagen lige lidt nemmere, give mere overskud og mindre stress.

Penge kan meget, men ikke alt

Men vi ved godt, at penge ikke kan alt. Vi kan købe en seng, men ikke søvn. Vi kan betale os til et selskab, men ikke til ægte relationer, som ser os for, hvem vi er. Vi kan betale for rejser og oplevelser, men ikke for den indre ro. Måske kender du til følelsen: Når andre har mere, bedre og flottere ting end os selv, så kan vi føle, at vi også selv mangler noget. At vi skal indhente dem, opgradere, forbedre os. Selvom vi måske egentligt har rigeligt af alt det nødvendige. Tomrummet indeni fyldes sjældent op af penge alene.

Det, vi længes efter

Penge kan gives os mange ting, men de kan ikke give det, som vi mennesker søger allermest i livet: at blive set, føle os elsket og høre til et sted. For mig findes lykken hos Gud. Her koster det intet at være med. Jeg er elsket, værdifuld og præcis, som jeg skal være. Jeg behøver ikke jagte noget større, eje det rette eller præstere for at være med. Jeg kan bare være mig selv hos Gud, og det er nok.

Lykke findes

At høre til hos Gud betyder ikke, at penge er forkerte eller unødvendige. De er en god ting, de hjælper os i vores hverdag med mad på bordet og et tag overhovedet. Men penge kan aldrig opfylde den indre lykke og tryghed, som Gud kan. Gud står med åbne arme, for hos ham er der ingen indgangsbillet. Døren er altid åben, for hos Gud har alle mennesker værdi. Hvor finder du din lykke?
Julia Klueva / Getty Images

Hvis vand fordampede ved 10 grader

Thu, 19 Feb 2026 15:54:00 +0100

Livet på jorden havde slet ikke været til, hvis ikke der var vand - og hvis ikke vandets mange egenskaber var, sådan som de er. Tænk for eksempel, hvis vand fordampede ved 10 grader. Hvordan skulle vi så leve, når vores kroppe for en stor del består af vand? Jeg tror, at Gud skabte vandet og skabte det med netop de egenskaber, der gør livet muligt. At det fryser ved nul grader og først fordamper ved ca. 100 grader.

Vanskelige vand

Men på denne jord er der jo aldrig bare det gode. Vand kan oversvømme og dermed ødelægge. Vand kan blive til sne og is og dermed lamme trafikken. Havet kan være dejligt at sejle på – men også dødsensfarligt. Vand kan mangle, så der bliver tørke og i yderste konsekvens hungersnød.

Livets vand

Midt i denne dobbelte virkelighed taler Jesus om en anden slags vand, der ikke slukker den fysiske tørst, men slukker den åndelige tørst. Vand, der ikke vasker almindeligt snavs af, men kan gøre et menneske ren for sin skyld og skam.
Jesus siger på mange måder, at han er ligeså nødvendig for vores liv, som det fysiske vand er. Og mere end det: Hans vand giver mere end fysisk liv. Det giver åndeligt liv. Kun den, der har prøvet at få lov til at tro på, at Jesus både kan og vil tilgive os, ved hvor livgivende det kan være! Kun den, der har prøvet at se døden i øjnene, og samtidig få tro til at se gennem døden og frem til opstandelsen og det evige liv, ved hvor livgivende det kan være.

I snestorm

Når vandet er under nul grader og kommer farende med en stærk vind og ødelægger trafikken og vores planer for det næste døgn, kan man godt ønske sig det anderledes. Men jeg ved jo godt, at dette hører med til vandets forunderlige og livgivende egenskaber. Nogle gange oplever jeg også, at Gud og hans ord i Bibelen virker trælse og forstyrrende for mine planer. Men jeg ville aldrig vælge at bo på en planet uden vand – selv midt i den værste snestorm eller oversvømmelse eller dag nummer 6 med dagsregn. Og jeg ville aldrig vælge Gud fra – selv når jeg møder noget fra ham, jeg synes er træls.

