Kongen bringer samhørighed med sig
Nu er det 100 år siden, at den del af Danmark, som vi kalder Sønderjylland, kom tilbage til Danmark. Som dansker og som en, der har boet nogle år i Sønderjylland, er det selvfølgelig en begivenhed, der er værd at fejre! Samtidig findes der en langt større genforening.
At falde på plads
Som ung begyndte jeg en proces, hvor jeg gik fra slet ikke at tænke på Gud til at få et personligt forhold til ham. Jeg forstod, at det kunne beskrives som en genforening.
Gud havde skabt mig. Gud havde også døbt mig til at være hans barn. Jeg havde så i mange år været borte fra ham. Men nu var vi blevet genforenet.
Af gode grunde ved jeg ikke, hvordan de dansksindede oplevede det i foråret 1920, men jeg forestiller mig, at deres oplevelser kan have lignet mine, da jeg blev genforenet med Gud.
På de store linjer var det helt klart en god følelse. Jeg oplevede, at jeg ligesom faldt på plads og fik et verdensbillede, der hang sammen. Nu var jeg det sted, hvor jeg absolut helst ville være.
Kongen på den hvide hest
Samtidig er vaner noget stædigt noget. Ligesom de tidligere tyskere nu kom under dansk lovgivning, fik jeg et nyt værdisæt. Ligesom navneskilte og officielle dokumenter skiftede sprog fra tysk til dansk, så fik jeg en masse nye fagudtryk fra det kristne verdensbillede, jeg skulle lære.
Alt dette vænnede jeg mig ikke til på en enkelt uge. Undertiden oplevede jeg det faktisk som træls og som et unødvendigt besvær. Den danske konge kom ridende på en hvid hest for at være sammen med den nu genforenede del af hans rige.
Det besøg bragte glæde og følelsen af samhørighed med sig. I Bibelen kan Jesus beskrives som kongen, der rider på en hvid hest.
Min sammenligning med den danske konge bunder i, at det var Jesus, der gjorde det selvfølgeligt for mig at vænne mig til det nye – for ham ville jeg for alt i verden ikke undvære at være sammen med.
Lagt på nettet 16.02.2020
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.
Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:
Læs også
- Hvad siger bibelen om misundelse?
- Hvordan ære far og mor?
- .
- Jeg er gennemskuet!
- Er Guds retfærdighed lig med nåde?
- Hvad hvis nogen ikke vil tilgive mig?
- Oplevelsesjagt
- Hvad siger Jesus om mistro og mistillid?
- Giver bogen Fiskerne et rigtigt billede af Indre Mission?
- Hvorfor bede med håndspålæggelse?