Den nye fredsdue

I slutningen af juni fratrådte Storbritaniens premierminister. Tony Blair nåede at være arbejdsløs i nogle få timer, inden han officielt fik sit nye job: at være fredsdue i Mellemøsten. Det er en vanskelig opgave i et område, der er præget af ustabilitet mellem begge parter. Og jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt en fred overhovedet er mulig.

Jeg vil ønske Tony Blair held og lykke med det nye job! Det er ikke nogen let opgave at skulle prøve at skabe fred og forsoning mellem Israel og Palæstinenserne (og araberne rundt omkring Israel) - hvilket Tony Blair selvfølgelig véd alt om: Palæstinenserne er nu i årtier blevet brugt af deres arabiske "brødre" som kasteskyts mod Israel. Deres "brødre" har aldrig rigtig interesseret sig for at hjælpe Palæstinenserne - de har tværtimod holdt dem så fattige og elendige, at der altid var grobund for had og fanatisme (hvilket flere og flere palæstinensiske/arabiske stemmer nu også tør sige og skrive højt, hvis man ser rundt i medierne). For tiden er alle disse spændinger blevet til en (midlertidig?) deling af de Palæstinensiske landområder i to dele på grund af borgerkrig.

Grund til at bede

Israel er politisk set splittet og fører en udenrigspolitik, der bærer tydeligt præg af denne splittelse. Nej, det er ikke let at være fredsdue, når man ikke engang har to stabile parter at prøve at forsone! Og når så et hav af andre lande står bag ved de to parter og skubber dem til alle sider, er situationen da nærmest håbløs.

Der er stor grund til at bede rigtig meget for fred i området!

Samtidig kan jeg godt have min tvivl om hvorvidt en fred overhovedet er mulig. Her taler jeg ikke om mulige våbenhviler og måske endda en rimelig fredelig tostatsaftale. Men grundlæggende fred tvivler jeg på. Bibelen beskriver hvordan der i flere tusinde år har været ondt blod mellem Israel og den folkestamme, vi i dag kender som "arabere". Der er en dyb, dyb strid dér, som jeg dybest set kun tror én eneste fredsdue kan gøre noget ved: nemlig hvis Helligånden (der er blevet set i skikkelse af en due) kan give begge parter tro på den samme Herre: Jesus. Ham mangler både israelere og palæstinensere at se. Og det skal vi også bede rigtig rigtig meget for.

Shalom!

Tilbage til nyhedslisten

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 30.06.2007