Tak for vandet

Så kort sagt: TAK for vand i alle dets former. TAK for Gud og alt det, han er og giver
Pineapple Studio / Getty Images Plus

Vi må spille sammen

Thu, 05 Feb 2026 15:53:00 +0100

Det er ikke mange dage siden, at de danske landsholdsspillere kunne løfte pokalen højt over hovedet og kalde sig europamestre i håndbold. I Jyske Bank Boxen fyldte fansene tribunerne med forventning, spænding og glæde, og gang på gang bakkede de op om spillerne. Jeg har da også selv siddet bag skærmen derhjemme og heppet med.

Der er noget særligt ved håndbold – og sport i det hele taget – fordi det kan samle hele Danmark på én gang. Det giver os en fælles oplevelse, som vi kan dele med hinanden.

Sådan er det også ved andre sports- og større begivenheder. Vi kan lægge vores uenigheder bag os, fordi vi har noget at samles om. I de øjeblikke har vi noget fælles at samles om. Under coronaepidemien var det ikke sport, men fællessang, der samlede vores land – hver for sig, men alligevel sammen bag hver vores skærm.

At høre til, blive set og opleve, at vi betyder noget for andre, er en grundlæggende del af det at være menneske. Glæden ved fællesskab findes ikke kun i de store begivenheder, men også midt i vores helt almindelige hverdag.

Samtidig er der meget i vores verden i dag, som skiller os ad. Vi lever i et samfund, hvor individualismen fylder meget, og hvor vi hurtigt kommer til at fokusere mere på os selv end på hinanden. Derfor kan vi også komme til at glemme det, der samler os og giver os fælles glæde.

Gud ønsker ikke, at vi er alene

Men Gud ønsker ikke, at vi skal være alene. I Bibelen står der: ”Det er ikke godt, at mennesket er alene.” Gud skabte først Adam, men han så, at det ikke var godt for ham at være alene. Derfor skabte Gud Eva. Mennesket er helt fra begyndelsen skabt til at være i fællesskab med hinanden – i relation og nærhed.

Vi er skabt til at leve i fællesskab med hinanden og dele livet, som det er. Men vi er også skabt til at have fællesskab med Gud selv. Gud elsker os og ønsker, at vi også vælger ham til.

Gud vil være en del af vores liv – både når det går godt, og når livet er svært. Han ønsker fællesskab med hver eneste af os.

Ligesom på håndboldbanen står spillerne ikke alene, men sammen. De har brug for hinanden for at nå i mål og vinde guld, og på samme måde har vi også brug for hinanden og for Gud.

Vi er skabt til fællesskab.
A1B2C3D4 / “Danish attack.JPG” / CC BY-SA 3.0 (via Wikimedia Commons)

Jeg tror vist ikke på skæbnen

Wed, 21 Jan 2026 14:50:00 +0100

Begrebet ”skæbne” bruges meget forskelligt. I den ene ende af skalaen er der dem, der mener, at alt i livet er fastlagt på forhånd af Skæbnen. Det betyder, at vi mennesker på en måde er uden ansvar. For alt sker jo sådan, som skæbnen vil det. I den anden ende af skalaen er der dem, der mener, at der aldrig på forhånd er afgjort noget. Skæbne kan så kun bruges til at se bagud: ”Hun fik en hård skæbne”. Mange faktorer påvirker, hvordan vores liv former sig, men det er ikke givet på forhånd! Og så er der alle de mange meninger mellem de to yderpunkter…

Kan skæbnen hedde Gud?

