Vi gør os klar til at modtage Jesus
Fra søndagens tekst i kirkerne:
Johannesevangeliet kapitel 1 vers 19-28
Johannes Døberen er et vidne. Han siger tingene, som de er. Han fortæller, hvem han selv er, og hvem Jesus er. Han siger om sig selv, at han er den stemme, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej.
Johannes Døberen er en, der baner vej for Jesus. Hans opgave er at forberede Jesus' komme. Og Johannes siger, at Jesus er Gud Herren selv. Jesus er så ophøjet, at Johannes ikke en gang er værdig til at hjælpe ham med at få sandalerne af.
Vi har også til opgave at være vidner. Her umiddelbart før jul er det en særlig opgave for os at bane vej for Jesus. Der er meget, der i julen kan distrahere os, men nu bliver vi mindet om, at vi skal bane vej for Jesus og gøre os klar til at modtage ham. Han bliver et lille hjælpeløst spædbarn, der er helt afhængigt af sin mor og far. Men babyen er Gud Herren selv, skaberen af himmel og jord, han som har al magt.
Det lille usikre barn er så ophøjet, at vi ligesom Johannes ikke er værdige til at hjælpe ham af med sandalerne. Det er ham, der kommer og siger til den enkelte af os: Du er dyrebar; du er elsket!
Lagt på nettet 17.12.2022
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Er Gud af hankøn?
- Er det synd at hade sig selv?
- Frister Gud mennesker?
- Elsker engle? Skabte Gud det onde?
- Hvordan kan der være kristendom med al den ufred?
- Gør Gud også ondt?
- Har Gamle Testamente noget med kristendom at gøre?
- Hvor er Gud, når det gør ondt?
- Ønsker Gud i GT kun at frelse Israel?
- Hvordan skal vi forstå Jesu lignelser?