Jeg er kristen, og derfor tror jeg på en almægtig og kærlig Gud. Betyder det så, at jeg tror på, at alt, hvad der sker i denne verden, er bestemt af Gud? At Gud styrer vores skæbner totalt? Nej, det tror jeg ikke. For mig er det svært at se, at det skulle være Gud, der er skyld i, at en persons skæbne fx indeholder en ulykkelig og traumatiserende barndom, en voldtægt, en ondartet kræft eller noget andet dybt ødelæggende. Jeg tror, at det, der møder mig i dette liv, skyldes mange forskellige forhold. Noget skyldes menneskers handlinger eller den onde Satan selv. Noget skyldes tilfældigheder. Og nogle gange er det Gud selv, der griber ind for at hjælpe mig. Jeg kan sjældent med sikkerhed sige, hvorfor netop det, jeg oplever sker. Man kan spørge: ”Hvorfor er en fisk våd?” Og svaret er enkelt: ”Fordi den lever i vandet”. På samme måde kan jeg spørge: ”Hvorfor møder jeg trælse og modbydelige ting i mit liv?” Og svaret lyder: ”Fordi jeg lever et menneskeliv.” Siden synden er blevet en del af menneskers liv (Bibelen kalder det syndefaldet) har dette liv været en blanding af godt og ondt. Det gælder for alle mennesker. Som Jesus siger, sender Gud sender både sol og regn til alle. Og dårlige ting er normalt ikke en straf fra Gud, fordi vi har levet forkert – selv om vi har nemt ved at få den tanke.

Verdens bedste skæbne

Jeg har ikke mange svar i alt det her. Men ud fra det Gud siger i Bibelen, ved vi at

Gud vil altid gerne være sammen med mig - med trøst og hjælp.
Han tillader ikke alting at ramme mig – en del ting sorterer han fra.
Hvis jeg holder fast i troen på ham, så rækker livet videre end døden - ind i et evigt liv i en totalt nyskabt verden uden noget ondt. Her jeg får verdens bedste skæbne!

Dette håb kan tit opmuntre mig – også når jeg synes, at min skæbne hører til i den sure og hårde afdeling
AI genereret billede

Gud har ingen nytårsforsæt

Thu, 08 Jan 2026 15:45:00 +0100

Klokken slår 00, champagnen bliver sablet og kransekagetårnet står klar. Der bliver skålet, grinet og ønsket godt nytår. Nytårsaften føles for mange som årets fest, hvor der skal gøres lidt ekstra ud af det. Maden har været af den fineste kvalitet, og tøjet er blevet strøget pænt. Det er en aften, hvor vi markerer noget særligt – at et år et slut, og et nyt år begynder. Mange bruger netop dette årsskifte, som en ny start. En mulighed for at lægge noget bag sig og håbe, at det kommende år bliver anderledes. Vi kalder det for nytårsforsæt. Små og store løfter til os selv: I år vil jeg…

Når målet ikke lykkes

Når hverdagen melder sig, viser det sig for mange, at nytårsforsættet ikke holder særlig længe. Ikke fordi viljen mangler, men fordi livet er mere komplekst end et løfte sagt ved midnat. Vi kan ikke bare starte forfra, fordi kalenderen skifter. Forandringer tager tid og en hel del tålmodighed med os selv.

Gud og nytår

Når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke huske, at jeg nogensinde har haft et nytårsforsæt. Og i år har jeg heller ikke valgt at have et. Ikke fordi jeg ikke ønsker forandring, men fordi jeg ikke vil stille for store og forkerte krav til mig selv. Hvis jeg alligevel skal sætte lidt ord på noget, jeg gerne vil give mere plads til i mit liv, så er det at bruge mere tid med mine veninder, starte en ny hobby og bruge mere tid på Gud og min tro på ham. Netop Gud har jeg svært ved at sætte op, som et nytårsforsæt. For jeg ved, at jeg ikke kommer til at læse i min bibel eller bede hver dag, sådan som jeg måske drømmer om.

Gud kræver ingen løfter

Heldigvis er Gud ikke afhængig af den slags løfter. Han kræver ikke perfekte vaner eller et fejlfrit bønsliv. Tro er ikke noget, man præsterer sig til. Der er intet mål, der skal nås, eller et løfte, der skal holdes. Tro har lov til at være i de små – i et øjeblik, i en tanke eller i en stille bøn. Gud møder dig, og han møder mig, dér hvor vi er. Han giver ikke op, når vi mister modet til for eksempel at bede til ham. Hos Gud findes der intet nytårsforsæt – kun tålmodighed. Gud er heller ikke kun tilgængelig ved midnatslaget. Han står med åbne arme hele året rundt – hver dag, hver time og hvert minut. For Gud er der ikke noget, som vi skal lykkes med – men én, vi altid kan begynde hos. Og det er aldrig for sent.

Verdens vigtigste menneske

Mon, 22 Dec 2025 18:05:00 +0100

Verdens vigtigste menneske blev født i et lille fattigt og besat land. I et skur i en lille landsby. Han skreg og sked og suttede og sov som enhver anden baby. Det var faktisk kun på barsels-gæsterne, at man kunne se, at han ikke var en almindelig dreng. Gæsterne var – udover vildt forvirrede og ekstatiske fattige arbejdere i landbrugssektoren – en masse engle og nogle mænd fra et fjernt land. Disse mænd kan måske bedst beskrives som rige videnskabsmænd. Rige, fordi de gav nogle barselsgaver af virkelig stor værdi, og fordi de havde bekostet en mega lang og besværlig rejse, der krævede kameler, vagter og andre tjenere. Videnskabsmænd, fordi de var specialister i stjernetydning og oldgamle skrifter.

En fattig flygtning

Drengens betydning blev desværre også understreget af, at den lokale konge i sit forsøg på at dræbe ham, lod alle drengebørn i byen slagte. Men drengens forældre var – advaret af engle – allerede flygtninge på vej til et fjernt land. En fattig flygtning, der senere vendte hjem til sit fødeland og voksede op som en ganske almindelig dreng.

En fantastisk Gud

Denne dreng fejres i disse dage over store dele af verden af meget mere end to milliarder mennesker. Drengen var nemlig samtidig Gud, og da han blev voksen, viste han en selvopofrende kærlighed uden sidestykke og gav os alle mulighed for evigt liv. Hvem skulle have troet det, da han lå i høet og skreg indsmurt i blod og fosterfedt? Men det vigtige er, om vi tror det nu. Hvis det kniber – så brug lidt af ferien til at læse i Bibelen. Sådan fik jeg selv troen på verdens vigtigste menneske. Du kan fx begynde med at læse dobbeltromanen i det Nye Testamente: ”Lukasevangeliet” og ”Apostlenes gerninger” – kan læses fx på bibelselskabet.dk. Glædelig fødselsdagsfest for Jesus!

Vinterdæk til sjælen

Tue, 16 Dec 2025 13:40:00 +0100

Som bilejer skifter jeg naturligvis til vinterdæk om vinteren. Dels fordi vinterdæk giver bedre vejgreb og kortere bremselængde om vinteren end de sommerdæk, jeg ellers kører på. Og dels fordi der er kommet ny lovgivning, der gør det dyrt at køre uden gode vinterdæk. Ja, det er mange penge – men jeg synes, de er givet godt ud: større sikkerhed for mig og for mine medtrafikanter.

Hvorfor virker vinterdæk?

Så vidt jeg forstår, er deres mønster og deres gummisammensætning bedre til at fungere ved lave temperaturer og på glat vejbane. Der er godt nok et hav af mærker og variationer at vælge imellem, men her stoler jeg simpelthen på mit værksted, der vælger dem for mig!

Vinterdæk til sjæl og sind

Sommertid og vintertid er til at finde ud af. Men mit sind og min sjæl oplever også skiftende tider og vejrtyper. Og de kan desværre ikke forudses via en kalender eller en vejrudsigt. Men forhåbentlig opdager jeg, at ”årstiden” er skiftet, inden det går galt og jeg med en udskridning ender i grøften. Når jeg går ind i en mørk og kold og glat sinds-tid, er det med at tage sine forholdsregler. Ligesom med bilen: kør lidt langsommere, tjek dit lys osv.. Men altså også: skift dine dæk. Helt konkret betyder det for mig, at så skal jeg sørge for en slidbane, der er stærk og enkel, så den står fast midt på livets vej, selv om den er glat af tvivl og angst. Det betyder, at jeg prøver at læse ord i Bibelen og synge kristne sange ud fra ønsket om, det er enkelt og centralt. De gode kerneting: Gud elsker mig! Jesus døde også for mig – og opstod igen! Gud hører min bøn, selv om jeg føler noget andet! Jeg får et personligt møde med Jesus, når jeg går til nadver – selv om jeg intet føler. Og jeg må stole på mit ”værksted”: lade de andre kristne i min menighed vise mig vejen og tro på det, fordi de siger det.

Tænk på forår

Og så ved jeg inderst inde godt, at ligesom det bliver forår udenfor, så vil solen en dag igen varme i mit sindsvejr. Så kan jeg få ”sommerdæk” på, der kan køre lidt stærkere og lidt mere lydløst. Men nu er det vintertid – der Gud ske lov også rummer kommende julesange - og dejlig varm cacao.

Livet er en gave fra Gud

Wed, 26 Nov 2025 21:32:00 +0100

Forestil dig en dag her i efteråret. Udenfor falder bladene, luften er frisk, og du har lige hældt dig selv en kop varm kaffe i dit yndlingskrus. Dampene stiger op, og for et øjeblik kan du trække vejret og bare være til. Sådanne øjeblikke kan virke små, men det kan minde os om noget vigtigt: Livet er en gave, og det er værd at stoppe og mærke det.

Øjeblikkene tæller

Alt for ofte skynder vi os gennem vores dage. Vi haster fra det ene sted til det andet, fyldt med planer og opgaver.

Vi glemmer at lægge mærke til de små øjeblikke, der gemmer sig midt i vores hverdag. Men lige præcis disse øjeblikke kan minde os om det, der virkelig betyder noget. En kop kaffe, et smil fra en ven, lyden af børnene, der leger, eller en solstråle, der bryder igennem skyerne – små påmindelser om, at livet er fyldt med gaver, hvis vi bare tager os tid til at se dem.

Efteråret kan også lære os noget om livet. Bladene sidder ikke evigt på træerne; de falder af og nye kommer til. Vores liv er heller ikke statisk. Livet er fyldt med begyndelser og afslutninger. Hvert kapitel har sin tid, og det kan også være en påmindelse om, at vi skal værdsætte de øjeblikke, vi har, mens vi har dem.

Livet som Guds gave

Livet er en gave fra Gud. Hvert et stille øjeblik og hvert et smil, alt er skabt og givet af Gud. Må vi tage os tid til at stoppe op, mærke livet og nyde de små gaver omkring os og finde ro midt i travlheden. Det kan være svært bare at finde fem minutter i den travle hverdag, men måske er det netop de fem minutter, der skal til for at åbne vores øjne - vi må sammen øve os i at stoppe op. For de små øjeblikke kan blive til store øjeblikke, når vi tager imod dem med taknemmelighed. Livet er en gave, og Gud omgiver os hver dag med store og små gaver.
Foto: unsplash.com/@thomascpark

Stem med fødderne

Sun, 23 Nov 2025 20:52:00 +0100

Før det netop overståede valg snakkede én af mine venner og jeg om valgplakaterne. ”For min del er de spild af plast og papir,” sagde han ”For jeg ser ikke på dem, og de har ingen indflydelse på, hvem jeg giver mit kryds!” For mig er det anderledes. Jeg orker ikke at gå på nettet og se alle de forskellige kandidater. Jeg har taget en kandidattest, men blev ikke klogere af det. Så jeg går og kigger billeder: ser alder, partifarve, køn og påklædning. Det fortæller mig en del, synes jeg.

Det store valg

Hvad nu, hvis vores livs største valg også skulle gå efter plakater? Altså vores valg på det, vi vil satse vores liv på. Ja, så skulle Jesus jo også have en plakat. Jeg har gået og tænkt rigtig meget på, hvad Jesus ville skrive på sin plakat. Selvfølgelig navnet: Jesus Kristus. Men hvad mere? ”Gud Søn – din Frelser!”? Eller: ”Lad os følges for evigt!”?

Øjnene

Jeg tror, at det vigtigste for mig og mange andre ville være at se på hans øjne. Jeg tror ikke, et kamera kan fange alt, men lad os nu lege, at vi kunne tage et plakatfoto af Jesus. Jeg tror, at folk ville stoppe op ved plakaten og bare se på de øjne. Og måske gå lidt frem og tilbage for at se dem fra forskellige vinkler. Jeg tror, at Jesus' øjne ville ses på mange måder: Nogle ville se hans almægtighed og ophøjethed og måske se strenghed og konsekvens i dem. Andre ville se varme og en dyb kærlighed. Andre ville se medlidenhed og venlighed og dyb accept. Og andre ville måske se skarphed og lynende intelligens, ja: visdom af højeste klasse.

Stem med fødderne

Stemmer man på Jesus, så kunne sloganet være: "Stem med fødderne" - et slogan, der taler om at vise sit valg ved at gøre noget aktivt. Man viser det ikke ved at sætte et kryds et sted, men ved at gå hen til ham (f.eks. ved at bede til ham) og følges med ham og resten af hans ”vælgere” livet igennem. Og opleve det vildt specielle, at det faktisk dybest set ikke er mig, der valgte ham, men ham, der valgte mig.
Foto: unsplash.com/@element5digital

Du er velkommen

Fri, 03 Oct 2025 20:50:00 +0200

Har du nogensinde prøvet at være i et rum fyldt med mennesker og alligevel følt dig alene? Man er der fysisk, men det er, som om ingen ser en, og ingen taler til en. Man giver måske et smil udadtil, men indeni føles det stadig tomt. Det er en svær form for ensomhed. For man er ikke nødvendigvis alene, men man føler ikke, at man hører til nogen steder. Det er aldrig en sjov følelse, for vi mennesker er skabt til at være sammen. Vi har alle brug for at blive set, hørt og elsket.

Et behov for fællesskab

Ensomhed kan ramme alle – også dem, som virker til at have regnet det hele ud. Den travle kollega med en overfyldt kalender. Den unge, som har flere tusind følgere på de sociale medier. Den ældre, som nyder en isvaffel alene om sommeren. Ofte bærer man rundt på ensomheden i stilhed, man lærer at sætte en facade op. Bagved facaden ligger der et ønske og et savn. Et savn om et sted, hvor man ikke skal gøre noget for at få anerkendelse fra andre, og hvor man kan være præcis, som man er.

Fællesskabet er åbent for dig

Hvad hvis jeg fortæller dig, at der findes et sted, hvor der er plads til lige præcis dig? Et sted, hvor man ikke skal præstere for at være med, men at man er elsket for bare at være sig selv. Hos Jesus er det ikke dit udseende, dine karakterer i skolen eller dine facader, der tæller. Du betyder noget. Du er ikke bare én i mængden. Jesus ønsker et fællesskab med dig, som ikke starter med et krav, men med en invitation. Her skal du ikke kæmpe dig ind, for fællesskabet vil altid være åbent for dig. Du er ønsket, og du er velkommen, for hos Jesus må du høre til.
Foto: unsplash.com/@tranquilhuman

Tak for mad

Fri, 19 Sep 2025 13:59:00 +0200

I høsttiden kørte vi rundt i landet. Et sted så vi det største bjerg af korn, vi nogensinde har set. Det var selvfølgelig ved en foderstof, hvor vognlæs efter vognlæs blev læsset af. Bunken var så stor, at et stort parcelhus med have nemt kunne skjules i den. Det syn satte tanker og følelser i gang i mig: Hvor er det godt At vi bor i et af verdens rigeste lande, hvor sult næsten ikke findes. At vi i år har fået en rigtig god høst. At Guds geniale ide med fotosyntese igen har virket perfekt: At planterne kan tage vand og sol og kuldioxid og trylle det om til de to ting, alle dyr og mennesker i princippet lever af: sukker og ilt. Så jeg kørte sådan set og tænkte ”Tak for mad” til Gud.

Spurve som eksempel

Flere gange så vi en flok spurve lette og lande i korn-paradiset. Jeg tænkte på, at Jesus brugte spurvene som eksempel på nogle, der var helt afhængig af Gud og det, han i sin kærlighed giver. Jeg følte mig lidt som en spurv. For vel synes jeg, at jeg selv har mange muligheder for at forbedre min situation (fordi jeg lever i et land som Danmark). Men jeg skal ikke tænke langt (eller tænde for radioavisen i bilradioen), før jeg bliver mindet om, at sygdom eller krig eller naturkatastrofer på et øjeblik kan fjerne alle mine muligheder. Så jeg kørte og tænkte ”Gud, tak at du tager dig af mig lille spurv!”

Jesus har betalt

Og så blev jeg mindet om en ting mere af alt det, Jesus har sagt: At han giver os gode ting – også for at vi skal dele dem med andre. Så min økonomiske bevidsthed (et pænere ord for nærighed) blev udfordret. Jeg har jo mange muligheder for at dele med andre – også dem langt væk ved at støtte hjælpeorganisationerne. Så jeg kørte og tænkte ”Gud, lad din gavmildhed smitte af på mig”. Og tænkte videre: ”Og tak, fordi du på grund af det, at Jesus har betalt for mig, også kan tilgive min nærighed og manglende taknemmelighed og andet skidt.”. Så ”Tak Gud for mad og for hele din kærlighed!”.
Foto: unsplash.com/@kuriositante

Er jeg mon god nok?

Sat, 05 Jul 2025 22:53:00 +0200

Forestil dig, at du har postet et billede på Instagram. Måske af din ferie, et familiebillede eller af forårssolen. Du opdaterer siden et par gange – har nogen mon liket? Har jeg fået kommentarer? Det er en rar følelse at blive set og anerkendt, ikke? Instagram, Facebook, Snapchat og TikTok er en stor del af vores verden i dag, og hvor kommer vi hurtigt til at måle vores værdier på, hvor mange ”synes godt om” vi får. Vi har nemt ved at sammenligne os med hinanden eller de fremmede på internettet: ”Hendes hår sidder altid perfekt, så må jeg også hellere stå tidligere op og gøre noget ved mit morgenhår”. Måske du også kan blive ramt af tanken: Er jeg mon god nok, som jeg er?

Når de sociale medier styrer

De sociale medier kalder os ind i et fællesskab, men de kalder også på en følelse af ensomhed. Vi bliver præget fra højre og venstre, når andre viser deres perfekte liv frem på Instagram. Det kan give tanken: Er mit liv godt nok? Er jeg god nok, som jeg er? Inspiration fra andre er ikke en dårlig ting, men det bliver et problem, når vi mener, at vi kun kan finde anerkendelse på de sociale medier. For hvor længe kan vi egentlig leve på andres likes af vores billeder? Vi får likes i dag, men i morgen er vi glemt. Så kan vi godt spørge os selv: Hvor er det egentlig, min værdi ligger?

Gud har allerede givet dig værdi

Hos Gud har du en værdi, uanset hvad andre mon skulle tænke om dig. Du er elsket – Gud elsker dig! Du skal ikke være på en bestemt måde for at tage del i fællesskabet med Gud. Du skal ikke have et bestemt antal likes for, at Gud synes om dig. Gud elsker dig lige præcis, som den du er, og han elsker dig lige præcis sådan, som du ser ud. Han elsker dig uden filter. Du skal altså ikke præstere noget for, at Gud ser dig – Gud elsker dig allerede, og det stopper han ikke med. ”For du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig! (Esajas' Bog 43,4)
Foto: unsplash.com/@k_krrs

Meningsfuld oprustning

Thu, 22 May 2025 14:44:00 +0200

Statsministeren har for nyligt udtalt, at vi behøver en åndelig oprustning i disse udfordrende tider. Vi har længe hørt om behovet for en militær oprustning og en økonomisk oprustning. Men der skal mere til, mener statsministeren og mange andre. Men hvad mener man med ”åndelig”? Statsministeren tænker, at bl.a. folkekirken kan bidrage til denne oprustning, der forstås ret bredt. Måske kunne man kalde det en styrkelse af den danske ”folkesjæl”.

Kirkens bidrag

Jeg tænker umiddelbart, at hun har helt ret i, at det hele ikke klares med våbenmagt og økonomi. Det handler også om de dybere værdier i livet, der kan bære os igennem også de bekymringer, der truer os alle nu. Kirken kan bl.a. bidrage med budskabet om Guds kærlighed og Guds magt. Det betyder f.eks., at Gud kender din situation og din fremtid. Han ønsker en nær forbindelse til dig, for han elsker dig. Og han ønsker at give dig et evigt liv efter døden. Alt dette giver et trygt rygstød til at se fremad i en usikker tid. Det giver et håb for fremtiden, og selv om Gud ikke kan skåne os for alt dårligt i denne verden, giver det en tryghed at vide, at vi dybest set ikke er i hænderne på nogle stormagter, men på verdens største magt: Gud, skaberen af hele universet. At opruste på denne front sker ved at søge Gud – og her er kirken og Bibelen gode steder at suge til sig.
Foto: unsplash.com/@soedemads

Her kan du tage masken af

Tue, 25 Mar 2025 15:11:00 +0100

Fastelavnsbolleduften har for en måneds tid siden fløjet rundt i gaderne. Der har hængt kostumer i alle afskygninger i butiksvinduerne – Spiderman, enhjørning, Harley Quinn og popcornkostumer. I dag forbindes fastelavn ofte med børnenes fest, og at det er børnene, som skal klæde sig ud, men er det altid lige positivt at tage forklædning på?

Vores samfund

Vi lever i en tid, hvor der bliver kæmpet for diversiteten i vores samfund, at der skal være plads til os alle og vores forskelligheder, men alligevel sidder der mennesker i vores verden, som ikke føler, at de passer ind. Er jeg god nok? Kan de andre lide mig? Har jeg mon taget det rigtige tøj på? Siger jeg de rigtige ord? Det er ikke en rar følelse at gå rundt med, og derfor kan man let komme til at tage en maske på for at passe ind med resten af omverden. Det sker ikke nødvendigvis med vilje, men som noget, der kommer på baggrund af, at man ønsker at gøre alt for at passe ind. Måske du kender til den følelse?

Vær dig selv

Det er ikke sundt at leve et liv med en maske på, og derfor vil jeg gerne fortælle om et sted, jeg kender, hvor man altid er velkommen som sig selv. Et sted, hvor der ikke er behov for en maske for at være med, og det sted er hos Gud. Hos Gud er man nemlig altid velkommen som sig selv, lige præcis som man er, for hver og en af os er skabt præcis, som vi skal være. Man skal heller ikke komme iklædt det rigtige tøj eller bruge de sejeste vendinger for at være med, man er velkommen – lige præcis som man er. Måske vi kan bruge fastelavn til at minde os om, at vi ikke behøver at bære rundt på en maske hver dag og minde os om, at vi gerne må tagen den af og være os selv. Masker er sjove til højtider, men ikke hver dag. Vi skal ikke gemme os væk for at være sammen med Gud. Gud ønsker at være sammen med dig og mig.
unsplash.com/@enginakyurt